
Sneakers til en klassisk stil?
Tekst: David Brink
Illustration: Adam Nickel
monkstraps eller oxfords, og derfor er mit spørgsmål: Hvilken type sneakers skal jeg investere i for at opnå den gode komfort, samtidigt med at den passer til en klassisk stil?
/P
Svar: Hej,
Tak for dit spørgsmål. Jeg synes det er en spændende problemstilling fordi vi i dag lever i en verden hvor vi er rimeligt frit stillet til at klæde os som vi vil (med det ansvar det så indebærer!), og interessant fordi jeg tror det er et meget relevant spørgsmål, som mange af os mænd har stillet os selv de senere år. Enhver kan sætte et par sneakers til et jakkesæt eller et par klassiske chinos, vi ser eksempler på det hver eneste dag, men det er nødvendigvis ikke så let at gøre det rigtigt.
Nu er sneakers i sig selv et utroligt bredt emne, så jeg vil holde mig til dit spørgsmål. Sneakers til en klassisk stil og som skal erstatte klassiske sko bør efter min mening være sneakers som er så tæt på en klassisk sko som muligt. Det betyder i udgangspunktet ikke sneakers som er inspireret af løbesko eller andre tekniske afsæt. De skal derimod have en klassisk udformning, og hvad betyder det så? Det kan være et eller flere af følgende punkter, som alene eller tilsammen giver skoen en mere klassisk eller formel karakter. Et godt udgangspunkt er at vælge en lav model med flad sål og en simpel form uden for mange detaljer. Dernæst er du nødt til at kigge på materiale og farve, og her foretrækker jeg almindeligt læder eller ruskind, da kanvas, nylon eller andre tekniske materialer kan give skoen et lidt for sporty eller funktionelt udtryk. Udgå ligeledes fra samme farveskala som man ellers gør ved lædersko, hvor i princippet alle nuancer af brun, fra helt lys sand til helt mørk brun er aktuelle, ligesom at sort og visse grålige nuancer også kan være flotte.
Grundlæggende vil jeg sige, at du skal undgå sneakers i meget formelle sammenhænge. Det kan i visse tilfælde være rigtigt vellykket til jakkesæt, men prøv i så fald at undgå de meget traditionelle skrædderfirmaer, og vælg et sæt fra et firma hvor stemningen og stilen også er yngre og mere uformel, eksempelvis hvor sættet er syet med bløde ukonstruerede skuldre, påsyede lommer og et moderne snit. Ønsker du i virkeligheden bare mere komfort i klassiske sko, så prøv, i stedet for de klassiske oxfords eller monkstraps du nævner, et par brogues eller derbies med åben snøring i en blødere og mere rund og rummelig konstruktion, ideelt med gummisåler som er langt mere komfortable end lædersåler.
/ David
Har du også spørgsmål om tøj og stil. Send dem til Spørg Carl, så besvarer vi dem og muligvis vil dit spørgsmål blive løftet frem her.
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!