1 vare lagt i indkøbskurven
Kommentarer (0)
Arkitektagenturet Johan Sundberg Arkitektur er gennem sine huse blevet til et internationalt navn. Hvis man skulle være i tvivl om dette, kan man blot tage et kig på nogle af de huse som arkitektagenturet har designet, da de skiller sig markant ud fra mængden, af de huse vi er vant til at se. Huse af glas, træ og sten, der fører tankerne til Los Angeles' bakker og 'mid century' stilen, synes at være deres specialitet. Vi har talt med arkitekten og grundlæggeren af agenturet og spurgt ham om hvordan han selv synes, at et hus skal se ud.
Kan du fortælle lidt om hvem I er?
"Johan Sundberg Arkitektur hedder vi. Vi er et ret lille specialiseret designstudie i Lund i det sydlige Sverige, af alle steder."
Hvad er vigtigt at tænke på inden man hyrer en arkitekt?
"Hvad vil du opnå? Det er vigtigt at give arkitekten tillid, så han kan komme med sine egne løsninger, baseret på erfaring og kunnen. Samtidig skal man selv være tydelig i de krav som man anser for at være essentielle. Det som ikke er essentielt fra begyndelsen, kan man bestemme sammen hen af vejen."
Hvad er god arkitektur ifølge dig?
"Arkitektur der er smukt at se på, er selvfølgelig et godt udgangspunkt, men der findes så meget mere. Arkitektur som er en oplevelse i sig selv at bo i. Arkitektur som lever med årstiderne, og som fungerer når det regner, når solen skinner, når man er mange eller man er få. Arkitektur som er smukt og frembringer følelser som gør, at anvenderen og den besøgende kommer i en god sindsstemning. Ja, man komme med utrolig mange forskellige eksempler.
Hvilke er dine største inspirationskilder?
"De schweiziske arkitekter i Graubuden som f.eks. Peter Zumthor. Josef Frank. Eller hvorfor ikke kunsteneren Mark Rothko? En stor inspirationskilde er alle gode minder fra ferier. I fjeldene og i det sydlige Europa. Alt det spændende og hyggelige man har oplevet sammen med sin familie, eller gamle og nye venner. Den følelse vil jeg gerne genskabe i et hjem."
Hvordan ser det perfekte sommerhus ud ifølge dig?
"Et sommerhus skal være smukt og føles let og luftigt. Det skal have en speciel materialefølelse. Man skal kunne have en mere materiel følelse når man ikke opholder sig i huset til hverdag. Mere træ, mere natur, mere sten. Der skal findes masser af gode steder man kan hænge ud, og det skal kunne fungere i alt slags vejr. Hvor ofte regner det ikke om sommeren?
Kan man bygge et ”case study”-hus i Sverige?
"Det er svært. "Case study" huse bygger på maksimal enkelthed og lethed, og er bygget helt uden isolering og moderne teknik. Skal man gøre det i Sverige, skal man kunne alt om arkitektoniske detaljer og man skal have masser af penge at bruge på det. Men det er ikke sikkert at det er den rigtige vej at gå. De bedste i Sverige på dette, er formentlig arkitektagenturet Widjedal og Racki. Vi forsøger os dog også på det."
Hvad er skandinavisk design ifølge dig?
"Det er det design der er vokset ud fra vores skandinaviske kultur i de sidste 100 år. Josef Frank, Alvar Aalto og Hans J Wegner. For mig er det enkelt design med bløde linjer. Skandinavisk design kan ikke være for skarpt eller kantet – ikke at der er noget som helst galt med det, men ifølge mig, er det ikke skandinavisk design. Godt skandinavisk design skal være hyggeligt, blidt og omsorgsfuldt. Som et godt menneske."
Sommerhuset Solviken, som I har tegnet, minder meget om husene i Los Angeles. Hvad var inspirationen da I fik ideen til dette hus?
"Inspirationen var meget husene som man typisk ser i LA, som du også nævner. Jeg kan godt lide tanken om, at det ser ganske let ud og med tynde fine linjer, præcis som med Case study-husene. Selve designet må gerne være enkelt ved første øjekast, men derefter blive gradvist mere og mere kompliceret når man kommer nærmere, og udforsker de forskellige features og detaljer. Som med et interessant møbel som f.eks. et smukt barskab. Inspirationen kommer sandsynligvis fra diverse smukke skandinaviske opbevaringsmøbler, det kunne f.eks. være et skab fra Josef Frank."
Hvor vigtigt er det ikke at gå på kompromis med materialevalget?
"Det er vigtigt, men ikke super vigtigt. Det er vigtigt at have gode materialer at arbejde med. Man kan sove i en betonbunker, men kvaliteten på sengen skal være i en ordentlig kvalitet og det samme med lagenerne. Natbordet skal være pænt, og der skal findes en god lampe. Vi investerer ofte ekstra når vi skal indrette de dele af huset, som man befinder sig mest i og har mest tid til at studere de forskellige detaljer i. Det kunne f.eks. være gulvet i stuen eller nogle fine detaljer til badeværelset."
Hvorfor bør man ikke være bange for at anvende store vinduer?
"Vinduer i dag er vældig godt isolerede og ofte ikke specielt dyre. Tidligere kunne store vinduer være skyld i, at der kunne komme vind ind i huset, men sådan er det sjældent i dag. Hele husets form og udseende bliver ofte lidt bedre og pænere, hvis der er lidt "oversize" på vinduerne. Hvis man vil investere i at belyse områderne udenfor, vil det komme til at se smukt ud døgnet rundt og året rundt."
”At bygge et hus er som at klippe en film sammen, det er et stort og sammensat arbejde og alt skal kunne fungere som en helhed.”
Hvis man ønsker at bygge et iøjnefaldende hus, hvad er så det vigtigste at tænke på?
"En lidt kedelig men vigtigt ting er "at åbne pengepungen". Der findes ingen superbiler som næsten ikke koster noget, så hvorfor skulle tilfældet ikke være det samme med et hus? "Buy quality, cry once". Hvordan skal man klæde sig for at skille sig ud? Den letteste måde, er måske at tage en sjov hat på. Men sådan kan man ikke bygge hus og måske heller ikke klæde sig. Et hus skal kunne udforskes og vokse i mange år. Det handler om at arbejde med det subtile. Detaljer som vinduernes størrelse, de pæne linjer og tagets møde med væggene. Det vigtigste af alt er, at alle delene er pæne i sig selv, men skal kunne føres sammen til en stor helhed. Alt fra postkassen, haven, belysning og detaljer inde i huset. At bygge et hus, er som at klippe en film sammen, det er et stort og sammensat arbejde og alt skal kunne fungere som en helhed."
Hvor vigtigt er det, at tage hensyn til nærliggende miljøer når man skal bygge et hus?
"Det er ekstremt vigtigt i mange tilfælde. I andre tilfælde behøver du ikke tage hensyn til omgivelserne, men så har du på den måde også gjort et valg."
Har du nogle tips om til vores læsere?
"Nowness.com. En fantastisk medieportal med fine film om arkitektur, kunst, dans, sensualitet og alt muligt faktisk. Der findes en serie som hedder In Residence. Den burde I tjekke ud."
