
Lad ikke din partner bestemme over din stil
Publiceret 03-04-2016
Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har måtte bide mig selv i tungen, når jeg har set en entusiastisk mand, som egenhændigt har fundet frem til et prægtigt stykke tøj som han selvtilfreds står og prøver på foran et spejl, for herefter at blive stoppet af hans partner. Som eksempel kan jeg komme med en lille beretning. For nyligt så jeg en mand som prøvede en virkelig lækker grov bomuldsfrakke i en mørk grøn farve. En tidløs og flot frakke, som klædte ham utroligt godt. Jeg blev sgu helt glad indeni, en mand med stil og et virkelig godt valg. Ind fra højre kom dog pludselig hans kæreste som sendte ham lidt misbilligende blikke og i stedet introducerede ham for en ferrarirød jakke (samme farve som hun forresten selv havde på). Manden prøvede skiftevis jakkerne på, mens jeg stod og betragtede det hele lidt på afstand. Han syntes tydeligvis bedst om den grønne frakke, men valgte selvfølgelig at bukke under for presset og valgte den røde jakke, til stor glæde for hans kæreste. Jeg er sikker på vi er mange som kan nikke genkendende til denne situation, og jeg har også selv været der.
Nu skal dette ikke gøres til endnu en magtkamp mellem kønnene, jeg ønsker blot at påpege at jeg mener man bør udforme og udvikle sin stil ud fra egne ønsker og ikke ud fra andres. Det er underligt, men vil man være velklædt, og frem for alt klædt på ud fra egne ønsker, så kræver det ofte en del overtalelse af ens kæreste eller partner. Jeg tror ofte der er opstået mindre krige på hjemmefronten ud fra diskutioner omkring tøjvalg.
Nu skal vi selvfølgeligt heller ikke glemme at mange af os mænd er både "farveblinde" og skræmmende dårlige til at sammensætte mønstre, farver osv., samt at en del slet ikke interesserer sig for deres påklædning. I sådanne tilfælde er det selvfølgeligt helt fint, at en anden har overtaget tøjkøbet til manden, efter moderen (forhåbentligt) sluttede, da han forlod hjemmet. Men i tilfælde hvor en mand er lidt stilbevidst og har sin egen mening om sin påklædning, så synes jeg det er synd og skam, når kærester eller partnere sætter begrænsninger ud fra deres egne meninger og præferencer. Det er netop når man begynder at eksperimentere, at man udvikler sin egen personlige til og bliver mere bevidst i forhold til matching af mønstre, farver osv. Desværre er det dog ofte sådan at manden lige skal "konsultere sig med konen", før han køber den trøje som han egentligt rigtig gerne selv vil have.
Alt for mange, som har en mening om stil, hvordan man matcher mønstre og farver og hvad der er "in" og hvad der er "yt", har faktisk ikke noget at bygge deres argumenter op omkring, andet end at de har hørt det fra en anden. Hvor ofte har man ikke skulle høre på "den farve passer ikke til dig", "korte jakker duer ikke til høje mænd" og "nej, du kan absolut ikke matche en ternet skjorte med et ternet slips".
Jo, du kan have den farve på. Naturligvis findes der eksempler hvor hårfarven måske matcher mindre godt med specifikke farver eller hvor den blege vinterhud står i stærk kontrast til en sort polo, men sandheden er, at man ofte ser bedre ud og har en bedre attitude i tøj man selv føler sig tilpas i. Det samme med længden på en jakke. Selvfølgelig gælder det om at finde en visuel balance, men der er bestemt ingen regel der siger at høje mænd eksempelvis ikke kan gå i cowboyjakker.
Matchingen mellem skjorte og slips er en klasikker inden for tøjdiskutioner. Jeg fik engang fortalt af en ukendt dame i et forum, at jeg absolut ikke kunne matche et ternet slips med en ternet skjorte. Da jeg spurgte hende hvorfor havde hun ikke nogen nærmere eller god forklaring. Man kan snildt matche en ternet skjorte med et ternet slips, trikket er blot at matche mindre tern med større tern. Det samme gælder i øvrigt med striber.
Naturligvis kan man tage imod gode råd og vejledning fra sin kæreste eller partner, hvilket bestemt er en vigtig del i et forhold, men jeg synes det bliver et problem på det tidspunkt, at man nærmest får tvunget noget over hovedet eller at man sætter begrænsninger for hinanden. I dette tilfælde med tøjvalget, men også mere generelt. Det handler om gensidig respekt, og man skal selvfølgelig have lov til at gå i det tøj man har lyst til. Når det er sagt, er det selvfølgeligt helt fint at opmuntre og inspirere hinanden, det har vi alle brug for engang imellem. Samtidig skal man dog også være klar til at acceptere at ens råd og vejledning ikke altid bliver anvendt.
Dit tøj er med til at skabe din identitet og lige så vel som du vil have lov til at have dine egne meninger og holdninger, bør du også selv bestemme over dit tøjvalg og udseende. Mand dig op og gå i det tøj du har lyst til, ikke hvad andre dikterer dig til, det er kun på den måde at du kan udvikle din egen personlige stil og opleve glæden ved at gå i noget du virkelig selv synes om. Og skulle du gå helt galt i skoven, så finder du nok ud af det før eller siden, men så har du i det mindste gjort det ud fra egne valg og erfaringer.
Tekst: Mikael Vallin, Care of Carl
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!