Paraboot - Fra arbejderstøvle til kulturikon

I Saint-Jean-de-Moirans foregår der stadig en stor del af Paraboots skotilvirkning, lidt over hundrede år efter at Rémy Richard grundlagde virksomheden i 1908. At produktionen af Paraboots lædersko fortsat findes netop i Saint-Jean-de-Moirans er ingen tilfældighed. Paraboot er stadig familieejet, nu i fjerde generation, og båndene til regionen løber parallelt med virksomhedens historie.

For Eric Forestier, CEO for Paraboot i de sidste syv år, handler det både om at bevare et håndværksmæssigt kendskab og om familiens egen forankring i området.

– The family was born there. The family is still living there. So it was important for the family also to stay in the area.

Fra arbejdersko til modeverdenen

Brandet har i princippet fortsat med at lave den samme type sko, men verden omkring dem har ændret sig. Det, der engang var robuste arbejdstøvler til folk i området, er blevet eftertragtet inden for international herremode. Historien begynder dog langt fra nutidens modebutikker og samarbejder.

– At the beginning it was work shoes, especially for people in the area here, farmers, people who are working hard and need solid shoes.

Grundideen var simpel: at fremstille holdbare sko til mennesker, der havde brug for dem i deres arbejde. Skoene skulle kunne tåle at blive brugt, og når sålen til sidst var slidt, skulle den kunne udskiftes i stedet for at hele skoen blev kasseret. Mere end hundrede år senere er meget af den samme filosofi stadig intakt.

I Frankrig fik Paraboot med tiden en position, der strakte sig langt ud over arbejdstøflen. Eric beskriver, hvordan mærket i 1980'erne var synligt overalt og blev båret af mennesker med vidt forskellige baggrunde. I de senere år har de samme sko desuden fundet et nyt publikum internationalt. Eric peger selv på årene omkring 2019 og et lille samarbejde med Aimé Leon Dore i New York som et vigtigt vendepunkt for Paraboots fremtidige udbredelse.

Detaljerne der gør Paraboot

I en tid hvor mange dressede sko forbindes med tynde såler og slanke silhuetter, har Paraboot derimod gjort det modsatte til sin identitet: robust, funktionelt og med konstruktionen synlig.

– When you see a pair of Paraboot shoes, it’s not what you can expect from beautiful luxury shoes, like Italian style, super thin, shiny. We are the opposite. We are fat. We are solid. We are durable. Our norwegian stitching, the chunky sole, the small green leather, and the rubber sole. That’s it. These are the four elements that make a Paraboot.

Den kraftige silhuet er en del af udtrykket, ligesom det karakteristiske grønne label og gummisålen. Men frem for alt genfindes den norske søm, en konstruktion der er blevet noget af et varemærke for Paraboot.

Også materialvalgene knytter Paraboot til en længere tradition for fransk skotillverkning. Bland læderne findes materialer fra både Chicacgbaserede Horween Leather og det franske nu Chanel-ejede garveri Haas Degermann, som også leverer læder til nogle af modeverdenens store navne som Hermès.

Over 160 skridt til at fremstille et par Paraboots

Inde i fabrikken bliver det tydeligt, hvad det betyder at fortsætte med at fremstille sko på denne måde. Fra skæring og syning til montering, sål og finish passerer hvert par gennem en lang række hænder og arbejdsstationer, før det forlader fabrikken.

– It’s more than 150, 160 different steps to produce the shoes. It’s not automatic. It’s a manual job. It’s handmade. That’s the magic also.

Det er også en forklaring på, hvorfor fabrikken og menneskene, der arbejder her, er så vigtige for Paraboot. At bevare produktionen i regionen handler ikke kun om, hvor en etikette kan sige, at skoen er fremstillet. Viden sidder hos de mennesker, der udfører opgaverne, og den skal videreføres, så produktionen kan fortsætte på samme måde.

Når Eric får spørgsmålet om, hvordan produktionen vil ændre sig fremover, er svaret derfor næsten trodsigt enkelt:

– We won’t change anything. We will keep the job as it was done four generations ago. That’s it. It seems easy. It’s not.

