.jpg)
Stilrejsen: Refleksioner omkring udviklingen af en velklædt stil
Publiceret 31-07-2016
Jeg mindes hvordan jeg i tolvårsalderen gik meget op i at mine gråmelerede strømper passede perfekt sammen med min bomuldspolo i samme grå tone og et par twillbukser i marineblå. Strømperne havde endda en blå stribe som matchede med farven på bukserne. Endnu tidligere ønskede jeg mig, til mine forældres store overraskelse, en flat cap (sixpence) i mørkegrå tweed i julegave. Jeg havde altså tidlige tegn på interesse for stil (og måske også en anelse forfængelighed).
Alle stil- og tøjnteresserede mænd kan sikkert mindes nogle af de første tydelige tegn fra da interessen begyndte at vokse. Ofte begynder interessen først rigtigt at vokse i ungdomsårene eller i voksenlivet, hvor man har flere ressourcer og bedre muligheder for at kunne udvikle sin stil og interesse for velklædthed. Viljen til at gennemføre en bestemt stil begynder ligeledes ofte først rigtigt at være til stede her.
Som sagt er hændelsesforløbet ved mænds stiludvikling ofte det samme, fra starten, hvor interessen for at klæde sig mere velklædt opstår, og til slutningen, hvor man forfiner og tilpasser detaljerne, nærmest på nørd-niveau.
Det hele indledes ofte med lidt hyppigere brug af blazer til jeans og chinos. Typisk er blazeren sort eller marineblå og sammensat med en opknappet skjorte uden hverken lommetørklæde eller slips. Ofte er pasformen endnu ikke lige i skabet, ærmerne er for lange og den er måske også lidt for bred over ryggen.
Blazeren suppleres med flere blazere og skjorten med flere skjorter, og man begynder stille og roligt at opbygge sig en garderobe. Jo mere tøj man køber, jo mere begynder man at interessere sig for pasformen og man begynder at eksperimentere med farver og ikke mindst tilbehør.
En typisk fase i en mands stiludvikling er de glade og livlige farvers tid, hvor man for alvor begynder at eksperimenter med farver, lige fra strømper til tilbehør, og finder ud af hvordan det kan være med til at komplementere helhedsindtrykket af ens påklædning. Ofte begynder man at anvende slips og lommetørklæder i dristige farver, og mønstre som paisley og tern bliver en del af garderoben.
Køb af jakkesæt går fra at være et nødvendigt onde med brok og pusten over at skulle prøve sættet på inden køb, til at være en spændende ny verden med begreber som slids, jakkeslag og i bedste fald "skræddersyet". Ligeledes begynder interessen for sko i en bedre kvalitet også at opstå på dette tidspunkt. Der er en spirende vilje til, og glæde ved, at finde frem til tøj som man virkelig føler man behøver og kommer til at sætte pris på. På det punkt kan litteratur om stil endda være at finde hjemme på boghylden.
Tilfredstillelsen i at have kundskaben til at kunne kombinere en ternet blazer med en stribet skjorte, et prikket slips og et paisleymønstret lommetørklæde er stor, når man interesserer sig for stil. Og jo, det er uden tvivl muligt, men er også noget man først er i stand til når man har lært sig hvordan forskellige mønstre skal sammensættes og propotioneres i forhold til hinanden.
Når først man har styr på farver, mønstre og pasformer, begynder sidste skridt mod perfektion og her er det ofte de helt små detaljer som der bliver fokus på. Det kan eksempelvis være mønstre eller farver i inderforet på en blazer, matching af teksturer og materialer, bredden på jakkeslaget, type af lomme og dens placering osv.
Udover stilkendskab, og vigtigst af alt, udvikler man på sin stilrejse også en selvsikkerhed i sin stil, samt en glæde over at se andre velklædte mænd udvikle sig på deres stilrejse.
Alle stadier på stilrejsens gang er vigtige og med til at opbygge erfaring og kundskab inden for den velklædte herrestil. Velklædte mænd har det ofte med også at besidde en hvis form for selvsikkerhed og indre ro, hvilket man hurtigt finder ud af er vigtigere end det rigtige tilbehør, materialer eller andet. Med en selvsikker og ydmyg attitude kommer tøjet man bærer til at fremstå langt bedre.
Tekst: Mikael Vallin, Care of Carl
Billede: Donna Rasmussen
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!