[SLIDER2 START]
[ARTNR='20796410']
[ARTNR='16632210']
[ARTNR='22355311r']
[ARTNR='22448210']
[ARTNR='22656010']
[ARTNR='21823911r']
[SLIDER2 STOPP]
For jer som er interesserede i mad, behøver Christian F. Puglisi ikke nogen præsentation. For jer andre er han kokken der startede sin kulinariske karriere på Copenhagen Hospitality College, og som senere arbejdede på trestjernede El Bulli i Catalonien, trestjernede Taillevent i Paris och trestjernede Noma i København.. Siden da har han nået at drive sin egen kro Relæ, med en stjerne i Guide Michelin, og som desuden er på listen Worlds 50 Best Restaurants. Restauranten lukkede i 2020 sammen med søsterkroen Manfreds efter 10 år i drift. Heldigvis har Christian andre restauranter, og vi fik mulighed for at møde ham på en af dem. Nærmere bestemt restaurant Bæst på Guldbergsgade 29 i København.
- Lige nu er der et eller andet med kefir. Jeg har været interesseret i råmælk de sidste fire-fem år, og jeg forsøger at anvende dette både i restauranterne og hjemme. Råmælk er specielt og deler vandene, nogle synes at det er lidt kontroversielt. Det jeg gør er at fermentere råmælken og lave ost af den. Jeg har nu for tiden altid fermenteret råmælk hjemme, og jeg både drikker og spiser det. Det er meget enkelt at lave selv, og det er ekstremt godt. Det er desuden meget sundt.
Hvornår indså du at du ville være kok?
- Lige siden jeg var barn har jeg altid gerne ville arbejde med mad. Da jeg var omkring 16-17 år arbejdede jeg på Hotel Phoenix her i København, og om vinteren, når der ikke var så meget at lave, hang jeg meget i køkkenet bland alle kokkene. Jeg kan huske et tilfælde hvor en af kokkene hakkede svampe utrolig hurtigt, og jeg oplevede det som enormt spændende. Det var i den situation at jeg vidste, at jeg ville være kok.Du er født i Messina, Italien. Hvilke madminder har du fra din opvækst?
- Da jeg var omkring 8 år flyttede jeg med mine forældre til Danmark, så jeg har en masse minder forbundet med mad fra Italien. Vi rejste tilbage til Messina hver sommer, så tomater, passata og italienske madretter har været en stor del af min opvækst. Hver gang jeg vender tilbage til Sicilien om sommeren, plejer min moster at lave fyldte auberginer. Det er noget vi altid spiser der. Du halverer auberginerne og udhuler dem, fylder dem med tomater, skinke, parmesan og lidt rasp. Så skralder du den anden halvdel og bruger den som låg. Kog dem i tomatsovs og server dem med kartofler. Det er uden tvivl min absolutte yndlingsret fra barndommenHar din barndom haft indflydelse på din madlavning på nogen måde?
- Absolut. Da jeg først startede som professionel kok, var jeg meget interesseret i alt det tekniske arbejder omkring mad. Hvilke temperaturer er bedst, tekstur og hvad det kræver for at det bliver helt perfekt. Med alderen har jeg også inkluderet de kulturelle elementer, som jeg har med mig fra min barndom. Jeg tror at mad egentligt er mere komplekst end bare en kulinarisk oplevelse. Fra et socialt og kulturelt perspektiv er mad noget som vi alle deler. Alle laver og spiser mad i samtlige dele af verden. Min måde at lave og servere mad på, er bestemt påvirket af min opvækst i Italien.
Nævn noget som du altid har i dit køleskab.
- Lige nu er der et eller andet med kefir. Jeg har været interesseret i råmælk de sidste fire-fem år, og jeg forsøger at anvende dette både i restauranterne og hjemme. Råmælk er specielt og deler vandene, nogle synes at det er lidt kontroversielt. Det jeg gør er at fermentere råmælken og lave ost af den. Jeg har nu for tiden altid fermenteret råmælk hjemme, og jeg både drikker og spiser det. Det er meget enkelt at lave selv, og det er ekstremt godt. Det er desuden meget sundt.Hvad er den mest almindelige madret hjemme hos dig?
- I løbet af de seneste par år, er jeg blevet mere interesseret i jagt, og lige nu har jeg overdrevent meget hjortekød hjemme i fryseren. Lige nu er det den mest populære ingrediens hjemme hos mig, og jeg forbereder den på flere forskellige måder.Fortæl om din restaurant Bæst.
- Bæst er en restaurant som værner om den italienske madtradition, men det er ikke en rendyrket italiensk restaurant. Vi benytter lokale råvarer i den udstrækning vi kan, vi laver vores egen ost på råmælk, egen mozzarella, egen burrata og så videre. Vi vil helst ikke importere noget. Vi har altid den italienske tradition med os, og man kan sige at, Bæst er en slags hyldest til det italienske håndværk. Da jeg i 2010 åbnede Relæ og Manfreds var jeg meget fokuseret på at udtrykke mig personligt når det handlede om madlavning. Nu er jeg mere interesseret i at udforske mine rødder.Var det en svær beslutning af lukke Relæ?
- For mig var det ikke nogen svær beslutning. Vi havde haft 10 gode år, og jeg ville videre og lave noget andet; Som at fokusere på Bæst og Mirabelle. Jeg forstod også at, mere ikke altid er det bedste indenfor restaurantverdenen, og den tid jeg nu frigjorde kunne jeg bruge på noget andet.Fortæl om Farm of Ideas.
- I 2016 startede vi Farm of Ideas, som egentlig var til for at levere råvarer til alle restauranterne. Nu er det bare til Bæst og Mirabelle. Vi har to hektar jord hvor vi bland andet dyrker grønsager af den højeste kvalitet. For mig er farmen en måde hvorpå jeg forstår hele processen, og hvor jeg får en dybere forståelse af råvarerne.Hvad har du af forhold til tøj?
- Præcis som med mad, så køber jeg også tøj af høj kvalitet. Jeg er ganske enkel når det handler om tøj, og jeg er absolut ingen storshopper. Men jeg sætter pris på kvalitet og bruger hellere penge på færre ting, som så i stedet holder længere. Jeg forsøger også at handle bæredygtige produkter som eksempelvis organiske materialer. Stilmæssigt er jeg ganske klassisk, og klæder mig i det jeg ved vil holde længe. Et eksempel er mine fire par Red wings som jeg elsker. De holder i evigheder.Hvordan ser fremtiden ud for restaurantbranchen?
- Jeg tror, det bliver lidt af en slagmark, og faktisk bliver det endnu hårdere, end det er nu. Nu når vi har lagt covid-19 lidt bag os, tror jeg at man skal fokusere på kvalitet, og arbejde utroligt hårdt for at blive fremgangsrig indenfor restaurationsbranchen.For jer som er interesserede i mad, behøver Christian F. Puglisi ikke nogen præsentation. For jer andre, er han kokken som startede sin kulinariske karriere på
Copenhagen Hospitality College, og som senere har arbejdet på den trestjernede El Bulli i Katalonien, trestjernede Taillevent i Paris og tostjernede Noma i København.
Siden da har han nået at drive sin egen kro Relæ, med en stjerne i Guide Michelin, og som desuden er på listen Worlds 50 Best Restaurants. Restauranten lukkede i 2020 sammen med søsterkroen Manfreds efter 10 år i drift. Heldigvis har Christian andre restauranter, og vi fik mulighed for at møde ham på en af dem. Nærmere bestemt restaurant Bæst på Guldbergsgade 29 i København.
Copenhagen Hospitality College, og som senere har arbejdet på den trestjernede El Bulli i Katalonien, trestjernede Taillevent i Paris og tostjernede Noma i København.
Siden da har han nået at drive sin egen kro Relæ, med en stjerne i Guide Michelin, og som desuden er på listen Worlds 50 Best Restaurants. Restauranten lukkede i 2020 sammen med søsterkroen Manfreds efter 10 år i drift. Heldigvis har Christian andre restauranter, og vi fik mulighed for at møde ham på en af dem. Nærmere bestemt restaurant Bæst på Guldbergsgade 29 i København.
