
Made in the USA - Gitman Vintage
Tekst: Jon Carrington
Foto: Gitman Vintage
GITMAN BROS. – MADE IN ASHLAND, PENNSYLVANIA
Hvert mærke har sin egen historie, og i Gitmans tilfælde starter den i kølvandet på depressionen i slutningen af 1920'erne, hvor flere skjorteproducenter valgte at forlade New York med byens høje omkostninger og problemer for at søge lykken uden for "the big apple".
En af disse var Max Gitman, som sammen med sin familie flyttede til kulminebyen Ashland, Pennsylvania, og i 1932 grundlagde "The Ashland Shirt & Pyjama Company". Samme sted, hvor de den dag i dag stadig fremstiller alle deres skjorter. De første år fremstillede de skjorter på bestilling fra andre. Den største kunde var det amerikanske militær, som i stort omfang efterspurgte velsyede skjorter i krigstiden. Det resulterede i, at Gitman udviklede en skjorte i sin egen unikke stil, som var blødere og mere bekvem end andre, men som stadig havde høj slidstyrke og var holdbar og pålidelig.


En ny generation af Gitmans
I 1950'erne sluttede tvillingebrødrene Alfred og Sheldon Gitman sig til deres fars virksomhed og påtog sig ansvaret for hver deres del af fabrikken. Sheldon overtog tøjlerne ved tilskæringen og fabrikkens forreste del, mens Alfred holdte skansen ved finishen og fabrikkens bageste del. Efter flere årtier på fabrikken udviklede de sig til at være sande mestre i, hvad skjorteproduktion indebærer, og deres tilstedeværelse efterlod en kultur med detaljeret grundighed under produktionen. De påvirkede alt fra, hvordan tøjet syes, til indpakning og kundeoplevelse, som den dag i dag stadig sætter sit tydelige præg på virksomheden og det tøj, du køber.Gitman Bros. – en ny æra
Helt frem til slutningen af 1970'erne fortsatte virksomheden med at fremstille private labels og skjorter til andre varemærker som blandt andet Burberry, Thom Browne og Brooks Brothers. I 1978 valgte de tidligere nævnte brødre dog, tilskyndet af en ivrig skare af sælgere, også at begynde at sælge skjorter under eget varemærke, og med linjen Gitman Bros. startede en ny æra i virksomhedens historie.I dag står Gitman Bros. for næsten et århundredes akkumuleret viden inden for skjorteproduktion og ekspertise, som ikke sjældent føres videre af tredje eller fjerde generation af medarbejdere på fabrikken. Med nøgleordene service og kvalitet holder virksomheden fanen højt for begrebet "made in the USA".
GITMAN VINTAGE – EN HYLDEST
Som et nyt skridt i virksomhedens udvikling lancerede man 2008-linjen Gitman vintage, som var en hyldest til virksomhedens fortid. Med denne linje går man tilbage til sit omfattende arkiv og opdaterer klassiske mønstre og motiver til nye modeller i en retroinspireret version.I SPOTLYSET: Gitman Vintage
Med en filosofi om at bygge bro over grænsen mellem gammelt og nyt finder man klassiske modeller som oxford- og chambray-skjorten frem, men også mere dristige, mønstrede modeller, der tester grænsen for traditionel skjorteproduktion. Det hele sker med stor vægt på tøjets kvalitet, hvilket varemærkets stifter Max Gitman og sønnerne Alfred og Sheldon har ætset ind i virksomhedens sjæl.

Detaljer og pasform
Skjorterne i vintagekollektionen er ofte kendetegnet ved deres opdaterede pasform og detaljer, som varemærket selv har været pioner inden for. I nogle tilfælde er skjorterne endda fremstillet af de samme stofkvaliteter, som man brugte allerede i 1978, hvor Gitman Bros. udviklede deres første egen kollektion af skjorter.Pasformen er noget tætsiddende og smal med et lidt højere ærmegab og smallere ærme. I nakken på hver skjorte finder man også det originale label for varemærket, som blev udformet allerede i 1978, hvor linjen Gitman Bros. blev lanceret.
3 FAVORITTER FRA GITMAN VINTAGE
1.
Klassisk og afslappet, kortærmet skjorte med camp collar. Et stilrent alternativ til hørskjorten om sommeren. I nakken finder du det originale label fra 1978.
2.
Retroinspireret, kortærmet resort-skjorte med hawaiimønster. Et dristigt valg, som kombineret med velvalgt og elegant tøj er milevidt fra feriestilen med dårlig pasform. Fremstillet på Gitmans fabrik i Ashland, Pennsylvania.
3.
En klassisk oxford-skjorte med lomme på venstre bryst. Et godt valg til både afslappet og mere elegant påklædning. Fremstillet af samme stofkvalitet, som varemærket brugte allerede i 1978, hvor Gitman Bros. lancerede sin første egen linje.
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!