Kategorier
Inspiration
Udvalgte varemærker
varemærker
kampagne
kunderådgivning
Information
Care of Carl Encyclopedia

Encyclopedia Carl

 Stilguide > Encyclopedia Carl

Velkommen til vores oversigt. Her har vi samlet en masse forskellige begreber og udtryk inden for tekstil, og forklaret hvad de betyder. Skulle du støde på et tekstilt udtryk som du ikke forstår, eller har du bare lyst til at fordybe dig i den tekstile verden, så er du velkommen til at besøge og bruge Encyclopedia Carl.

A  B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V  W  X  Y  Z  Å Æ  Ø



- A -



 

ANGORA

Angoraulden er en ekslusiv uldtype, som kommer fra den kraftigt pelsklædte angorakanin. Ulden er kendt for at have bløde og tynde fibre med hulrum, hvilket resulterer i lette og varme beklædningsgenstande. Disse fibre er dog samtidigt også meget korte, hvilket gør det vanskeligt at fremstille et produkt i 100% Angora, da stoffet i så fald ikke vil hænge ordentligt sammen. Angorauld indgår derfor ofte som en del af en blanding med eksempelvis kashmir eller lammeuld.



- B -

  

Billetlomme

BILLETLOMME

På nogle jakker findes der en fjerde lomme, billetlommen. Billetlommen er placeret lige over den højre sidelomme og er lidt mindre og skæv. Billetlommen forekommer ofte på jakker med et engelsk snit og havde oprindeligt, som navnet også antyder, til formål at opbevare billetter.

 

 

 

Bomuld

BOMULD

Bomuld er en plantefiber, som kommer fra den beskyttende fiberkappe, der sidder omkring bomuldsfrøet. Fiberen er i dag, takket være sin holdbarhed, slidstyrke og kølende effekt ved varmere temperaturer, en af de mest anvendte tekstilfibre. Bomuld kommer i mange forskellige kvaliteter,  hvoraf de mest kendte og anvendte er Egyptisk-, Pima- og Sea Island bomuld. Disse bomuldsorter er kendetegnet ved lange fibre, der giver gode og behagelige materialer med høj holdbarhed.

 

 

Broadcloth

BROADCLOTH

Broadcloth er et tæt vævet stof, der giver en robust, men også meget blød og næsten fløjlsagtig følelse.

 

 

Buttondown-krave

BUTTONDOWN-KRAVE

En Buttondown-krave, med de karakteristiske knapper placeret til at holde kraven, er nok den nemmeste kravetype at genkende. Denne krave ses ofte på de mere afslappede skjorter i Oxford. For et mere elegant udseende er et tyndt bomulds- eller silkeslips med en four-in-hand knude velegnet til denne type skjorte. Denne slipseknude gør at slipset ikke forsvinder under kraven.

Buttondown-kraven stammer oprindeligt fra gentlemansporten polo, hvor man tilføjede knapper i kraven for at undgå at kraven skulle sidde og flagre oppe foran dit ansigt. Buttondown skjorter anses stadig som en mere afslappet sports- og friluftsskjorte på grund af sin oprindelse.

Et yderligere kendetegn for Buttondown-kraven er knappen i nakken, hvis funktion er at forhindre slipset i at glide ned under kraven. Denne opfindelse kan vi takke GANT for, som var de første der producerede skjorter med denne detalje.

En alternativ version af Buttondown-kraven er Buttonunder-kraven, hvor knappperne er skjult under kraven. Denne version er velegnet til dem, der ikke vil have kraven til at flagre rundt og som ikke vil have synlige knapper, da dette hurtigt kan virke mere uformelt.

 

  

Brystlomme

BRYSTLOMME

Blazere og jakkesætsjakker har ofte en indre brystlomme, som også kaldes "paslommen", da der lige er plads til et pas. Lommen har altså både et praktisk formål, men giver også en detalje til inderforet.

 

- C -

 

 

Chambray

CHAMBRAY

Chambray er et stof, som er kendetegnet ved, at en syningerne altid er hvide og i kontrast til stoffet. Chambray har mange ligheder med oxford stof, men er generelt i en lidt tyndere og stivere kvalitet. Stoffet er ofte vasket og bleget, og i mange tilfælde kan det forveksles med denim.