Hvornår indså du at du ville være kok?
- Lige siden jeg var barn har jeg altid gerne ville arbejde med mad. Da jeg var omkring 16-17 år arbejdede jeg på Hotel Phoenix her i København, og om vinteren, når der ikke var så meget at lave, hang jeg meget i køkkenet bland alle kokkene. Jeg kan huske et tilfælde hvor en af kokkene hakkede svampe utrolig hurtigt, og jeg oplevede det som enormt spændende. Det var i den situation at jeg vidste, at jeg ville være kok.Du er født i Messina, Italien. Hvilke madminder har du fra din opvækst?
- Da jeg var omkring 8 år flyttede jeg med mine forældre til Danmark, så jeg har en masse minder forbundet med mad fra Italien. Vi rejste tilbage til Messina hver sommer, så tomater, passata og italienske madretter har været en stor del af min opvækst. Hver gang jeg vender tilbage til Sicilien om sommeren, plejer min moster at lave fyldte auberginer. Det er noget vi altid spiser der. Du halverer auberginerne og udhuler dem, fylder dem med tomater, skinke, parmesan og lidt rasp. Så skralder du den anden halvdel og bruger den som låg. Kog dem i tomatsovs og server dem med kartofler. Det er uden tvivl min absolutte yndlingsret fra barndommenHar din barndom haft indflydelse på din madlavning på nogen måde?
- Absolut. Da jeg først startede som professionel kok, var jeg meget interesseret i alt det tekniske arbejder omkring mad. Hvilke temperaturer er bedst, tekstur og hvad det kræver for at det bliver helt perfekt. Med alderen har jeg også inkluderet de kulturelle elementer, som jeg har med mig fra min barndom. Jeg tror at mad egentligt er mere komplekst end bare en kulinarisk oplevelse. Fra et socialt og kulturelt perspektiv er mad noget som vi alle deler. Alle laver og spiser mad i samtlige dele af verden. Min måde at lave og servere mad på, er bestemt påvirket af min opvækst i Italien.Nævn noget som du altid har i dit køleskab.
- Lige nu er der et eller andet med kefir. Jeg har været interesseret i råmælk de sidste fire-fem år, og jeg forsøger at anvende dette både i restauranterne og hjemme. Råmælk er specielt og deler vandene, nogle synes at det er lidt kontroversielt. Det jeg gør er at fermentere råmælken og lave ost af den. Jeg har nu for tiden altid fermenteret råmælk hjemme, og jeg både drikker og spiser det. Det er meget enkelt at lave selv, og det er ekstremt godt. Det er desuden meget sundt.Hvad er den mest almindelige madret hjemme hos dig?
- I løbet af de seneste par år, er jeg blevet mere interesseret i jagt, og lige nu har jeg overdrevent meget hjortekød hjemme i fryseren. Lige nu er det den mest populære ingrediens hjemme hos mig, og jeg forbereder den på flere forskellige måder.Fortæl om din restaurant Bæst.
- Bæst er en restaurant som værner om den italienske madtradition, men det er ikke en rendyrket italiensk restaurant. Vi benytter lokale råvarer i den udstrækning vi kan, vi laver vores egen ost på råmælk, egen mozzarella, egen burrata og så videre. Vi vil helst ikke importere noget. Vi har altid den italienske tradition med os, og man kan sige at, Bæst er en slags hyldest til det italienske håndværk. Da jeg i 2010 åbnede Relæ og Manfreds var jeg meget fokuseret på at udtrykke mig personligt når det handlede om madlavning. Nu er jeg mere interesseret i at udforske mine rødder.Var det en svær beslutning af lukke Relæ?
- For mig var det ikke nogen svær beslutning. Vi havde haft 10 gode år, og jeg ville videre og lave noget andet; Som at fokusere på Bæst og Mirabelle. Jeg forstod også at, mere ikke altid er det bedste indenfor restaurantverdenen, og den tid jeg nu frigjorde kunne jeg bruge på noget andet.Fortæl om Farm of Ideas.
- I 2016 startede vi Farm of Ideas, som egentlig var til for at levere råvarer til alle restauranterne. Nu er det bare til Bæst og Mirabelle. Vi har to hektar jord hvor vi bland andet dyrker grønsager af den højeste kvalitet. For mig er farmen en måde hvorpå jeg forstår hele processen, og hvor jeg får en dybere forståelse af råvarerne.Hvad har du af forhold til tøj?
- Præcis som med mad, så køber jeg også tøj af høj kvalitet. Jeg er ganske enkel når det handler om tøj, og jeg er absolut ingen storshopper. Men jeg sætter pris på kvalitet og bruger hellere penge på færre ting, som så i stedet holder længere. Jeg forsøger også at handle bæredygtige produkter som eksempelvis organiske materialer. Stilmæssigt er jeg ganske klassisk, og klæder mig i det jeg ved vil holde længe. Et eksempel er mine fire par Red wings som jeg elsker. De holder i evigheder.Hvordan ser fremtiden ud for restaurantbranchen?
- Jeg tror, det bliver lidt af en slagmark, og faktisk bliver det endnu hårdere, end det er nu. Når virakken omkring covid-19 har lagt sig, tror jeg at vi skal fokusere på kvalitet, og arbejde utroligt hårdt for at få succes i restaurantbranchen.Hvad skal der ske nu?
- Lige nu er der desværre meget der står stille, men hvis restaurantbranchen bliver en slagmark som jeg nævnte tidligere, så må jeg agere general, og stå i frontlinjen til alt står klart igen.
For mange af os, der arbejder med tøj, er Ulrik Pedersen en velkendt figur, som er kendt for sin dygtige måde at håndtere stof og materialer på. For en del andre er hans varemærker langt mere berømte, og hvis vi skal være helt ærlige, har vi svært ved at tro, at nogen overhovedet kan have undgået at høre om hans succeshistorier. I 2007 startede han sammen med svenskeren Victor Lindh varemærket NN07, som viste sig at bane vejen for den bølge af skandinavisk minimalisme, der fejede hen over verden i de følgende år. Det er med andre ord ingen overdrivelse at kalde Ulrik en pioner: Og nu er han aktuel igen. Denne gang med Sunflower – et varemærke, der har fokus på tidløst tøj med et moderne snit. Vi fik mulighed for at mødes med dette danske kreative geni, og stille ham et par spørgsmål i hans studio på en grå dag midt i et halvt nedlukket København.
- Jeg har de sidste 20 år rejst rigtig meget rundt i verden, og har været på mange utrolige steder. Jeg har mange favoritter, men nummer et i min bog vil altid være Tokyo. For mig har Tokyo hele pakken, og det skal tilføjes, at jeg også er stor fan af den japanske mentalitet og kultur.
Hvordan ser din morgenrutine ud?
- Jeg vågner omkring klokken 7.00 og starter altid morgenen med at brygge kaffe, før jeg foretager mig andet. Når kaffen er klar, bruger jeg 10-15 minutter foran computeren på at læse nyheder og holde mig opdateret om, hvad der er sket i de sociale medier. På en normal dag tager jeg hen til kontoret omkring 8.30.Fortæl om Sunflower.
- Ideen bag Sunflower var at gøre det nemt for mænd at skabe en tidløs, men moderne garderobe. Tøjet er designet her i København, med luksuriøs kvalitet og finish i tankerne. Sunflower balancerer hele tiden det diskrete og intelligente design i tøj med respekt for skræddersyede traditioner. Vi repræsenterer langsigtethed og dermed også bæredygtighed. Tøj fra os skal ikke gå af mode, og man skal lyst til at bruge det år efter år. Vi er også konstant på udkig efter de bedste materialer, og nye teknologiske innovationer til fremstillingen.Hvor finder du din inspiration?
