For at få en lidt dybere forståelse af produkt og materiale vil vi gå tilbage i tiden og starte med at forklare forskellen på denim og jeans.

JEANS OG DENIM – BEGREBERNES OPRINDELSE 

Denimstoffet stammer faktisk fra Frankrig, nærmere bestemt byen Nîmes. Det var her, at man først udviklede den grove og slidstærke twillvævning i bomuld, som senere fik betegnelsen denim (de Nîmes er fransk for "fra Nîmes"). Der var mange fordele ved dette stof, og en af de vigtigste egenskaber var stoffets slidstyrke i både våd og tør tilstand. Det var almindeligt til især overtrækstøj og kedeldragter blandt sømænd i 1800-tallet. Den karakteristiske blå farve, som tøjet er forbundet med, kom til via farvning af stoffet med planten Indigofera – oprindelsen til den dybe blå nuance, vi i dag kalder indigo. Disse planter kom udelukkende fra Indien indtil sidst i 1800-tallet, hvor man i Tyskland udviklede en syntetisk metode til indigofarvning.

Hvis vi i stedet ser på udtrykket jeans, siges det at stamme fra den italienske havneby Genova tæt på grænsen til Frankrig. Også her har det franske islæt spillet ind, da det franske navn for byen var Gênes. Her blev der fremstillet en kvalitet, som mindede om den i Nîmes.

Levi Strauss & Co. revolutionerer bukserne
Buksetypen jeans, som vi kender det, har lidt en anden historie. Her var det skrædderen Jacob W. Davis, som i 1873 sammen med firmaet Levi Strauss & Co. tog patent på de første jeans i blå denim forstærket med nitter i kobber.

Målgruppen var arbejdere i miner og på fabrikker samt ikke mindst cowboys i det nordvestlige USA. Oprindeligt havde modellen kun to forlommer og én baglomme. Det var først senere, at den nuværende norm med fem lommer blev standard.

Jeansene bliver et stilmæssigt standpunkt
Det var egentlig først så sent som i 1950'erne, at bukserne blev en del af modebilledet. Den største indvirkning på dette var med stor sandsynlighed James Dean, som havde jeans på i den klassiske film "Vildt blod" fra 1955. Jeans kom til at blive udtryk for ungdommelighed og oprør, og i midten af 60'erne var jeans blevet et stadig mere almindeligt indslag i den amerikanske kultur.

KUNSTEN AT BRUGE JEANS PÅ ELEGANT VIS 

Vi har hidtil fokuseret på, hvordan jeans gik fra at være arbejdstøj til, via filmens verden, at blive den måske mest almindelige type buks i mænds garderobe. Men som titlen på denne artikel antyder, vil vi også se på, hvordan man kan kombinere jeans, som ellers har et ret så afslappet udtryk, på mere elegant vis.

Farve og nuance
Først og fremmest er det vigtigt at se på jeansenes farve og nuance. En mørkere nuance af rådenim uden slideffekter vil altid blive opfattet som mere formel, fordi den minder mere om normale elegante bukser. Jo flere slideffekter og farveskift stoffet har, jo mere afslappede bliver bukserne opfattet som. Det er altså ikke bare nuancen, men især stoffets ensartethed, der har betydning for, hvordan bukserne opfattes. Derfor kan et par hvide jeans være udmærkede sammen med en blazer, især i sommerhalvåret.

Pasform og silhuet
To andre vigtige aspekter, når man skal vælge jeans til et mere elegant udtryk, er pasform og silhuet. Klassiske skræddersyede bukser har som regel både en højere talje og større benvidde, og dette er derfor noget, som på effektiv vis kan øge det elegante udtryk, også med et par jeans. Man kan med fordel vælge en model med en højere talje, hvilket betyder, at afstanden mellem blazerens knap og buksernes talje minimeres. Jeansene behøver ikke have ekstremt meget vidde, men ved at undgå en tætsiddende pasform kan man give dem et fald, der passer til blazeren. Og sidst, men ikke mindst, skal man heller ikke undervurdere jeansenes længde. Uanset om man foretrækker et opslag, der viser en eventuel selvedge-kant, eller om man lægger jeansene op til præcist den rette længde, anbefaler vi, at bukserne stopper præcist over skoen uden at danne folder.

Kontrast er et begreb, der kommer til at gennemsyre hele tankegangen, når man kombinerer jeans med blazer. Målet er at minimere den kontrast, der naturligt opstår mellem to stykker tøj med så forskellig historie og baggrund. Et andet centralt begreb er teksturen. Nøglen til at få et par jeans til at harmonere med en blazer, er nemlig at vælge en blazer, der har en kraftig tekstur. Et udmærket eksempel på dette er tweed, som har en grovere struktur og ofte melerede farver.