 

 

Club-krave

CLUB-KRAVE

Den afrundede krave, også kaldet "club collar" har, som det også ligger i navnet, afrundede kravesnipper, hvilket adskiller sig fra andre skjortekraver. Skjorter med en afrundet krave anses som meget elegante, men der er knap så mange der går med dem længere. Dog har den afrundede krave fået en del opmærksomhed bl.a. takket være tv-serier som Boardwalk Empire. Den afrundede krave har desuden en lang historie som en del af skoleuniformen for den engelske eliteskole, Eton, siden 1800-tallet. Afstanden mellem kravesnipperne på en "club collar", er mindre end ved en cutaway- eller fullspread-krave, og derfor egner en skjorte med afrundet krave sig bedst til en mindre slipseknude og eventuelt et tyndere slips i silke.

 


Cutaway-krave

CUTAWAY-KRAVE

Cutaway-kraven er en version af turndown-kraven, hvor kraveflipperne peger væk fra hinanden og har en større afstand end ved turndown-kraven. Denne type krave kaldes også i nogle sammenhænge "forretningskrave" og ses som en forholdsvis formel type krave. Den er velegnet til kraftige slips i kvaliteter som uld og cashmere, men kan også sagtens bruges til fine silkeslips med en enkel four-in-hand knude. Vil du bruge en skjorte med cutaway-krave sammen med en blazer er det vigtigt, at kraven på blazeren ikke er for smal, da det ellers kan give et lidt usammenhængende look.

 

 

  

- D -

 

 

Denim

DENIM

Denim er et stof, der stammer fra den franske by Nîmes, hvor udenlandske købmænd i begyndelsen af 1800-tallet stødte på et stof, hvis egenskaber var imponerende. Det slidstærke stof blev kaldt serge de Nimes (silke fra Nimes), men i løbet af årene er navnet blevet forkortet til det vi kalder det i dag, altså denim. For mange er denim synonym med denim jeans, men denim er selve stoffet og jeans, betegnelsen for beklædningsgenstanden. Udtrykket jeans mener man kommer fra bomuldsbukser (der minder om jeans), som sejlere fra Genova bar før i tiden. Disse blev kaldt for genes (udtales ligesom jeans), opkaldt efter byen Genova. 



 

- E -

 

ENZYMVASK

En enzmymvask indebærer at et stof eller en beklædningsgenstand vaskes sammen med en cellulose blanding, hvor enzymer nedbryder overfladen af fibrene. Dette gør at unødvendige fibre forsvinder og materialet bliver blødt og får en glat overflade. Enzymbehandlingen kan også anvendes på beklædningsgenstande såsom denim jeans og skjorter, for at opnå en slidt effekt, hvilket man ellers kan opnå via vask med pimpsten eller sandblæsning.

 

 

  

- F -

 

 

For

FOR

En blazers inderfor er ikke kun til for, at du skal kunne holde varmen, det er også med til at skabe et gennemført udseende. Foringen er normalt fremstillet af silke eller viskose, og kan både være ensfarvet eller mønstrert. En uforet blazer er, som det også ligger i udtalen, en blazer uden for, hvilket er med til at øge bevægeligheden, mens en semi-foret blazer er foret i eksempelvis ærmerne, skuldrene eller ryggen.

  

 

Fullspread-krave

FULLSPREAD-KRAVE

Fullspread-kraven er en ekstrem version af cutaway- og turndown-kraven, da der er meget stor afstand mellem kravespidserne, som faktisk peger udad. Denne type af krave er knap så formel som turndown- eller cutaway-kraven, men du vil stadig være godt klædt på. Fullspread-kraven er bedst sammen med et slips i uld eller silke, og med en stor slipseknude, som eksempelvis en windsor-knude.

  

 

 

- G -

 

 

Galalith

GALALITH

Galalith er et syntetisk plastmateriale, som hovedsageligt er fremstillet af mælkeprotein. Navnet stammer fra galla (mælk) og Lithos (sten). Dette særlige materiale blev opfundet i slutningen af 1800-tallet og blev meget populært i løbet af 1930'erne, hvor det blandt andet blev anvendt som en erstatning for elfenben. I dag bruges galalith eksempelvis til fremstilling af skjorteknapper, der kan farves til præcis den farve man ønsker.

  

 

 

- H -

  

 

HARRIS TWEED

Se Tweed.