- Min inspiration kommer hovedsageligt fra fortiden, både når det gælder look og silhuet. Også traditionelt håndværk inspirerer mig, og hvordan man lavede tøj før i tiden. Back in the days fremstillede man tøj på en meget bedre måde, end man gør i dag. Jeg kan godt lide at fremstille klassisk tøj, men i en lidt opdateret udgave, så det passer til nutiden.Hvad gør Sunflower til et mere bæredygtigt valg?
- For mig indebærer bæredygtighed at lave tøj, som mennesker rent faktisk ønsker at gå i og bruge år efter år. Personligt synes jeg, at alt for mange varemærker i dag taler om bæredygtighed uden aktivt at arbejde med det. I min verden er kvalitet og bæredygtighed synonymt med hinanden.
Dit yndlingssted her på jorden og hvorfor.
- Jeg har de sidste 20 år rejst rigtig meget rundt i verden, og har været på mange utrolige steder. Jeg har mange favoritter, men nummer et i min bog vil altid være Tokyo. For mig har Tokyo hele pakken, og det skal tilføjes, at jeg også er stor fan af den japanske mentalitet og kultur.Du samler også på indretningsklassikere. Hvilken designer er din absolutte favorit?
- Det er svært bare at nævne én favorit blandt flere tusinde forskellige, men hvis jeg virkelig skal vælge, er det uden tvivl Shiro Kuramata.Hvad synes du gør København unikt?
- Nu hvor København har været lukket ned i snart et år på grund af COVID-19, savner man virkelig alle restauranterne og caféerne. Jeg synes dog, at det der gør København unik er, at man med 15 minutters kørsel kan nå både til havet og til skoven.Nævn fem klassiske stykker tøj, som alle mænd burde eje
- Det ville være let at sige, at alle mænd burde eje et par gode jeans, men hvis man er en mand, der aldrig går i jeans, lyder det udsagn temmelig dumt. Alle garderober er individuelle, og du skal investere i det, du personligt er tiltrukket af. Når det er sagt, kan jeg kun nævne to ting, som alle mænd bør eje: rene strømper og rent undertøj.Dit råd til at leve et mere bæredygtigt liv.
- Mit råd til dig, der ønsker at leve et mere bæredygtigt liv er, at forbruge mindre, men bedre. Den praksis kan man overføre til alt lige fra mad til tøj og indretning.For mange af os, der arbejder med tøj, er Ulrik Pedersen en velkendt figur, som er kendt for sin dygtige måde at håndtere stof og materialer på. For en del andre er hans varemærker langt mere berømte, og hvis vi skal være helt ærlige, har vi svært ved at tro, at nogen overhovedet kan have undgået at høre om hans succeshistorier. I 2007 startede han sammen med svenskeren Victor Lindh varemærket NN07, som viste sig at bane vejen for den bølge af skandinavisk minimalisme, der fejede hen over verden i de følgende år. Det er med andre ord ingen overdrivelse at kalde Ulrik en pioner: Og nu er han aktuel igen. Denne gang med Sunflower – et varemærke, der har fokus på tidløst tøj med et moderne snit. Vi fik mulighed for at mødes med dette danske kreative geni, og stille ham et par spørgsmål i hans studio på en grå dag midt i et halvt nedlukket København.
Hvordan ser din morgenrutine ud?
- Jeg vågner omkring klokken 7.00 og starter altid morgenen med at brygge kaffe, før jeg foretager mig andet. Når kaffen er klar, bruger jeg 10-15 minutter foran computeren på at læse nyheder og holde mig opdateret om, hvad der er sket i de sociale medier. På en normal dag tager jeg hen til kontoret omkring 8.30.Fortæl om Sunflower.
- Ideen bag Sunflower var at gøre det nemt for mænd at skabe en tidløs, men moderne garderobe. Tøjet er designet her i København, med luksuriøs kvalitet og finish i tankerne. Sunflower balancerer hele tiden det diskrete og intelligente design i tøj med respekt for skræddersyede traditioner. Vi repræsenterer langsigtethed og dermed også bæredygtighed. Tøj fra os skal ikke gå af mode, og man skal lyst til at bruge det år efter år. Vi er også konstant på udkig efter de bedste materialer, og nye teknologiske innovationer til fremstillingen.Hvor finder du din inspiration?
- Min inspiration kommer hovedsageligt fra fortiden, både når det gælder look og silhuet. Også traditionelt håndværk inspirerer mig, og hvordan man lavede tøj før i tiden. Back in the days fremstillede man tøj på en meget bedre måde, end man gør i dag. Jeg kan godt lide at fremstille klassisk tøj, men i en lidt opdateret udgave, så det passer til nutiden.Hvad gør Sunflower til et mere bæredygtigt valg?
- For mig indebærer bæredygtighed at lave tøj, som mennesker rent faktisk ønsker at gå i og bruge år efter år. Personligt synes jeg, at alt for mange varemærker i dag taler om bæredygtighed uden aktivt at arbejde med det. I min verden er kvalitet og bæredygtighed synonymt med hinanden.Dit yndlingssted her på jorden og hvorfor.
- Jeg har de sidste 20 år rejst rigtig meget rundt i verden, og har været på mange utrolige steder. Jeg har mange favoritter, men nummer et i min bog vil altid være Tokyo. For mig har Tokyo hele pakken, og det skal tilføjes, at jeg også er stor fan af den japanske mentalitet og kultur.Du samler også på indretningsklassikere. Hvilken designer er din absolutte favorit?
- Det er svært bare at nævne én favorit blandt flere tusinde forskellige, men hvis jeg virkelig skal vælge, er det uden tvivl Shiro Kuramata.Hvad synes du gør København unikt?
- Nu hvor København har været lukket ned i snart et år på grund af COVID-19, savner man virkelig alle restauranterne og caféerne. Jeg synes dog, at det der gør København unik er, at man med 15 minutters kørsel kan nå både til havet og til skoven.Nævn fem klassiske stykker tøj, som alle mænd burde eje
- Det ville være let at sige, at alle mænd burde eje et par gode jeans, men hvis man er en mand, der aldrig går i jeans, lyder det udsagn temmelig dumt. Alle garderober er individuelle, og du skal investere i det, du personligt er tiltrukket af. Når det er sagt, kan jeg kun nævne to ting, som alle mænd bør eje: rene strømper og rent undertøj.Dit råd til at leve et mere bæredygtigt liv.
- Mit råd til dig, der ønsker at leve et mere bæredygtigt liv er, at forbruge mindre, men bedre. Den praksis kan man overføre til alt lige fra mad til tøj og indretning.
Japanske Ichiro Nakutsu, som er kendt for sit imponerende arkiv med flere hundrede stykker vintagetøj, har en brændende interesse for tøj og produktion i lille skala, samt funktionelt og bæredygtigt design. Han besluttede sig i 2005 for, at starte sit eget varemærke. orSlow har siden gennemgået en mildest talt spændende rejse. Vi fik mulighed for at stille nogle spørgsmål til Ichiro Nakutsu om hans passion for tøjet og det, han gør.
Hvordan begyndte din passion for tøj og vintage?
- Min passion for tøj begyndte, da min mor gav mig et par overalls, da jeg var lille, noget der åbnede mine øjne for, hvordan denim ændrer farve og tekstur med tiden. Da jeg senere stødte på et par jeans med en lignende tekstur, unik blegning og farve, som blev slidt flot ved selvedgekanten, mindede de mig om disse overalls. Lige siden da har jeg været solgt.
