Tekst: Jon Carrington
Foto: Volha Hapanenka
Denimskjorten har ofte været genstand for at dele vandene - nogle kan lide den, mens andre mener, at denim udelukkende er noget, der skal bruges til bukser. Vi kan lide den og det ikke mindst pga. dens alsidighed i form af de forskellige varianter som findes. Den rå, lidt løstsiddende variant passer perfekt til en work-wear inspireret stil, men den mere simple og finere variant kan gøre sig fuldt ud, som alternativ til en dresset bomuldsskjorte. I dagens indlæg har vi fokus på sidstnævnte og har udvalgt 7 elegante denimskjorter, som kan indgå i en mere velklædt sammenhæng.
En formel og stilfuld variant i en mørk nuance og med cut-away krave fra Stenströms. Gør den egnet til brug sammen med jakkesæt eller blazer.
En lysere variant i en finere kvalitet fra Ralph Lauren Purple Label, Ralph Laurens mest eksklusive linje, som fremstilles i Itailen.
En anelse mere uformel variant med button-down krave fra Eton, som passer perfekt til en mere preppy-betonet stil med blazer og chinos i kraftigere materialer.
Et af de mere uformelle alternativer på listen. Popover-skjorten har været ret så populær i de seneste sæsoner og her får du den også i en denim-udgave fra Stenströms. Ikke desto mindre kan den dog sagtens stadig indgå i en mere dresset sammenhæng, eksempelvis med et par lidt højtaljede lyse bukser samt et par brune loafers i ruskind.
Lys button-down skjorte fra britiske Drake’s med kontrastfarvede sømme. En elegant model med en smal silhuet, som er produceret på Drake's egen fabrik i Somerset, England.
En klassiker, når det kommer til denimskjorter. Ligesom med deres oxfordskjorter har Ralph Lauren også opnået stor popularitet med deres klassiske denimskjorte, som er en fantastisk tilføjelse til en preppy-inspireret garderobe.
Den opmærksomme læser har måske opdaget at vi ikke har været helt konsekvente i udvælgelsen af denimskjorter og faktisk også inddraget skjorter i chambray. Det skyldes, at chambray har utroligt mange ligheder med denim, både i forhold til selve materialet, men også i udseendet. Typisk er chambray en anelse tyndere og finere i stoffet end klassisk denim, men på trods af dette har vi alligevel valgt at inddrage chambrayskjorten, da ligheden udseendemæssigt som sagt er ret så slående.
89 88 00 11
Hverdage mellem kl. 08.00-17.00.
[email protected]
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.