
6 forvirrende ting inden for tøj og stil
Tekst: Jon Carrington
Foto: Evelina Svantesson
1. Hvorfor knapper man ikke alle knapperne på blazeren?
Som bekendt knapper man aldrig den nederste knap på en blazer, og hvis der er tre knapper, skal den øverste som regel heller ikke knappes. Men hvorfor er det sådan?En årsag siges at være, at den engelske monark Edward VIII’s mave voksede lidt for hurtigt, og at han ikke kunne knappe den nederste knap på sin blazer. I tiden før TV-kendisser og sociale medier var de kongelige de store superstjerner, og Edwards stil vandt hurtigt indpas.
En anden mere sandsynlig årsag til, at vi knapper blazeren, som vi gør i dag, er, at den får et meget flottere fald på denne måde og er lettere at bevæge sig i. Mange af de blazere, der sælges, er faktisk endda syet, så man ikke kan knappe mere end en eller to af de knapper, der sidder på dem.
2. Hvorfor er blazerens lommer syet sammen, når man køber den?
Det kan let opleves som besværligt og irriterende, at du selv skal sprætte lommerne op på blazeren eller jakkesættet, du har købt, men der er en god grund til det. Lommerne syes sammen i produktionen, så blazeren får et flottere fald, og så pasformen ikke så let ødelægges. Det gøres ganske enkelt, så du kan se så flot ud som muligt. Undgå derfor så vidt muligt at sprætte lommerne op og komme ting i dem. Hvis du absolut skal gøre det, skal du satse på kun at bruge brystlommen til et lommetørklæde og opbevare dine småting i en af inderlommerne.3. Hvorfor skal man ikke matche lommetørklædet med slipset?
Af den enkle grund at det sjældent ser godt ud. Hvis du matcher dit slips med et lommetørklæde i samme mønster og materiale, kan det nemt se ud, som om du har forsøgt lidt for meget, og det tager for meget af opmærksomheden fra din øvrige beklædning. Undgå derfor dette, og sats i stedet på slips og lommetørklæde, som supplerer farvetonerne i hinanden eller andre dele af påklædningen. Eksempelvis kan det være virkelig flot at fremhæve farvenuancer i skjorten med lommetørklædet.4. Hvorfor er det nederste knaphul på en skjorte som regel vandret?
Der ligger mange tanker bag denne lille detalje. Hvis du tænker efter, udsættes netop skjortens nederste knap for rigtig meget slitage, når du eksempelvis stopper skjorten ned i bukserne, og når du bevæger dig. Knappen er derfor syet vandret, så den kan bevæge sig lidt sidelæns og ikke så nemt rykkes af. Hvis knaphullet havde været syet lodret, ville det hurtigere blive deformt, da knappen trækkes sidelæns frem og tilbage. Samtidigt ville knappen ikke have lige så meget plads at bevæge sig på og ville derfor lettere gå løs. Måske kender du dette fra engang, hvor du har haft en skjorte på, som var lidt for tætsiddende om brystet, hvorefter knappen faldt af eller bare røg ud af knaphullet?5. Hvorfor knappes dame- og herretøj forskelligt?
Har du sommetider tænkt på, hvorfor knapperne på dametøj sidder i venstre side, mens de sidder i højre side på herretøj? Der er mange forklaringer, men fælles for dem er, at vi skal tilbage i historien.En af årsagerne siges at være, at overklassekvinderne i 1800-tallet fik hjælp til at klæde sig på, mens de fleste mænd klarede sig selv. Måske skyldes det, at kvindernes kjoler blev knappet i ryggen og var svære at nå, mens mændenes skjorter blev knappet på forsiden. Man satte derfor knapperne på kvindernes tøj i venstre side, så det var nemmere for kammerpigerne at klæde de fine damer på. En detalje, som hænger ved den dag i dag.
En anden årsag eller egentlig to kommer fra kirken. I middelalderen anså man manden for at være den, der stod nærmest Gud. Det kom til udtryk i, at knapningen på mandens tøj sad i højre side, mens kvinderne blev repræsenteret af den modsatte side og fik deres knapning i venstre side.
Med tiden kom man til at skelne mellem mænd og kvinder i kirken, så mændene sad i højre side og kvinderne til venstre for midtergangen. Knapningen havde også endnu en funktion, nemlig at kvinderne kunne skjule sig fra interesserede blikke fra mændenes side, når de ammede børnene.
6. Hvorfor er der en trekant foran på sweatshirts?
Denne detalje har været en del af sweatshirtens design, siden den blev skabt. Nogle mennesker betragter den måske bare som en detalje og måske heller ikke så ønskværdig? Men som med så meget andet er der faktisk en grund til, at den findes. Det lille trekantede og ofte ribstrikkede stykke stof sidder der, så det kan opsamle sved fra brystet og omkring nakken, da sweatshirten oprindeligt var træningstøj.En anden anvendelse for den er, at denne detalje gør, at tøjet bliver mere elastisk ved kraven, så man lettere kan klæde sig på. I dag er den nok mest en æstetisk detalje, men oprindeligt lå der altså en tydelig funktionel tankegang bag.
Tak for dine pæne ord om artiklen! Det glæder os at du kan lide den. Når det kommer til valget af farve på knaphullets trådfarve, så handler det fra producentens side blot om, at de på en diskret måde har mulighed for at vise sit varemærke, uden at de nødvendigvis skal præge skjorten med et logo. Anden praktisk funktion er jeg ikke medviden om.
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!