- Min passion for tøj begyndte, da min mor gav mig et par overalls, da jeg var lille, noget der åbnede mine øjne for, hvordan denim ændrer farve og tekstur med tiden. Da jeg senere stødte på et par jeans med en lignende tekstur, unik blegning og farve, som blev slidt flot ved selvedgekanten, mindede de mig om disse overalls. Lige siden da har jeg været solgt.
Japan har længe været kendt for sin modescene og streetstyle. Hvordan ville du forklare japansk stil?
- I Japan finder man mange forskellige slags tøj og stilarter, som stammer fra alle verdenshjørner. Japanerne ynder at blande forskellige stilarter, for at skabe en legesyg og unik stil, som vækker interesse. Desuden kan Japan takke mange succesfulde varemærker for sit gode ry, som er nået langt uden for landets grænser.
Har du noget yndlingstøj, du er særligt glad for, og hvorfor?
- Favoritterne i min samling er Levi's jeansmodel 501 fra henholdsvis 1905 og 1950. 501'erne, som blev skabt i 1905, blev fremstillet på en symaskine med én nål. 501'erne fra 1950, det vil sige efter anden verdenskrig, var derimod "forenklede" rent designmæssigt, sammenlignet med tidligere modeller. På trods af dette forblev 1950-modellen pejlemærket for, hvad jeans med 5 lommer derefter kom til at handle om. Ved at sammenligne modeller fra de forskellige tidsepoker, kan man tydeligt se den forandring jeans har gennemgået, og de fremskridt, der er sket rent designmæssigt, hvilket interesserer mig som designer.
Metoden til at finde inspiration i fortiden, både når det gælder design og fremstilling, har resulteret i noget rigtig fint tøj. Hvad kan vi lære af vores forfædre, når det gælder tilskæring, materialer og detaljer?
- Jeg tror, vi har alt at lære af vores forfædre. For eksempel det, jeg har lært – materialevalg, design, syning og hvilke detaljer, der definerer hvert enkelt stykke tøj. Jeg har taget den lærdom til mig, som reference når jeg skaber nyt tøj til det eksisterende marked. Der findes et ordsprog i Japan, der kan oversættes til "At kende til fortiden og erhverve ny lærdom". Det er noget, jeg lever efter.
- Favoritterne i min samling er Levi's jeansmodel 501 fra henholdsvis 1905 og 1950. 501'erne, som blev skabt i 1905, blev fremstillet på en symaskine med én nål. 501'erne fra 1950, det vil sige efter anden verdenskrig, var derimod "forenklede" rent designmæssigt, sammenlignet med tidligere modeller. På trods af dette forblev 1950-modellen pejlemærket for, hvad jeans med 5 lommer derefter kom til at handle om. Ved at sammenligne modeller fra de forskellige tidsepoker, kan man tydeligt se den forandring jeans har gennemgået, og de fremskridt, der er sket rent designmæssigt, hvilket interesserer mig som designer.
Metoden til at finde inspiration i fortiden, både når det gælder design og fremstilling, har resulteret i noget rigtig fint tøj. Hvad kan vi lære af vores forfædre, når det gælder tilskæring, materialer og detaljer?
- Jeg tror, vi har alt at lære af vores forfædre. For eksempel det, jeg har lært – materialevalg, design, syning og hvilke detaljer, der definerer hvert enkelt stykke tøj. Jeg har taget den lærdom til mig, som reference når jeg skaber nyt tøj til det eksisterende marked. Der findes et ordsprog i Japan, der kan oversættes til "At kende til fortiden og erhverve ny lærdom". Det er noget, jeg lever efter.
Navnet orSlow henviser til varemærkets vision – at skabe tøj med omtanke og hensyn som modreaktion på de hurtigt skiftende trends. Hvordan tackler vi de udfordringer, vi alle står over for? Hvordan skaber vi tøj, der kan tilpasses forskellige stilarter til forskellige tidsepoker?
- Moden og vores branche har på mange måder gennemgået en forandring, men den måde, vi fremstiller tøj på, har ikke ændret sig før nu. Fremtiden kommer til at byde på nye fremstillingsmetoder og innovationer.
Mit mål er at fortsætte, med at fremstille bæredygtigt tøj af høj kvalitet, men være fleksibel, når det gælder materialevalget, og have ekstra fokus på snit og design med tanke på de udfordringer, vi står over for, global opvarmning og ændringerne i vores livsstil. Alt tøjet i vores sortiment, ud over basistøjet, designer jeg baseret på, hvad jeg er blevet inspireret af, og hvad jeg har set rent historisk.
Trends er under konstant forandring men gentages dog, og byder hele tiden på noget nyt. Jeg tænker langsigtet, når jeg designer, men opfanger ubevidst og instinktivt visse trends.
[SLIDER START]
[ARTNR='19240411r']
[ARTNR='16978211r']
[ARTNR='19240511r']
[ARTNR='19240611r']
[ARTNR='19241411r']
[ARTNR='19241511r']
[ARTNR='19240811r']
[ARTNR='19241811r']
[ARTNR='19241911'r]
[SLIDER STOPP]
Japanske Ichiro Nakutsu, som er kendt for sit imponerende arkiv med flere hundrede stykker vintagetøj, har en brændende interesse for tøj og produktion i lille skala, samt funktionelt og bæredygtigt design. Han besluttede sig i 2005 for, at starte sit eget varemærke. orSlow har siden gennemgået en mildest talt spændende rejse. Vi fik mulighed for at stille nogle spørgsmål til Ichiro Nakutsu om hans passion for tøjet og det, han gør.
Hvordan begyndte din passion for tøj og vintage?
- Min passion for tøj begyndte, da min mor gav mig et par overalls, da jeg var lille, noget der åbnede mine øjne for, hvordan denim ændrer farve og tekstur med tiden. Da jeg senere stødte på et par jeans med en lignende tekstur, unik blegning og farve, som blev slidt flot ved selvedgekanten, mindede de mig om disse overalls. Lige siden da har jeg været solgt.
- Min passion for tøj begyndte, da min mor gav mig et par overalls, da jeg var lille, noget der åbnede mine øjne for, hvordan denim ændrer farve og tekstur med tiden. Da jeg senere stødte på et par jeans med en lignende tekstur, unik blegning og farve, som blev slidt flot ved selvedgekanten, mindede de mig om disse overalls. Lige siden da har jeg været solgt.
Japan har længe været kendt for sin modescene og streetstyle. Hvordan ville du forklare japansk stil?
- I Japan finder man mange forskellige slags tøj og stilarter, som stammer fra alle verdenshjørner. Japanerne ynder at blande forskellige stilarter, for at skabe en legesyg og unik stil, som vækker interesse. Desuden kan Japan takke mange succesfulde varemærker for sit gode ry, som er nået langt uden for landets grænser.
Har du noget yndlingstøj, du er særligt glad for, og hvorfor?
- Favoritterne i min samling er Levi's jeansmodel 501 fra henholdsvis 1905 og 1950. 501'erne, som blev skabt i 1905, blev fremstillet på en symaskine med én nål. 501'erne fra 1950, det vil sige efter anden verdenskrig, var derimod "forenklede" rent designmæssigt, sammenlignet med tidligere modeller. På trods af dette forblev 1950-modellen pejlemærket for, hvad jeans med 5 lommer derefter kom til at handle om. Ved at sammenligne modeller fra de forskellige tidsepoker, kan man tydeligt se den forandring jeans har gennemgået, og de fremskridt, der er sket rent designmæssigt, hvilket interesserer mig som designer.
Metoden til at finde inspiration i fortiden, både når det gælder design og fremstilling, har resulteret i noget rigtig fint tøj. Hvad kan vi lære af vores forfædre, når det gælder tilskæring, materialer og detaljer?
