







INDHOLD
Praktiske tips, der forlænger tøjets levetidHåndfaste råd før, under og efter vask
Sådan vasker du tøj i forskellige materialer:
Uld
Bomuld
Hør
Silke
Polyester
Polyamid
Elastan
Viskose
Praktiske tips, der forlænger tøjets levetid
Luft tøjet
Ofte vasker vi vores tøj for tit, hvilket betyder, at tøjets levetid reduceres betydeligt. Et tip er at hænge tøjet ud og lufte det mellem brug. På den måde kan du minimere antallet af vaske, hvilket betyder, at dit tøj bevarer formen og kvaliteten i længere tid.Folg vaskeanvisningerne
Ofte kræves der bestemte temperaturer under vask for at kunne bevare den oprindelige kvalitet. Derfor er det vigtigt at følge de vaskeanvisninger, der står i tøjet. Det er desuden vigtigt, at du har vasket tøjet i henhold til anvisningerne, hvis du får brug for at reklamere.Fjern pletter med det samme
Pletter er nemme at få på tøjet, men svære at fjerne. Jo længere du venter, jo sværere bliver det at fjerne pletterne, så det gælder om at handle hurtigt. Behandl pletten ud fra, hvad der er kommet på tøjet, og læg tøjet i blød eller vask det kort tid derefter.
LÆS MERE: En plet behøver ikke koste dig skjorten - Sådan fjerner du den
Lap og reparer
En almindelig anerkendt metode til at forlænge levetiden for din garderobe er at investere i tøj, der er værd at reparere og vedligeholde over tid. En godt brugt oilskinsjakke kan for eksempel indleveres til voksbehandling, så den bliver som ny. På samme måde kan tøj, der er blevet for stort eller lille, lægges ind og i nogle tilfælde også lægges ud, så det igen får den ønskede pasform. Med ganske enkle midler kan du få glæde af dit tøj i mange sæsoner i stedet for bare at kassere det.Børst uldtøjet
Før du beslutter dig for at vaske dit tøj, især tøj i uld, kan det være en god idé at forsøge at børste snavs og støv af ved hjælp af en tøjbørste. Tøjbørsten mindsker ikke bare uønsket snavs og fjerner fnug, men giver også tøjet glans.[SLIDER2 START]
[ARTNR='13783210']
[SLIDER2 STOPP]
Håndfaste råd før, under og efter vask
Sorter vasketøjet
Det er en god idé at sortere vasketøjet, så det ikke misfarves. Nykøbt tøj, som risikerer at smitte af, bør som hovedregel vaskes sammen med lignende farver. Dvs. kulørt tøj med lignende nuancer og hvidt og sort hver for sig.Brug vaskepose
Tøj med detaljer såsom emblemer bør vaskes i en vaskepose for at beskytte tøjet såvel som det andet tøj i tromlen under vask og centrifugering. Luk lynlåse og velcrobånd for at minimere risikoen for skader. Når du vasker skjorter, bør du knappe knapperne, folde kraven op og vende vrangen ud for at få det bedst mulige resultat.Doser korrekt
Brug ikke for meget vaskemiddel. Vasketøjet bliver ikke renere, fordi du bruger mere vaskemiddel, snarere tværtimod. For meget vaskemiddel kan faktisk betyde, at vasketøjet bliver mere snavset, og forårsager allergiske reaktioner, hvis man har følsom hud. Da vaskemidlet fortyndes med vandet i vaskemaskinens tromle, er det størrelsen på maskinens tromle, der bestemmer, hvor meget vaskemiddel du rent faktisk bør bruge. Anvisningen på vaskemidlets emballage er altid god at følge.Vælg et skånsomt vaskemiddel
Der er mange fordele ved at vælge et skånsomt og parfumefrit vaskemiddel. Skadelige stoffer har ikke kun en negativ effekt på miljøet, men også dit helbred. Vaskemiddel, som er tilsat parfume for at dufte godt, kan desuden forårsage allergiske reaktioner. Husk, at flydende vaskemiddel efterlader færre rester. Se emballagen, og tjek miljømærkningen for at finde det alternativ, der passer bedst til dig.