Blazerens farve er faktisk i sig selv meget afgørende for, hvor let den bliver at kombinere. Ensfarvede modeller i sort, grå og mørkeblå er som regel klart sværere end brun, mosgrøn eller beige. Varme og jordagtige nuancer harmonerer som regel bedre med de indigofarvede jeans end kolde eller stærke nuancer. 

Blazerens konstruktion
Det næste skridt i at opnå balance mellem tøjet er at vælge en blødere blazerkonstruktion. Ved at vælge en blazer, der er afslappet eller har meget let opbygning i bryst og skuldre, får man et udtryk, der nærmere leder tankerne hen på en cardigan end på en formel blazer.
Desuden kan det være en god idé at gå efter udvendigt monterede lommer og mønster i stoffet, så forskellene reduceres endnu mere.

Vi vil ikke anbefale at bruge blazeren fra yndlingsjakkesættet i garderoben sammen med jeans. En blazer fra et jakkesæt er ofte lavet af glat og skinnende uldstof, som skaber kontrast til de mere afslappede jeans, både når det gælder struktur og formalitet.

Hvad du skal bruge sammen med jeansene
Det næste skridt i processen med at gøre jeansene mere elegante består i, hvad man har på under blazeren. På samme måde som tidligere bør man være forsigtig med for store kontrastforskelle, så undgå de mest glatte habitskjorter med dobbelt manchet og silkeslips. Tag i stedet et kig på forskellige modeller af popovers i piquéstof til sommerhalvåret og rullekravebluser til efteråret. Begge disse alternativer er mere elegante end en t-shirt, men afbalancerer på glimrende vis det formelle niveau i outfittet. Hvis man vil bruge en traditionel skjorte, er vores råd er at vælge en model med masser af struktur, for eksempel i flannel eller hør, afhængigt af sæsonen.

Den sidste brik i puslespillet – skoene
Til fødderne er der en række forskellige alternativer, som passer godt til jeans. Det er også den del af dit outfit, der i størst udstrækning har tendens til at bestemme, hvordan din påklædning opfattes. Hvis man vælger et par sneakers, giver det selv sammen med blazer et mere afslappet udtryk, mens et par loafers, oxfords eller brogues giver en lidt mere velklædt helhed.
Også her bør man have teksturen i tankerne, hvilket er en af grundene til, at sko i ruskind og grain passer så godt sammen med netop jeans. Man kan med fordel undgå blankpolerede oxfords i sort kalveskind med de samme argumenter som med blazerjakken i en anden farve. Kontrasten bliver ganske enkelt for stor.

For at få en lidt dybere forståelse af produkt og materiale vil vi gå tilbage i tiden og starte med at forklare forskellen på denim og jeans.

JEANS OG DENIM – BEGREBERNES OPRINDELSE 

Denimstoffet stammer faktisk fra Frankrig, nærmere bestemt byen Nîmes. Det var her, at man først udviklede den grove og slidstærke twillvævning i bomuld, som senere fik betegnelsen denim (de Nîmes er fransk for "fra Nîmes"). Der var mange fordele ved dette stof, og en af de vigtigste egenskaber var stoffets slidstyrke i både våd og tør tilstand. Det var almindeligt til især overtrækstøj og kedeldragter blandt sømænd i 1800-tallet. Den karakteristiske blå farve, som tøjet er forbundet med, kom til via farvning af stoffet med planten Indigofera – oprindelsen til den dybe blå nuance, vi i dag kalder indigo. Disse planter kom udelukkende fra Indien indtil sidst i 1800-tallet, hvor man i Tyskland udviklede en syntetisk metode til indigofarvning.

Hvis vi i stedet ser på udtrykket jeans, siges det at stamme fra den italienske havneby Genova tæt på grænsen til Frankrig. Også her har det franske islæt spillet ind, da det franske navn for byen var Gênes. Her blev der fremstillet en kvalitet, som mindede om den i Nîmes.

Levi Strauss & Co. revolutionerer bukserne
Buksetypen jeans, som vi kender det, har lidt en anden historie. Her var det skrædderen Jacob W. Davis, som i 1873 sammen med firmaet Levi Strauss & Co. tog patent på de første jeans i blå denim forstærket med nitter i kobber.

Målgruppen var arbejdere i miner og på fabrikker samt ikke mindst cowboys i det nordvestlige USA. Oprindeligt havde modellen kun to forlommer og én baglomme. Det var først senere, at den nuværende norm med fem lommer blev standard.

Jeansene bliver et stilmæssigt standpunkt
Det var egentlig først så sent som i 1950'erne, at bukserne blev en del af modebilledet. Den største indvirkning på dette var med stor sandsynlighed James Dean, som havde jeans på i den klassiske film "Vildt blod" fra 1955. Jeans kom til at blive udtryk for ungdommelighed og oprør, og i midten af 60'erne var jeans blevet et stadig mere almindeligt indslag i den amerikanske kultur.