- Jeg tror, vi har alt at lære af vores forfædre. For eksempel det, jeg har lært – materialevalg, design, syning og hvilke detaljer, der definerer hvert enkelt stykke tøj. Jeg har taget den lærdom til mig, som reference når jeg skaber nyt tøj til det eksisterende marked. Der findes et ordsprog i Japan, der kan oversættes til "At kende til fortiden og erhverve ny lærdom". Det er noget, jeg lever efter.
- Favoritterne i min samling er Levi's jeansmodel 501 fra henholdsvis 1905 og 1950. 501'erne, som blev skabt i 1905, blev fremstillet på en symaskine med én nål. 501'erne fra 1950, det vil sige efter anden verdenskrig, var derimod "forenklede" rent designmæssigt, sammenlignet med tidligere modeller. På trods af dette forblev 1950-modellen pejlemærket for, hvad jeans med 5 lommer derefter kom til at handle om. Ved at sammenligne modeller fra de forskellige tidsepoker, kan man tydeligt se den forandring jeans har gennemgået, og de fremskridt, der er sket rent designmæssigt, hvilket interesserer mig som designer.
Metoden til at finde inspiration i fortiden, både når det gælder design og fremstilling, har resulteret i noget rigtig fint tøj. Hvad kan vi lære af vores forfædre, når det gælder tilskæring, materialer og detaljer?
- Jeg tror, vi har alt at lære af vores forfædre. For eksempel det, jeg har lært – materialevalg, design, syning og hvilke detaljer, der definerer hvert enkelt stykke tøj. Jeg har taget den lærdom til mig, som reference når jeg skaber nyt tøj til det eksisterende marked. Der findes et ordsprog i Japan, der kan oversættes til "At kende til fortiden og erhverve ny lærdom". Det er noget, jeg lever efter.
Navnet orSlow henviser til varemærkets vision – at skabe tøj med omtanke og hensyn som modreaktion på de hurtigt skiftende trends. Hvordan tackler vi de udfordringer, vi alle står over for? Hvordan skaber vi tøj, der kan tilpasses forskellige stilarter til forskellige tidsepoker?
- Moden og vores branche har på mange måder gennemgået en forandring, men den måde, vi fremstiller tøj på, har ikke ændret sig før nu. Fremtiden kommer til at byde på nye fremstillingsmetoder og innovationer.
Mit mål er at fortsætte, med at fremstille bæredygtigt tøj af høj kvalitet, men være fleksibel, når det gælder materialevalget, og have ekstra fokus på snit og design med tanke på de udfordringer, vi står over for, global opvarmning og ændringerne i vores livsstil. Alt tøjet i vores sortiment, ud over basistøjet, designer jeg baseret på, hvad jeg er blevet inspireret af, og hvad jeg har set rent historisk.
Trends er under konstant forandring men gentages dog, og byder hele tiden på noget nyt. Jeg tænker langsigtet, når jeg designer, men opfanger ubevidst og instinktivt visse trends.
[SLIDER START]
[ARTNR='19240411r']
[ARTNR='16978211r']
[ARTNR='19240511r']
[ARTNR='19240611r']
[ARTNR='19241411r']
[ARTNR='19241511r']
[ARTNR='19240811r']
[ARTNR='19241811r']
[ARTNR='19241911'r]
[SLIDER STOPP]
Da vi møder Erik, understreger han, at han først og fremmest identificerer sig som fodboldspiller. Hvilket egentlig ikke er så underligt, eftersom at dette har været hans arbejde i hele hans voksenliv og med Celtic og FC Midtjylland på cv’et. Samtidigt medgiver Erik, at han måske ikke er en så stereotypisk fodboldspiller. Han beretter:
”Mange af mine holdkammerater er ikke så interesserede i kunst, arkitektur eller design, i hvert fald ikke så meget som jeg er. Min interesse for æstetik, deriblandt tøj og stil, har jeg næsten udelukkende fået fra min far.”
Hans mor og far voksede op i Ukraine under det daværende Sovjetunionen, men at arbejde som kunstner og arkitekt som faren Sergei Sviatchenko gør, var ikke særligt tilfredsstillende bag jerntæppet.
”Efter Sovjetunionens fald i 1991, flyttede mine forældre til Danmark. Der kunne de skabe et nyt liv for sig selv, for mig og mine søskende. Det var der jeg blev født og også der hvor min fars kunstkarriere virkelig kunne tage fart.”
Det er meget tydeligt at Erik ser op til sin far. Han taler intenst om hvordan hans fars interesse for design og tøj fik ham selv til at blive interesseret i den mandlige stil. Erik beretter:
”Da jeg var lille, var det altid min far som klædte mig på. Han havde, og har givetvis stadig, en god fornemmelse for stil og hvordan man klæder sig. Da jeg var ca. 10 år, begyndte jeg at vælge outfits til ham og han begyndte at bære det, som jeg havde valgt. Det var der jeg opdagede, at jeg selv begyndte at få en interesse for tøj.”
Deres fælles interesse for stil og tøj voksede med årene og i 2009 startede de bloggen Close Up and Private sammen. Via bloggen har de givet stilråd, arbejdet med forskellige samarbejdspartnere og udvalgt små tøjkollektioner til læserne – alt i overensstemmelse med den traditionelle og klassiske herrestil. Erik fortsætter:
”Min fars arbejde som kunstner indebærer mange rejser til forskellige gallerier eller andre steder man kan udstille kunst. Jeg mindes en rejse som jeg var med på da vi besøgte Paul Smiths flagskibsbutik i London. Paul skulle selv designe et inderfor forestillende ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’ albummet fra The Beatles, til en af min fars jakker. Både Paul og min far er store fans af The Beatles og de blev hurtigt gode venner. Meget af det vi gør med bloggen har et udgangspunkt i kunst, kombineret med tøj på en eller anden måde.”
Samtalen leder videre ind på Eriks personlige stil, som han selv beskriver som klassisk med inspiration fra 1950 – og 60’erne. The Beatles har spillet en central rolle i Eriks opvækst – både musikalsk men også stilmæssigt. Erik beretter:
”MANGE SPØRGER MIG OFTE OM JEG SKAL TIL FEST ELLER LIGNENDE SIDEN JEG BÆRER JAKKESÆT, MEN FOR MIG ER JAKKESÆTTET DET MEST NATURLIGE FOR MIG AT TAGE PÅ.”
”The Beatles blev ofte spillet hjemme hos os da jeg voksede op. Jeg har altid kigget meget på deres stil når jeg klæder mig på, som f.eks. jakkesættet med det smalle slips. Mange spørger mig ofte om jeg skal til fest eller lignende siden jeg bærer jakkesæt, men for mig er jakkesættet det mest naturlige for mig at tage på.”
Erik understreger også, at han gerne bærer tøj som i grunden er klassisk, men som også har et moderne og opsigtsvækkende twist. Han forsætter:
”Selvfølgelig bærer jeg også af og til mere afslappet tøj. Jeg kan godt lide tøj som dybest set er af den traditionelle karakter som f.eks. en oxfordskjorte eller en cardigan. Varemærket Thom Browne synes jeg, er rigtig dygtig på dette område. De får klassisk tøj til at blive mere spændende ved at tilføje noget nyt i designet, hvilket jeg sætter stor pris på. Samtidigt ændrer jeg ikke min stil baseret på hvad der er moderne. Derimod synes jeg, at man altid kan tilføje noget i sin stil som føles moderne – det gør ens personlige stil mere levende ifølge mig.”
”Mange af mine holdkammerater er ikke så interesserede i kunst, arkitektur eller design, i hvert fald ikke så meget som jeg er. Min interesse for æstetik, deriblandt tøj og stil, har jeg næsten udelukkende fået fra min far.”