 

 

Halvforet

HALVFORET

En halvforet jakke har kun inderfor langs ærmerne og på ryggen. Den kun delvise foring giver jakken et flot touch og gør at man opnår mere bevægelighed i jakken.

  

Helforet

HELFORET

Som det også ligger i navnet, er en helforet jakke foret i ærmer, ryg, siderne og foran, altså hele vejen rundt. En helforet jakke har mindre bevægelighed end eksempevis en halvforet jakke, men så er den derimod også en smule varmere og foret giver samtidigt et fantastisk look.

  

 

- I -


INDIGO

Indigo er et naturligt farvepigment udvundet fra planter, og oprindelsen menes at være fra Indien. Da Indigo i fortiden nåede til grækerne og romerne blev det anset for at være et luksusprodukt. Indigo bliver i dag primært brugt til  bomuldsgarn beregnet til denimstof og jeans. At farve et par jeans kræver mellem tre og tolv gram indigo. Da man startede med at producere jeans var indigo billigt og nemt at arbejde med. I dag er det dog blevet erstattet af syntetiske farvepigmenter, som er endnu billigere og lettere at arbejde med.




- J -

 


JOMFRUULD

Jomfruuld er uld, som ikke tidligere har været brugt i fremstilling af tøj eller stof.

 

  

- K -

  

KASHMIR

Kashmiruld er en yderst fin uldkvalitet, der er taget fra kashmirgeden. Kashmirgedens navn er baseret på dens oprindelsessted, som er Kashmirregionen i Indien. Ulden har meget tynde og lange fibre, hvilket gør den meget blød og eksklusiv. På et år producerer en ged kun et par hundrede gram kashmiruld, hvilket gør materialet meget sjældent og dyrt.

 

KABELSLÅET GARN

Ved kabelslået (flertrådet) garn har man taget flere tråde af garn og snoet dem sammen til én. Dette gør garnet mange gange stærkere end de enkelte tråde oprindeligt var. De fleste kvalitetsskjorter er fremstillet i bomuldsgarn af denne type.



Kinakrave

KINAKRAVE

Kina- eller Maokraven er en kort krave, som stikker et par centimeter op fra skuldrene, og faktisk slutter, hvor kraven på andre skjorter ville begynde. Som det også ligger i navnet, så stammer kinakraven højst sandsynligt fra Kina, hvor man havde en skjortelignende beklædning med en kort krave, som så senere er blevet tilpasset til skjorteformen som vi kender den i dag. En anden påstand er at kinakraven kan stamme fra dengang man havde skjorter med aftagelige kraver. Disse skjorter havde sin storhedstid i løbet af 1800-tallet og var populære, fordi du nemt kunne tage kraven af og vaske den, og derfor ikke havde brug for så mange skjorter, hvilket ikke alle havde råd.

Kinakraven anses som en meget uformel type krave og er velegnet i en mere afslappet kontekst, både til jeans eller med et par chinos.

 



- L -

 


LAMMEULD

Lammeuld er ulden fra den første klipning af et lam, som er yngre end et år. Denne uld er blødere og finere end ulden fra et ældre får.

 

Linned

LINNED

Linned er fremstillet af plantefibre fra hørplanten. Stoffet er let og køligt mod huden og bruges ofte i klassiske sommer beklædningsgenstande, såsom linnedbukser og linnedjakker. Materialet føles glat mod huden og bliver blødere for hver vask. Andre karakteristiske træk ved linned er, at det nemt bliver krøllet, og at det hurtigt absorberer fugt, men også hurtigt tørrer igen. 

   

 

- M -

 

 

Madras

MADRAS

Madras er fællesbetegnelsen for lettere bomuldstyper, som bliver mest brugt i sommerskjorter og -jakker. Stoffet stammer fra Indien og byen Chennai, som tidligere er kendt som Madras. Ironisk nok, er madrasstof ikke nær så populært i Indien som i Vesten, da madrasstoffet i Indien forbindes med tøj som arbejdsklassen bærer.

 

 

 

MERCERICERET BOMULD

Mercerisering foretages på bomuldsfibre for at give fibrene en forøget glans, styrke og øget evne til at optage farve, når de farves. Ved en mercerisering lader man fiberen svulme op i en natronopløsning, hvilket giver fiberen en glattere overflade. Fibre, der har undergået en sådan behandling, anvendes ofte til fremstilling af eksempelvis finere strømper.