KUNSTEN AT BRUGE JEANS PÅ ELEGANT VIS 

Vi har hidtil fokuseret på, hvordan jeans gik fra at være arbejdstøj til, via filmens verden, at blive den måske mest almindelige type buks i mænds garderobe. Men som titlen på denne artikel antyder, vil vi også se på, hvordan man kan kombinere jeans, som ellers har et ret så afslappet udtryk, på mere elegant vis.

Farve og nuance
Først og fremmest er det vigtigt at se på jeansenes farve og nuance. En mørkere nuance af rådenim uden slideffekter vil altid blive opfattet som mere formel, fordi den minder mere om normale elegante bukser. Jo flere slideffekter og farveskift stoffet har, jo mere afslappede bliver bukserne opfattet som. Det er altså ikke bare nuancen, men især stoffets ensartethed, der har betydning for, hvordan bukserne opfattes. Derfor kan et par hvide jeans være udmærkede sammen med en blazer, især i sommerhalvåret.

Pasform og silhuet
To andre vigtige aspekter, når man skal vælge jeans til et mere elegant udtryk, er pasform og silhuet. Klassiske skræddersyede bukser har som regel både en højere talje og større benvidde, og dette er derfor noget, som på effektiv vis kan øge det elegante udtryk, også med et par jeans. Man kan med fordel vælge en model med en højere talje, hvilket betyder, at afstanden mellem blazerens knap og buksernes talje minimeres. Jeansene behøver ikke have ekstremt meget vidde, men ved at undgå en tætsiddende pasform kan man give dem et fald, der passer til blazeren. Og sidst, men ikke mindst, skal man heller ikke undervurdere jeansenes længde. Uanset om man foretrækker et opslag, der viser en eventuel selvedge-kant, eller om man lægger jeansene op til præcist den rette længde, anbefaler vi, at bukserne stopper præcist over skoen uden at danne folder.

Kontrast er et begreb, der kommer til at gennemsyre hele tankegangen, når man kombinerer jeans med blazer. Målet er at minimere den kontrast, der naturligt opstår mellem to stykker tøj med så forskellig historie og baggrund. Et andet centralt begreb er teksturen. Nøglen til at få et par jeans til at harmonere med en blazer, er nemlig at vælge en blazer, der har en kraftig tekstur. Et udmærket eksempel på dette er tweed, som har en grovere struktur og ofte melerede farver.

Blazerens farve er faktisk i sig selv meget afgørende for, hvor let den bliver at kombinere. Ensfarvede modeller i sort, grå og mørkeblå er som regel klart sværere end brun, mosgrøn eller beige. Varme og jordagtige nuancer harmonerer som regel bedre med de indigofarvede jeans end kolde eller stærke nuancer. 

Blazerens konstruktion
Det næste skridt i at opnå balance mellem tøjet er at vælge en blødere blazerkonstruktion. Ved at vælge en blazer, der er afslappet eller har meget let opbygning i bryst og skuldre, får man et udtryk, der nærmere leder tankerne hen på en cardigan end på en formel blazer.
Desuden kan det være en god idé at gå efter udvendigt monterede lommer og mønster i stoffet, så forskellene reduceres endnu mere.

Vi vil ikke anbefale at bruge blazeren fra yndlingsjakkesættet i garderoben sammen med jeans. En blazer fra et jakkesæt er ofte lavet af glat og skinnende uldstof, som skaber kontrast til de mere afslappede jeans, både når det gælder struktur og formalitet.


Hvad du skal bruge sammen med jeansene
Det næste skridt i processen med at gøre jeansene mere elegante består i, hvad man har på under blazeren. På samme måde som tidligere bør man være forsigtig med for store kontrastforskelle, så undgå de mest glatte habitskjorter med dobbelt manchet og silkeslips. Tag i stedet et kig på forskellige modeller af popovers i piquéstof til sommerhalvåret og rullekravebluser til efteråret. Begge disse alternativer er mere elegante end en t-shirt, men afbalancerer på glimrende vis det formelle niveau i outfittet. Hvis man vil bruge en traditionel skjorte, er vores råd er at vælge en model med masser af struktur, for eksempel i flannel eller hør, afhængigt af sæsonen.

Den sidste brik i puslespillet – skoene
Til fødderne er der en række forskellige alternativer, som passer godt til jeans. Det er også den del af dit outfit, der i størst udstrækning har tendens til at bestemme, hvordan din påklædning opfattes. Hvis man vælger et par sneakers, giver det selv sammen med blazer et mere afslappet udtryk, mens et par loafers, oxfords eller brogues giver en lidt mere velklædt helhed.
Også her bør man have teksturen i tankerne, hvilket er en af grundene til, at sko i ruskind og grain passer så godt sammen med netop jeans. Man kan med fordel undgå blankpolerede oxfords i sort kalveskind med de samme argumenter som med blazerjakken i en anden farve. Kontrasten bliver ganske enkelt for stor.