Hver sko fortæller en historie

Parabootskoene har været båret af flere generationer og bevæget sig mellem erhverv, samfundsgrupper og garderober og er en stor del af Frankrigs historie når det kommer til fodtøj. Eric konstaterer, at Paraboot måske ikke altid er bedst til at fortælle historier:

– We are not super good to tell stories, but as soon as we start to tell stories, these are real stories.

Men her tager Eric delvist fejl. For selvfølgelig kan de fortælle historier.

– A few weeks ago, a French guy brought back his grandfather’s shoes. His grandfather passed away and he said, “Okay, I took the shoes as a souvenir. I want to resole it, please.” It’s a super sentimental value. And now this guy is wearing the shoes. It’s just crazy.

Det er en historie, der også siger noget om Paraboots position i hjemlandet. De samme modeller kan dukke op på mennesker, hvis liv i øvrigt ser helt forskellige ud.

– In France you can find these shoes on people who are lawyers, students, people who are working in business, banking, people who are making wine. So it’s cross-generational, men and women. I think Paraboot is a universal brand speaking to everybody.

Måske ligger en del af forklaringen netop der. En sko, der kan få ny sål gang på gang, forandrer sig sammen med den, der bærer den. Riper, folder og slid bliver ikke nødvendigvis grunde til at erstatte skoen, men spor efter dens historie.

– You start to make stories with your own shoes and it’s a long relationship with your shoes. You can repair a pair of Paraboot shoes during your entire life. If you take care of your shoes, you will keep it for life, sure.

Do you have a favourite pair of Paraboot shoes?

– Michael is for sure one of my favorites, but Avoriaz also is one of my favorites. Kind of mountain spirit shoes, super heritage and old-school style. I like this.

Samarbejde uden kompromiser

Samtidig med at Paraboot holder fast i sine klassiske modeller, har mærket i de senere år åbnet døren for andre til at fortolke dem. Gennem årene har det resulteret i samarbejder med navne som Hermès, Maison Kitsuné, John Lobb og Thierry Mugler.

For en virksomhed, hvis styrke i høj grad ligger i ikke at ændre sine produkter, kan samarbejder lyde som en modsigelse. Eric ser dem derimod som en måde at tilføre noget nyt og kreativt uden at ændre selve fundamentet.

– We are a heritage brand. We are making the same shoes for more than 100 years now. As soon as you start to collaborate with people, then you inject creativity.

Paraboot har altså ikke brug for samarbejderne for hele tiden at opfinde nye modeller. Tværtimod. Michael skal stadig være Michael. Samarbejderne bliver i stedet en måde at lade andre tolke et formsprog, der allerede er etableret, gennem nye materialer, farver og sammenhænge. Heritage-sortimentet fortsætter samtidig med at udgøre kernen i virksomheden.

 Who knows, maybe we could do a collaboration together?

– Why not, why not? We keep the same way and the same strategy. 

Tilbage til bjergene

Når vi forlader fabrikken, er bjergene stadig der. Under vores besøg i Isère genfinder Paraboots den samme stærke forbindelse til stedet også uden for fabriksvæggene. I maden vi bliver budt, hvor råvarer fra regionen får lov at træde frem, i de mennesker vi møder, og i stoltheden over området omkring Saint-Jean-de-Moirans.

Paraboot-gänget tager os også længere op blandt bjergene, til Grande Chartreuse, kartusianerordens afsondrede kloster. Vejen dertil snor sig gennem et landskab, der føles langt fra både Paris og den internationale modeverden, hvor Paraboot i dag har fået en selvskreven plads.

Grande Chartreuse, kartusianordens avskilda moderkloster med bergen bortom.

Paraboot har bevæget sig fra arbejdstøvler for områdets bønder til garderober i Paris, Tokyo, Seoul og New York, uden at forlade stedet, hvor alt begyndte. Og nu forstår vi, hvorfor Eric valgte Avoriaz som et af sine favoritpar: “mountain spirit shoes, super heritage and old-school style.” Bjergene er ikke kun baggrunden for fabrikken. De er en del af Paraboots historie – og af de sko, der stadig produceres her.