Undgå brug af skyllemiddel
Ligesom vaskemiddel indeholder skyllemiddel ofte parfume, som kan irritere huden og medføre allergiske reaktioner. Ud over at blødgøre og tilføre lidt duft, har skyllemiddel ikke nogen særlig funktion. Visse materialer som Gore-Tex og elastan tager desuden skade af skyllemiddel, og for meget skyllemiddel kan betyde, at tøj i visse tilfælde kommer til at fnugge. Undgå derfor gerne brug af skyllemiddel eller brug et skånsomt, miljømærket alternativ, hvis ikke du kan undvære det.Fyld maskinen helt
Planlæg vasketøjet, så vaskemaskinen ikke kommer til at køre halvt fyldt, medmindre der er angivet andet i tøjets vaskeanvisninger. 30, 40 og 60 grader kan vaskes sammen, så længe det mest sarte tøj bestemmer temperaturen og valg af program. Indstil desuden maskinen til lav centrifugering, da det er godt for både energiforbruget og tøjet.Vask ikke for varmt
Det er vigtigt at bruge den rette temperatur, når du vasker dit tøj, så det bliver rent og samtidig holder i længere tid uden at krympe, miste farve eller ændre form. Lave temperaturer reducerer energiforbruget betydeligt, og meget tøj behøver ikke at blive vasket ved mere end 30 grader, så længe det ikke drejer sig om undertøj eller meget snavset tøj og pletter.Korrekt håndvask
Det kan være svært at vaske i hånden, og mange gør den fejltagelse, at de fastslår vandets temperatur ved at mærke efter med hånden. Kropstemperaturen er dog normalt 37 grader, og det, man oplever som lunkent, er derfor alt for varmt. Angivelsen håndvask betyder 29-30 grader varmt vand, og tøj med denne vaskeanvisning bør derfor vaskes koldt. Hvis du er i tvivl om håndvask, kan du i stedet vælges at vaske tøjet på et uld- eller håndvaskeprogram. Vær dog omhyggelig med at kontrollere, at temperaturen ikke er over 30 grader.Brug tørretumbleren mindre
Mange materialer har en tendens til at ændre form eller krympe ved høje temperaturer og bør derfor ikke kommes i tørretumbler. Sørg for gerne at tørre dit uld-, polyester- og akryltøj liggende, da det ellers kan ændre form. Andre materialer har bedst af at tørre hængende, så det ikke krøller, f.eks. bomuld, hør og viskose.Sådan vasker du tøj i forskellige materialer
ULD
Uld er en naturfiber, der indeholder naturligt fedt kaldet lanolin, som i et vist omfang gør ulden selvrensende. Uldfiberen er kruset og dækket med små skæl, der hægter sig fast i hinanden i våd tilstand. Det betyder, at ubehandlet uldtøj kan krympe eller filtre, hvis det vaskes ved for høje temperaturer.
Sådan vasker du dit uldtøj
Uldtøj skal vaskes så sjældent som muligt og helst luftes mellem hver brug. Hvis du vil vaske dit uldtøj, er det bedst at gøre det i hånden i 29-30 grader varmt vand, hellere for koldt end for varmt. Læg tøjet i blød i ca. 20 minutter sammen med et mildt uldvaskemiddel uden at klemme, skrubbe og vride, da det kan få tøjet til at miste sin oprindelige form. Skift vandet, når det virker snavset. Skyl derefter tøjet grundigt i rent vand. Hvis dit uldtøj er groftstrikket og tungt, eller hvis du føler dig usikker på håndvask, bør du vælge at køre tøjet på et uldvaskeprogram eller alternativt indlevere tøjet til rens.Uldtøj har en evne til at miste sin oprindelige form og udvide sig eller trække sig sammen. Derfor bør du undgå at tørre uld hængende eller ved tørretumbler. I stedet er det optimale, hvis uldtøjet kan tørre liggende.
BOMULD
Bomuld er en plantefiber, der kommer fra den beskyttende fiberskal omkring bomuldsplantens frø. Der findes flere bomuldskvaliteter, hvoraf de mest kendte og finere er egyptisk bomuld, pima-bomuld og Sea Island-bomuld. Disse bomuldstyper er kendetegnet ved lange fibre, som giver fremragende tekstiler med høj slidstyrke, der føles behagelige.
Bomulden er kendt for sin slidstyrke og gode fugtabsorbering, som giver materialer af bomuld kølende egenskaber. Den gode evne til at absorbere fugt betyder dog også, at ubehandlet bomuldstøj let krøller og desuden kan krympe i vask.
Sådan vasker du dit bomuldstøj
Afhængigt af fiberkvaliteten er bomuld et relativt enkelt og holdbart materiale, når det gælder vask og høje temperaturer. Når du vasker dit bomuldstøj, er en temperatur på 30-40 grader dog tilstrækkelig for at undgå, at tøjet krymper. Tilsvarende bør du ikke tørretumble dit bomuldstøj, hvis du ønsker at bevare formen. Ryst i stedet det våde tøj en smule, og hæng det op, så det kan tørre. Husk at hænge dine nyvaskede skjorter op på en bøjle med den øverste knap knappet for at få det bedste resultat.HøR
Hør er naturfiber, der udvindes af hørplanten. Hør er luftigt og ligesom bomuld har hør en god absorberingsevne, hvilket betyder, at materialet let krøller, men føles kølende mod huden og derfor ofte bruges i klassisk sommertøj.