Slipset er dødt!? Længe leve slipset!

Vi lægger ud med at tage et tilbageblik i tiden og på slipsets historie. For bedst muligt, at kunne forstå slipset funktion som accessorie, er det godt at kende til dets oprindelse. Gennem tiden er der blevet båret mange forskellige varianter af mindre tørklæder, som er blevet bundet rundt om halsen på forskellige måder. Et af de første dokumenterede beviser på dette stammer fra Trajanussøjlen i Rom, som er fra år 113 e. kr., hvor man kan se et mindre sort tørklæde bundet rundt om halsen på en person, lidt som et slips.

Hvis vi spoler frem til 1600-tallet og 30-års krigen (1618-1648), havde de kroatiske soldater i datidens Habsburgske monarki tørklæder bundet som slips rundt om halsen. Disse fangede franskmændenes interesse og i anden halvdel af 1600-tallet begyndte det at blive højeste mode blandt adelige franskmænd. Dette stykke tilbehør kom til at blive kaldt cravate, nærmest som slips på tysk (krawatte), og navnet stammede fra den franske oversætning af "kroater", croates, som havde inspireret dem. 

I løbet af 1700-tallet blev "slipset" (et tørklæde bundet som et slips) mere og mere udbredt og anset som et elegant og stilfuldt stykke tilbehør. Under den industrielle revolution i Storbritannien i 1800-tallet blev slipset yderligere udbredt blandt almindelige borgere og samtidigt voksede en hybrid også frem i USA (bandanaen), som ofte blev båret rundt om halsen af cowboys, hvor enderne blev samlet via en ring eller et spænde.   

Præcist hvornår slipset, som vi kender det idag, begyndte at blive anvendt vides ikke med sikkerhed, men man mener, at det skete i England i byen Macclesfield i slutningen af 1800-tallet. Macclesfield var på daværende tidspunkt, og er det stadig i dag, et af de steder hvor noget af det fineste silke i verden bliver produceret. Netop dette silke blev brugt til at fremstille slips til universiteter, regimenter og lignende, hvor deres mønstre blev brugt til at signalere en form for samhørighed. 

Der skulle dog yderligere gå nogle år før at slipset fik præcist samme udseende og funktion som det har i dag. Det var to innovative tiltag der førte til at slipset blev udviklet til slipset, som vi kender det i dag. Det første tiltag stod amerikaneren Jesse Langsdorf for, da han fandt på at man skulle skære stoffet i 45 graders vinkel og sy slipset sammen ud fra tre dele. Dette revolutionerede slipset og gjorde at det holdt sin form bedre, samt det fik en længere levetid.

Det andet innovative tiltag kom fra irlandske Atkinson, som udviklede metoden hvorpå man sammensætter yderstoffet med slipsets fór via den vertikale tråd, der løber på indersiden af slipset. 

Siden disse to tiltag blev udviklet har slipset konstruktion stort set været uændret. Der har selvfølgelig været forskellige trends i forhold til længden, bredden, mønstre, materialer osv., men grundkonstruktionen er den samme. I starten af 60'erne var det eksempelvis ekstremt moderne med smalle ensfarvede mørke slips, men det i slutningen af 70'erne var stik modsat med 10-11 cm brede slips og gerne i nogle vilde farver og mønstre.  

Også slipseknuden har haft stor variation. For mig findes der dog kun to alternativer, når det kommer til slipseknuder, hvoraf den ene er min klare favorit, nemlig four-in-hand knuden. Denne klassiske knude er tidløs og tilføjer man en lille "dimple" under knuden, er den utrolig elegant. Four-in-hand knuden siges at være opkaldt efter en gentlemanklub i London med samme navn.

Det andet alternativ, som jeg personligt er mindre vild med, er den symmetriske winsorknude. Den er opkaldt efter et af de største stilikoner nogensinde, Edward VII, Prinsen af Wales eller Hertugen af Windsor. En smule paradoksalt eftersom han aldrig anvendte windsorknuden, i hvert fald hvis man skal tro på historikerne. I stedet brugte han faktisk netop en four-in-hand knude, men stoffet fra hans slipseleverandør, Hawkes & Curtis, var blot så tykt foret, at knuden i højere grad mindede om en windsorknude som vi kender den i dag. 

I løbet af de sneste årtier har slipset fået en gradvist mindre rolle i mandens garderobe, såvel som arbejdsgarderobe. Slipsets retræte startede for alvor i 90'erne, da flere og flere teknologi- og IT-virksomheder begyndte at se dagens lys. I disse virksomheder var dresscoden (eller den manglende dresscode) langt mere afslappet, og i nogle virksomheder indførte man endda et forbud mod slips som en del af en strategi eller PR-kampagne. Det havde formentligt noget at gøre med at slipset ansås som gammeldags og konservativt, hvilket man ikke ville associere med sin virksomhed eller produkter. Nogle virksomheder undlod det totale boykot og lavede i stedet en halvvariant og indførte casual friday på amerikansk manér, hvor man kunne klæde sig afslappet om fredagen.

Generelt kan man sige at stilen er blevet mere løssluppen og mindre klassisk op igennem den anden halvdel af 1900-tallet og starten af 2000-tallet, hvilket bl.a. skyldes de utallige subkulturer, som er skudt frem i tidens løb - det er dog en helt anden snak.

Som fortaler for slipset og den klassiske stil er jeg dog, trods ovennævnte, ganske fortrøstningsfuld omkring slipsets fremtidige tilstedeværelse. Og hvorfor er jeg så det?

Jeg tror at stilen på mange arbejdspladser fortsat vil udvikle sig i en mere afslappet retning og i den sammenhæng vil den klassiske kombination med jakkesæt og slips nok blive et mere og mere sjældent syn - i hvert fald til hverdag. Heldigvis findes der andre måder at være velklædt og bære slips på end med et jakkesæt og det synes jeg også man ser ved flere og flere unge. Slipsets popularitet blandt unge tilskriver jeg først og fremmest Michael Hill, som er kreativ chef og delvis ejer af Drake's London. Drake's står ikke kun for nogle af de bedste og mest vellavede slips i verden, men gør også en stor dyd ud af at udbrede slipset og måderne hvorpå man kan bære det på. Michael Hill er et kreativt geni med stor passion for materialer og design. Han sammensætter farver, mønstre og materialer på en unik og innovativ måde, som gør det interessant for unge moderne mænd at gå med slips. Drakes's fremstiller selvfølgeligt også de mere klassiske slips, men det er de uformelle og lidt mere "farverige" slips, som skiller sig ud. De laver både slips i råsilke, såkaldt shantung, uld, hør og bomuld og ofte har slipsene ikke noget fór i enden og håndrullede kanter, hvilket er med til at give slipset et mindre formelt look. De har altså i høj grad været med til at gøre slipset mere hverdagsanvendeligt og med et slips fra Drake's kan du uden problemer kombinere et par jeans og en button-down skjorte med en cardigan eller blazer og supplere med et slips. Det er altså ikke nødvendigt med en klassisk hvid cut away-skjorte og fine formelle bukser, for at kunne gå med slips.

Slipset har altså været på retræte, men er heldigvis ikke dødt endnu, og jeg kommer i mange år fremover. I forhold til kombinationer, snit, materialer, farver og mønstre er det kun ens egen kreativitet som sætter grænser, og slipset kommer sikkert både til ændre og udvikle sig i forskellige udformninger. En ting er dog sikkert, når det kommer til hvordan jeg vil bære mit slips, og det er at det bliver med four-in-hand knuden.   

Slipset lever, længe leve slipset!

Tekst: Olof Nithenius
Foto: Evelina Svantesson