 

 

MERINOULD

Merinould er en ekstra blød uldkvalitet, som stammer fra merinofåret, der specielt er udbredt i Australien. Det anslås at der er omkring 70 millioner merinofår i Australien, hvilket også gør Australien til det land, som producerer mest merinould i verden. Merinofårets fine uld skyldes blandt andet klimaet, som er med til at gøre ulden fin og blød. Merinoulden benyttes ofte til eksempelvis finere strik.

 

 

MOHAIR

Den eksklusive uld fra angorageden kaldes mohair og er en af de ældst kendte tekstilfibrer. Angorageden stammer fra Tyrkiet og var længe beskyttet mod eksport. I dag kommer det meste af alt mohair fra Tyrkiet, men også fra Sydafrika og USA. Den silkeagtige uld er både holdbar og smuk. Ulden er kendt for sin høje glans og fantastiske evne til at optage farve med et pænt resultat, og er indgår derfor ofte i blandinger med andre materialer for at give dem de samme egenskaber.

 

  

 

- O -

Oxford

OXFORD

Oxford stof er en grov stoftype, der giver et blødt, men slidstærkt materiale. For at opnå dette, væver man farvet og ufarvet garn med hinanden, så trådene i den ene retning er grovere end i den anden. Oxford er anvendeligt i mange sammenhænge, men betragtes som lidt mindre formelt end mange andre stoftyper.

 

 

 

OZ

Oz er et begreb, der anvendes i sammenhæng med jeans og refererer til, hvor meget garn som er brugt til en given overflade. Oz er hvor meget en kvadrat-yard af et stykke stof vejer i ounces (en ounce er omkring 28,35 gram og en kvadreret-yard svarer til 0,9144 kvadratmeter). 

Man siger at tekstiler mellem 8 og 9 oz hører til de lette stoftyper, mens tungere stoftyper typisk vejer mellem 14 til 19 oz. Japanske vævere har endda formået at fremstille varianter, der vejer omkring 25 oz. De fleste jeans som fremstilles i dag vejer mellem 10 og 13 oz.

 

  

- P -

 


Pinkrave

PIN-KRAVE

Det kendetegnende ved pin-kraven er at kravesnipperne er holdt sammen med en nål. Oven på denne nål, er det meningen at man ligger sin slipseknude, for at give den maksimal eksponering og et bedre fald. Flapperne på en pin-krave kan komme i flere forskellige designs, både spidse og afrundede. En pin-krave er meget formel, og går utroligt godt med et jakkesæt, et slips med en mindre slipseknude og et par mørke oxfordsko. En pin-krave kommer klart bedst til udtryk når man også er iført slips.

 

PINPOINT

Pinpoint er et materiale, som væves med samme teknik som oxford, men med en finere garnkvalitet, såsom eksempelvis Sea Island. Dette gør pinpoint-stof lettere og tyndere, og bedre egnet i formelle sammenhænge.

 

Poplin

POPLIN

Poplinstof er et let tætvævet stof, som er kendetegnet ved sin glatte og tynde overflade med et finribbet look.

 

Pressefolder

PRESSEFOLDER

Pressefolder er den fold, som starter oppe ved livet og går hele vejen ned til fødderne, og som næsten alle bukser til jakkesæt har. Et par bukser med pressefolder forpligter! Det er vigtigt, at du selv plejer dem eller sender dem til pres. I dag findes også mange bukser uden pressefolder, som anses for noget mere afslappede end dem med. Det er vigtigt at bukserne ikke sidder for stramt så pressefolden bliver strækt ud over låret, da formålet med pressefolden netop er at give et smallere look, hvilket kommer bedst til udtryk når buksen sidder tæt, men ikke for tæt.

 

Perlemor

PERLEMOR

Perlemor er et materiale som fremstilles fra skallen på muslinger og østers. Skallen vokser i lag, hvilket gør at materialet også bliver ekstremt stærkt og holdbart. I modeverdenen anvendes perlemor blandt andet til skjorteknapper på finere skoler og dekorationer på smykker.

