
Klæd dig som ikonerne - bær t-shirten på stilfuld vis
Tekst: Sebastian Fredriksson
Foto: Getty Images
De lidt rebelske mandlige skuespillere fandt t-shirten perfekt til at skille sig ud fra mængden og den ellers mere "nydelige" stil som huserede dengang. Siden da er der sket meget og t-shirten er i dag en fast bestanddel af den velklædte mands garderobe og kan bruges i et utal af stilmæssige situationer.
Den mest alsidige og klassiske version af t-shirten er selvfølgeligt den hvide t-shirt med rund hals, som er en hjørnesten i enhver mands garderobe. Den kan matches med en blazer, under en trøje, med en læderjakke eller bruges alene, hvilket fortæller lidt om dens alsidighed. Eftersom den t-shirten i sig selv er et meget enkelt produkt, anbefaler vi at man lægger ekstra vægt på materiale og pasform, selvfølgelig med udgangspunkt i t-shirtens brugsområde, da disse faktorer kan have en stor indflydelse på t-shirtens udtryk.
Selv foretrækker vi en classic fit, men det er som sagt meget subjektivt og afhænger også af hvad den skal bruges til. Skal t-shirten eksempelvis bruges som undertrøje under en skjorte, så egner en tætsiddende model sig bedst, men vi altså vil anbefale en mere klassisk pasform, hvis t-shirten skal have en mere fremtrædende rolle i dit outfit.

Skuespilleren og racerkøreren Paul Newman (til højre) og hans kone Joanne Woodward mellem optagelserne til filmen "Winning".
I 1970'erne marcherede den v-halsede t-shirt ind og tog en plads i mange mænds garderobe. En af de gode egenskaber ved en v-halset t-shirt er at den kan bæres under en åbentstående skjorte uden at den faktisk kan ses. Derudover kan den dog også sagtens bæres selv, hvilket Paul Newman bl.a. demonstrerer på fremragende vis på ovenstående billede. Dertil kan man eventuelt supplere med et par klassiske Persol solbriller, hvilket Paul Newman også var kendt for.
Den stribede t-shirt, som ligeledes ses på billedet herover, er også en klassiker inden for t-shirts og særligt den blå/hvide sejler-inspirerede udgave, er en model som ofte ses i diverse kollektioner fra varemærker verden over. Denne kan du med fordel matche med et par lyse chinos samt et par brune sejlersko, for at få det maritime look til at skinne igennem.

Til dig som elsker filmstjernen og motorsportsentusiasten Steve McQueen, er t-shirten med brystlommen et godt alternativ. Netop Steve McQueen var bl.a. kendt for sin afslappede og en anelse rebelske, men alligevel velklædte stil, hvor t-shirten ofte spillede en central rolle.
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!