Hans mor og far voksede op i Ukraine under det daværende Sovjetunionen, men at arbejde som kunstner og arkitekt som faren Sergei Sviatchenko gør, var ikke særligt tilfredsstillende bag jerntæppet.
”Efter Sovjetunionens fald i 1991, flyttede mine forældre til Danmark. Der kunne de skabe et nyt liv for sig selv, for mig og mine søskende. Det var der jeg blev født og også der hvor min fars kunstkarriere virkelig kunne tage fart.”
Det er meget tydeligt at Erik ser op til sin far. Han taler intenst om hvordan hans fars interesse for design og tøj fik ham selv til at blive interesseret i den mandlige stil. Erik beretter:
”Da jeg var lille, var det altid min far som klædte mig på. Han havde, og har givetvis stadig, en god fornemmelse for stil og hvordan man klæder sig. Da jeg var ca. 10 år, begyndte jeg at vælge outfits til ham og han begyndte at bære det, som jeg havde valgt. Det var der jeg opdagede, at jeg selv begyndte at få en interesse for tøj.”
Deres fælles interesse for stil og tøj voksede med årene og i 2009 startede de bloggen Close Up and Private sammen. Via bloggen har de givet stilråd, arbejdet med forskellige samarbejdspartnere og udvalgt små tøjkollektioner til læserne – alt i overensstemmelse med den traditionelle og klassiske herrestil. Erik fortsætter:
”Min fars arbejde som kunstner indebærer mange rejser til forskellige gallerier eller andre steder man kan udstille kunst. Jeg mindes en rejse som jeg var med på da vi besøgte Paul Smiths flagskibsbutik i London. Paul skulle selv designe et inderfor forestillende ’Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band’ albummet fra The Beatles, til en af min fars jakker. Både Paul og min far er store fans af The Beatles og de blev hurtigt gode venner. Meget af det vi gør med bloggen har et udgangspunkt i kunst, kombineret med tøj på en eller anden måde.”
Samtalen leder videre ind på Eriks personlige stil, som han selv beskriver som klassisk med inspiration fra 1950 – og 60’erne. The Beatles har spillet en central rolle i Eriks opvækst – både musikalsk men også stilmæssigt. Erik beretter:
”MANGE SPØRGER MIG OFTE OM JEG SKAL TIL FEST ELLER LIGNENDE SIDEN JEG BÆRER JAKKESÆT, MEN FOR MIG ER JAKKESÆTTET DET MEST NATURLIGE FOR MIG AT TAGE PÅ.”
”The Beatles blev ofte spillet hjemme hos os da jeg voksede op. Jeg har altid kigget meget på deres stil når jeg klæder mig på, som f.eks. jakkesættet med det smalle slips. Mange spørger mig ofte om jeg skal til fest eller lignende siden jeg bærer jakkesæt, men for mig er jakkesættet det mest naturlige for mig at tage på.”
Erik understreger også, at han gerne bærer tøj som i grunden er klassisk, men som også har et moderne og opsigtsvækkende twist. Han forsætter:
”Selvfølgelig bærer jeg også af og til mere afslappet tøj. Jeg kan godt lide tøj som dybest set er af den traditionelle karakter som f.eks. en oxfordskjorte eller en cardigan. Varemærket Thom Browne synes jeg, er rigtig dygtig på dette område. De får klassisk tøj til at blive mere spændende ved at tilføje noget nyt i designet, hvilket jeg sætter stor pris på. Samtidigt ændrer jeg ikke min stil baseret på hvad der er moderne. Derimod synes jeg, at man altid kan tilføje noget i sin stil som føles moderne – det gør ens personlige stil mere levende ifølge mig.”
Kokken er 09:58 en mandag morgen da vi møder Nathaniel Asseraf uden for butikken på Korsgatan 7 i Göteborg. Han er klædt i hvide bukser med høj talje og en klassisk bomberjakke med militærpatches på som det amerikanske flyvevåben plejede at bruge. Han er søn af David Asseraf, medgrundlæggeren af familievirksomheden Broadway & Sons, hvor næsten hele familien arbejder. Hans smil får os til at føle os velkomne, men måske har hans syv måneder gamle afghanske myndehund en finger med i spillet. Vi går sammen ind i den mørke butik, som hurtigt bliver lyst op af Nathaniel. Lyden af neonskilte som tændes er slående i det stadigt stille lokale. Mange af skiltene, siger Nathaniel, er omkring 30 år gamle, og måske er de, foruden os, det yngste som lige nu er at finde i butikken. Der er fyldt med militærtøj fra både Vietnamkrigen og Anden Verdenskrig. Nathaniel beretter.
”Min far, som startede butikken, har handlet med tøj siden ca. 1975. Butikken åbnede han i 1982 efter han havde fået mange kontakter i USA som beskæftiger sig med militære produkter. Meget af det vi får ind kommer fra USA, men vi har også en del som kommer fra Frankrig, Storbritannien og til og med Sverige.”
På væggene hænger sort/hvide fotografier som vi først troede var billeder de havde købt. Det var dog ikke tilfældet. Fotografierne forestiller Nathaniels farfar iført moderigtigt tøj i form af bukser med høj talje og læg samt opsmøgede ærmer på skjorten. Der er ingen tvivl om hvor deres tøjinteresse først og fremmest kommer fra.
”Min fars opvækst begyndte i Marokko, men han flyttede efter kort tid med familien til Paris. Både Marokko og Frankrig betyder rigtig meget for os, og det er også der store dele af vores indkøb stadig laves. Stil og tøjinteresse har helt sikkert altid været at finde i familien.”
Vi kommer hurtigt ind på hvad vintage egentlig er, og Nathaniel beretter at det må være op til den enkelte person selv at afgøre. Det som dog adskiller vintagetøj fra hinanden, uanset ens personlige holdning til det, er kvalitet. Nathaniel fortsætter.
”Kvaliteten på gammelt militærtøj er mageløs. Tag for eksempel khakibukserne som fremmedlegionen bar i Marokko i 1950’erne. De er højtaljede og brede så de passer til alle kropstyper, og er luftige så de passer til det varme klima. Det er bukser som har 60-70 år på bagen, men eftersom de var tiltænkt at klare uforudsigelige situationer for bæreren, er de fremstillet på en måde som får dem til at holde meget længere end almindeligt modetøj. Er du ude efter kvalitet som modstår det meste, er det definitivt militærtøj du bør gå efter. Min far plejer at sige, at man kan dele folks interesse ind i en fireårscyklus. Ofte ser vi store modehuse igen og igen kopiere gammelt militærtøj. Jakken ”M65” er et tydeligt eksempel på noget som er blevet genskabt af mange. Hos os har vi dog originalen.”
Hvert stykke tøj som findes i Broadway & Sons sortiment er unikt. Hvis der f.eks. hænger den samme størrelse ved siden af hinanden, kan der godt være en forskel på hvordan det kommer til at sidde på kroppen. Alle jeans har eksempelvis ikke nogen færdig slidning, men er beregnet til at skulle slides til perfektion med årene, så patinaen kommer naturligt. Nathaniel går hen og finder en tilsyneladende almindelig olivengrøn militærjakke. Han fortæller, at han købte jakken fra en amerikaner som længe har samlet på tøj fra vietnamkrigen. Nathaniel fortsætter.
”Da jeg købte jakken kiggede jeg i lommerne som det første. I en af lommerne lå et billede af en dreng, som viste sig at være sønnen til den soldat som bar jakken under krigen i Vietnam. Bedre historie skal man lede længe efter.”