 

 

- R -



rht

RIGHT-HANDED TWILL

Twill, er den vævningsmetode som jeans (denim) er konstrureret ud fra. Right-handed twill giver et diagonalt mønster, hvilket også ses på jeans, samt et stærkt, holdbart og grovere stof i forhold til left-handed twill, som derimod giver en blødere kvalitet. En enkelt måde at afgøre om jeans er right-handed twill eller left-handed twill, er ved at placere hænderne på låret med tommelfingrene pegende ind mod lysken. Følger mønstret i buksen højre pegefingre, så er buksen syet via right-handed twill og omvendt.

 


- S -

 


 

SANDBLÆSNING

En sandblæsning indebærer, at fint sand via en slange bliver blæst med høj hastighed mod det område som man vil give et slidt look. Denne metode anvendes oftest på denim.

 

SAVILE ROW

Savile Row er en gade i den eksklusive Mayfair bydel i London. Gaden er kendt for at huse flere af verdens bedste skræddere, såsom Geives and Hawkes, H Huntsman & Sons, Henry Poole & Co, samt mange andre. Disse er anset som verdenseliten, og har gennem flere århundrede leveret beklædningsgenstande i aller højeste kvalitet, og kommer med sikkerhed til at gøre det i lang tid endnu.



 Selvage

SELVAGE

Selvage vedrører fremstillingen af denim, eller nærmere, denim fremstillet på specielle væve.  Selvage-denim er vævet på mere primitive væve end dem som industrialiseringen har ført med sig, og er betydeligt smallere end moderne væve. Navnet "selvage" kommer fra at stoffet ved disse væve selv skaber færdige kanter (self-edge), i modsætning til moderne væve, hvor kanterne skal laves efterfølgende. Selvage-denims kendetegn og det som mange sætter pris på er den kant, som er synlig på indersiden af buksebenet.




 

SILKE

Silke er et naturligt materiale, der kommer fra de kokoner som sommerfuglelarven spinder sig ind i før de udklækkes. Materialet kommer fra Kina og var længe kun et privilegium for den kejserlige familie og har historisk været en meget værdifuld handelsvare. Silkestof har en skinnende og glat overflade og anvendes ofte i beklædningsgenstande såsom eksklusivt lingeri, pyjamas og tilbehør.




 

SKYLDNING

En skyldning henviser til en vask af, indtil da, uvasket tøj i denim. Ofte anvendes et blødgørende enzym for at gøre jeansene mere behagelige at have på. Et par jeans, som har fået en skyldning, bliver ofte mørkere i farven, da vasken fjerner den stivelse der har været i de rå denim-stof.




 Slidser

SLIDSER

Slidser er en åbning i en beklædningsgenstand, som enten har til formål at øge bevægeligheden eller gøre tøjet nemmere at tage af og på. En smal pasform er ofte fremstillet med dobbelt slids, mens en normal pasform ofte er udstyret med en enkelt slids. Slidserne er desuden ofte syet sammen med løse sting for at holde spidserne på plads.



 

SUPER 100'S

Hos mange jakkesæt og finere tøj kan det læses, at stoffet er lavet af Super 100-uld, Super 110-uld, Super 120-uld osv., hvilket er en beskrivelse af, hvor fine fibrene er i uldgarnet. Jo højere "super-tal" beklædningsgenstanden har, jo finere er kvaliteten. Eksempelvis betyder Super 100-uld, at uldens fibre ikke må være tykkere end 18,75 mikrometer. For hver 10 "super-tallet" stiger med, mindskes antallet af tilladte mikrometer til 0,5, hvilket betyder, at en Super 110-uld ikke må indeholde fibre, som er tykkere end 18,25 mikrometer. Til sammenligning har et menneskehår en tykkelse på 40-120 mikrometer.

 

STRUKTURERET

Et struktureret jakkesæt er fremstillet med et mellemlag i for- og bagstykket, hvilket er med til at give et mere velsiddende jakkesæt. Et struktureret jakkesæt er velegnet under mere formelle omstændigheder, som eksempelvis et forretningsmøde. 

 

STRUKTUR

Ustruktureret vs. struktureret - Begrebet "struktur" henviser til jakkesættets opbygning, eller mangel på samme. Et ustruktureret jakkesæt har hverken et mellemlag i jakken eller skulderpuder, hvilket giver et blødt fald i jakken og en tætsiddende pasform. Manglen af et mellemlag gør det forholdvist kompleks og dyrere at producere et ustruktureret jakkesæt, da det er sværere at opnå en god og velsiddende pasform. En struktureret jakke har et mere kontrolleret fald i jakken, og egner sig bedst til personer med skrånende skuldre.

