
Slipsets striber
Text: Olof Nithenius
Foto: Ted Olsson
Den alvidende forfatter, skribent og gentleman Bruce g. Boyer fremhævede for nyligt bogen The Book of Public School Old Boys, University, Navy, Army, Air Force and Club Ties, hvis man har lyst til at fordybe sig i det stribede klubslips. Den er skrevet af historikeren James Laver og indeholder 749 forskellige stribede slips fra skoler, universiteter, militæret og klubber fra England og The Commonwealth.
Vi skal nok undlade at trække det i langdrag og fortælle om slipsets historie, men vælger i dag at fokusere på den stribede variant. Man kan sige, at formålet med et stribet slips oprindeligt var at vise et tilhørsforhold. For mange gælder det stadig i dag, selvom langt de fleste af os mænd nu om dage bare vælger slipset af rent æstetiske grunde med den risiko, det indebærer for at signalere, at man "tilhører" en bestemt skole, klub eller lignende. Men hvem går op i det?
Historisk set stammer det stribede slips fra militæret. Slipsets forgænger menes at være de tørklæder, man i gamle dage havde om halsen i en bestemt farve for at vise sit tilhørsforhold, når man drog i krig. De var som regel ensfarvede eller stribede. Men netop den militære baggrund siges at have påvirket striberne på det britiske slips, som går oppefra og ned og fra venstre mod højre og dermed siges at symbolisere "from heart to sword".
Tilknytningen til militæret er stadig stærk den dag i dag, og især i England har alle regimenterne deres egen stribede farve, hvilken er grunden til, at slips med striber ofte også kaldes regimentslips. Derudover er det også meget almindeligt med tilknytning til skoler og universiteter. Hvis man kigger lidt på historien, menes det faktisk, at forløberen til vor tids slips så dagens lys på Oxford University i slutningen af 1800-tallet, hvor man lavede sjov på deres Exeter College. En del af munderingen dengang var halmhatte, hvor man havde et silkebånd i skolens farver bundet omkring. Ifølge historien løsnede nogle af de studerende dette bånd og bandt det om halsen i stedet (datidens sprezzatura ...?). På den måde opstod det første stribede skoleslips.
Det stribede slips blev moderne og bredte sig til blandt andet USA i første halvdel af 1900-tallet. Et stilikon, der siges at have inspireret mange, var den unge og kommende hertug af Windsor, som man ofte så med bredstribede blå/røde slips fra hans regiment Grenadier Guards. Omkring på det tidspunkt blev det stribede slips meget populært i USA. Det var især den store herreekvipering og mærket Brooks Brothers, der tog det til sig. De valgte at give slipsene deres eget særpræg og vende striberne om, så de sad modsat af de britiske slips. De inspirerede andre producenter, og i dag vender striberne derfor omvendt på de fleste amerikanske slips.
Hvordan er det så med navnet Repp Ties, som er det mest udbredte. Der skrives en del om dette, og mange har en mening om emnet. De fleste er dog tilsyneladende enige om, at navnet ikke har noget med et repetitivt stribet mønster at gøre. Det stammer efter sigende i stedet fra det franske navn rep for ribstrikket silkestof. Kelly Stuart fra Brooks Brothers mener, at det ekstra p skyldes en fejl. Netop Brooks Brothers holder også stadig fanen højt og fastholder stavningen rep.
Hvordan kan man så bruge det stribede slips her i vinter, tænker I måske? Det er selvfølgelig naturligt at tænke i klassiske baner, og det kan med fordel bruges sammen med mørkt jakkesæt eller klubblazer og flannelsbukser.
I dag, hvor de mere afslappede dresscodes også dominerer størstedelen af arbejdslivet, synes vi, at man absolut kan bruge det stribede slips på en lidt mere afslappet, men dog stadig klassisk måde. Et flot alternativ er at vælge en jakke i tweed eller fløjl, mørkeblå klassiske jeans, en oxford-skjorte med button-down-krave, det stribede slips og et par ruskindssko. Klassisk, men afslappet, hvilket føles som en god retningslinje for en mand anno 2017 (og fremadrettet).
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!