Billedet, som er et klassisk portræt fra 1960’erne af en dreng i moderne tøj, har han stadig og ligger sågar i den samme lomme som den oprindeligt lå. Den forrige ejer til jakken havde aldrig selv undersøgt lommerne nærmere. Vi kommer ind på om der kunne findes muligheder for at spore tøj tilbage til dem der først bar dem. Meget af det tøj som findes i butikken har patches med navn på og Nathaniel beretter om en specifik Jungle Jacket han tidligere ejede.
”Hvis der findes noget tøj som jeg ærgrer mig over at jeg skilte mig af med, er det en Jungle Jacket hvor det lykkedes mig at spore hvem den først havde tilhørt. Navnet som stod på jakken var så tilpas ualmindeligt, at jeg kunne opspore ham gennem en hjemmeside med en database over personer som gjorde tjeneste i Vietnamkrigen. Han hed Peschel til efternavn, og var officer i US Air Force, hvilket jeg vidste fordi jakken havde en rang-patch påsyet. Jeg fandt hans profil med et billede af ham, men desværre var han afgået ved døden omkring 2016-2017, så jeg fik desværre aldrig nogen mulighed for at kontakte ham.”
Historie og sjæl gennemsyrer store dele af det som Broadway & Sons beskæftiger sig med. Interesserer man sig for vintagetøj, hænger det ofte sammen med en interesse for gamle ting generelt, som f.eks. ure, biler eller motorcykler. Det er nærmere en livsstil og passion end bare en måde at klæde sig, beretter Nathaniel.
”Vi gør jo det her fordi vi har en kærlighed og passion for det vi beskæftiger os med. Det er klart at hvis man kan lide gammelt tøj har man måske også en forsmag for gamle biler eller vintageure. Jeg selv, er mere eller mindre opvokset med gamle blier, da min far altid har været lidt af en samler. Da jeg selv blev ældre og fik muligheden for at købe mig en gammel bil, så gjorde jeg det. Der findes en charme ved at bære et vintageoutfit, på samme måde som når man sætter sig i en gammel bil. Jeg tror, at mange ville ønske de kunne have en sådan livsstil, men man skal passe på med at sige at alting var bedre førhen, for det er bestemt ikke altid tilfældet. Men at tøjet, urerne og bilerne var bedre, og frem for alt bedre fremstillet, kan der ikke være nogen tvivl om.”
”Min far, som startede butikken, har handlet med tøj siden ca. 1975. Butikken åbnede han i 1982 efter han havde fået mange kontakter i USA som beskæftiger sig med militære produkter. Meget af det vi får ind kommer fra USA, men vi har også en del som kommer fra Frankrig, Storbritannien og til og med Sverige.”
På væggene hænger sort/hvide fotografier som vi først troede var billeder de havde købt. Det var dog ikke tilfældet. Fotografierne forestiller Nathaniels farfar iført moderigtigt tøj i form af bukser med høj talje og læg samt opsmøgede ærmer på skjorten. Der er ingen tvivl om hvor deres tøjinteresse først og fremmest kommer fra.
”Min fars opvækst begyndte i Marokko, men han flyttede efter kort tid med familien til Paris. Både Marokko og Frankrig betyder rigtig meget for os, og det er også der store dele af vores indkøb stadig laves. Stil og tøjinteresse har helt sikkert altid været at finde i familien.”
Vi kommer hurtigt ind på hvad vintage egentlig er, og Nathaniel beretter at det må være op til den enkelte person selv at afgøre. Det som dog adskiller vintagetøj fra hinanden, uanset ens personlige holdning til det, er kvalitet. Nathaniel fortsætter.
”Kvaliteten på gammelt militærtøj er mageløs. Tag for eksempel khakibukserne som fremmedlegionen bar i Marokko i 1950’erne. De er højtaljede og brede så de passer til alle kropstyper, og er luftige så de passer til det varme klima. Det er bukser som har 60-70 år på bagen, men eftersom de var tiltænkt at klare uforudsigelige situationer for bæreren, er de fremstillet på en måde som får dem til at holde meget længere end almindeligt modetøj. Er du ude efter kvalitet som modstår det meste, er det definitivt militærtøj du bør gå efter. Min far plejer at sige, at man kan dele folks interesse ind i en fireårscyklus. Ofte ser vi store modehuse igen og igen kopiere gammelt militærtøj. Jakken ”M65” er et tydeligt eksempel på noget som er blevet genskabt af mange. Hos os har vi dog originalen.”
Hvert stykke tøj som findes i Broadway & Sons sortiment er unikt. Hvis der f.eks. hænger den samme størrelse ved siden af hinanden, kan der godt være en forskel på hvordan det kommer til at sidde på kroppen. Alle jeans har eksempelvis ikke nogen færdig slidning, men er beregnet til at skulle slides til perfektion med årene, så patinaen kommer naturligt. Nathaniel går hen og finder en tilsyneladende almindelig olivengrøn militærjakke. Han fortæller, at han købte jakken fra en amerikaner som længe har samlet på tøj fra vietnamkrigen. Nathaniel fortsætter.
”Bedre historie skal man lede længe efter”
”Da jeg købte jakken kiggede jeg i lommerne som det første. I en af lommerne lå et billede af en dreng, som viste sig at være sønnen til den soldat som bar jakken under krigen i Vietnam. Bedre historie skal man lede længe efter.”
Billedet, som er et klassisk portræt fra 1960’erne af en dreng i moderne tøj, har han stadig og ligger sågar i den samme lomme som den oprindeligt lå. Den forrige ejer til jakken havde aldrig selv undersøgt lommerne nærmere. Vi kommer ind på om der kunne findes muligheder for at spore tøj tilbage til dem der først bar dem. Meget af det tøj som findes i butikken har patches med navn på og Nathaniel beretter om en specifik Jungle Jacket han tidligere ejede.
”Hvis der findes noget tøj som jeg ærgrer mig over at jeg skilte mig af med, er det en Jungle Jacket hvor det lykkedes mig at spore hvem den først havde tilhørt. Navnet som stod på jakken var så tilpas ualmindeligt, at jeg kunne opspore ham gennem en hjemmeside med en database over personer som gjorde tjeneste i Vietnamkrigen. Han hed Peschel til efternavn, og var officer i US Air Force, hvilket jeg vidste fordi jakken havde en rang-patch påsyet. Jeg fandt hans profil med et billede af ham, men desværre var han afgået ved døden omkring 2016-2017, så jeg fik desværre aldrig nogen mulighed for at kontakte ham.”
Historie og sjæl gennemsyrer store dele af det som Broadway & Sons beskæftiger sig med. Interesserer man sig for vintagetøj, hænger det ofte sammen med en interesse for gamle ting generelt, som f.eks. ure, biler eller motorcykler. Det er nærmere en livsstil og passion end bare en måde at klæde sig, beretter Nathaniel.
"Der findes en charme ved at bære et vintageoutfit, på samme måde som når man sætter sig i en gammel bil"
”Vi gør jo det her fordi vi har en kærlighed og passion for det vi beskæftiger os med. Det er klart at hvis man kan lide gammelt tøj har man måske også en forsmag for gamle biler eller vintageure. Jeg selv, er mere eller mindre opvokset med gamle blier, da min far altid har været lidt af en samler. Da jeg selv blev ældre og fik muligheden for at købe mig en gammel bil, så gjorde jeg det. Der findes en charme ved at bære et vintageoutfit, på samme måde som når man sætter sig i en gammel bil. Jeg tror, at mange ville ønske de kunne have en sådan livsstil, men man skal passe på med at sige at alting var bedre førhen, for det er bestemt ikke altid tilfældet. Men at tøjet, urerne og bilerne var bedre, og frem for alt bedre fremstillet, kan der ikke være nogen tvivl om.”