 


- T -

 

 

Tartan

TARTAN

En ternet mønstret stof, der har været flittigt brugt blandt de skotske klaner. I dag bliver begrebet brugt som et mere generelt udtryk for stof med skotsk rudmønster.

 

 

Turndown-krave

TURNDOWN-KRAVE

Turndown-kraven er den mest almindelige og neutrale type skjortekrave. Karakteristisk for turndown-kraven er, at kravesnipperne peger nedad og sidder tæt på hinanden. Turndown-kraven anses for at være en af de mest formelle kraver, og egner sig specielt til jakkesæt og slips, med en diskret slipseknude, men kan også sagtens bæres mere afslappet uden slips.

 

 

Tweed

TWEED

Tweed stammer fra de brtiske øer (hovedsageligt Skotland), og er et kraftigt uldent stof. Stoffet bruges ofte til grovere jakker og hatte i klassisk britisk stil. Den mest populære tweed kvalitet er Harris Twees En tung uldne klud stammer fra de britiske øer, hovedsagelig Skotland. Stoffet er egnet og ofte bruges til forrevne jakker og hatte i klassisk engelsk stil. En af de mest berømte tweed kvaliteter af Harris Tweed, som kun fremstilles på De Ydre Hebrider ud for Skotlands kyst. 

 

 

Twill

TWILL

Twill er et stærk og holdbart stof. Et karakteristisk træk ved stoffet er, at man kan skelne en diagonal ribbet tekstur i det. I og med at stoffet er meget holdbart, har det mange forskellige anvendelsmuligheder. Blandt andet kan du finde twill i jeans og skjorter.

 

  

- U -

 

 

Woolmark

ULD

Uld er en meget anvendt fiber, som bliver brugt meget til trøjer, jakker og jakkesæt. Uldens store anvendelighed skyldes blandt andet at uld varmer i både våd og tør tilstand, samtidigt med at uld sjældent behøver at vaskes da fibrenes opbygning gør at uld til dels er selvrensende, så længe det blot bliver luftet en gang imellem.

 

Uforet

UFORET

En uforet jakke, mangler den indvendige foring, hvilket øger bevægeligheden i specielt ærmer og skuldre. En uforet jakke kan være ret så kompliceret at fremstille samtidig med at man opnår en velsiddende pasform, så det kræver virkelig sin skrædder.

 

Ustruktureret

USTRUKTURERET

Et ustruktureret jakkesæt har hverken et mellemlag i jakken eller skulderpuder, hvilket giver et blødt fald i jakken og en tætsiddende pasform. Manglen af et mellemlag gør det forholdvist kompleks og dyrere at producere et ustruktureret jakkesæt, da det er sværere at opnå en god og velsiddende pasform.

 

 

- V -



VICUÑA

Vicuñaen er et lamalignende dyr, som lever i naturen i Peru, Bolivia, Chile og Argentina Ulden fra Vicuñaen er en uld i meget fin og eksklusiv kvalitet, og er faktisk finere end kashmir. På et år producerer Vicuña'en kun 250 gram uld. De fibre, som man får fra vicuñaen er ekstremt tynde, bløde og har en høj glans. Vicuña-ulden  anvendes hovedsageligt til finere beklædningsgenstande.

 



- Æ -

 

 

Ærmerne på et jakkesæt

ÆRMERNE PÅ ET JAKKESÆT

For enden af ærmet på en jakkesætjakke, sidder der altid en række knapper, som udover at pynte, har det formål at ærmet skal kunne forkortes eller forlænges hos en skrædder. Nogle anser et rippet knappehul som en kvalitetsdetalje, da det viser at jakken er skræddersyet. Mulighederne for at forkorte eller forlænge jakken er dog samtidigt også mere begrænsede. Længden på ærmet er vigtigt da det vil være med til at danne det samlede look. Et kort ærme kan få bæreren af jakkesættet til at se højere ud, mens et for langt jakkeærme vil have en modsat virkning, og få bæreren til at se mindre ud. Normalt siger man at skjortens ærmer bør gå til håndleddet eller roden på tommelfingeren, mens jakkeærmet skal være 1-2 cm kortere, så eventuelle manchetknapper kan ses.

   

  

 Til toppen  

 

 
Af 
Senest ændret: 2014-06-25