
Stildebatten: Hvordan påvirkes vores stil af medier og influencers?
Tekst: Mikael Vallin
Foto: Evelina Lind
Stilentusiasterne på de sociale medier er til for at inspirere og vække drømme, men mange tager desværre denne inspiration en anelse for bogstaveligt og forsøger at kopiere influencers ned til mindste detalje. Det er, ifølge os, ikke meningen. Hverken når det gælder mærkerne eller tøjet. Disse outfits er skabt af personer, hvis garderobe består af tøj og sko de har fået af producenter og butikker som betaling for deres samarbejde. Derfor er det også lettere for influencers, at bære og fremhæve tøj i et højere prisniveau, hvilket måske kan være svært at opnå for "almindelige" mennesker. Vi siger ikke at det nødvendigvis er sådan eller at det er forkert, men blot at man skal være opmærksom på det som forbruger.
Så hvad er det egentligt vi prøver at sige med dette ræsonnement? Det er på ingen måde en advarsel mod at bruge sociale eller andre medier som inspiration, tværtimod. Vi synes det er fantastisk med al den inspiration, som i dag kan findes med et par klik på mobilen. Det vi gerne vil frem til er, at man netop skal bruge influencers, instagrammere og bloggere som det de er, nemlig en inspirationskilde. Lad dig inspirere af deres stil og forsøg derudfra at skabe din egen personlige stil. Desværre lader alt for mange sig forblænde af mærker og etiketter og lader dem bestemme, hvad der er god stil. Her glemmer man det som egentligt er vigtigt, nemlig snit, pasform, hvordan tøjet rent faktisk sidder på kroppen og så selvfølgeligt ens personlige præferencer. Det er en lidt skræmmende tendens, men også meget udbredt, da den langtfra kun gør sig gældende med tøj, men også inden for alle mulige andre brancher. Det er en generel tendens og vi skal heller ikke forhellige os selv, og benægte at vi selv engang imellem har ladet os forblænde af et mærke eller en producent i en eller anden sammenhæng. Det er ganske naturligt at vi tillægger nogle værdier til et mærke og at disse spiller ind, når vi skal foretage et køb. Det vi blot vil opfordre til er, at man ikke lader sig fuldstændig forblænde af mærket og på den måde negligerer pasform, materialer og kvalitet. Som med så meget andet i verden er det sundt at have en åben, men spørgende tilgang og se ting i et bredere perspektiv, når du skal købe nyt tøj. Undersøg diverse alternativer, evt. deres historie, materialerne samt hvordan pasformen passer i forhold til dine ønsker, i stedet for blot at købe det du har set på en model eller influencer. Brug det gerne som inspiration, det er der intet i vejen med, men hav fornuften med i dine overvejelser.
Når det så er sagt, så ved vi jo godt at behov og præferencer er vidt forskelligt fra person til person, og man skal selvfølgelig gøre det man har det bedst med. Når det kommer til kvalitet- og prisniveau på det tøj du køber, så er vi dog klart fortalere for at du fokuserer på færre stykker tøj i en højere kvalitet. Pris og kvalitet går ofte hånd i hånd, så en højere kvalitet vil ligeledes betyde en højere pris, men på den lange bane vil vi mene at det helt klart kan betale sig at betale lidt mere for en bedre kvalitet. På den måde holder tøjet længere og du undgår desuden at bidrage til brug-og-smid-ud kulturen, der ellers hersker på mange områder.
Så kort og godt; Lad dig endelig inspirere af sociale og andre typer af medier, og lad dig ikke forblænde af det du ser, men brug det som en inspirationskilde på vejen til at udvikle og udforme din egen personlige stil.
Vil du fortsætte hvor du var?
Kunderådgivning
Chat

Generelle spørgsmål
I uge 27 har vi begrænsede åbningstider på telefon. Venligst send en e-mail til [email protected]
Du kan finde vores svar på de mest stillede spørgsmål her.
Vi besvarer din mail inden for 24 timer på hverdage.
Personlig stilrådgivning
Vi tilbyder i øjeblikket personlig stilrådgivning både via digitale og fysiske kundemøder i forbindelse med vores hovedkontor i Borås, Sverige.
Hvis du er interesseret og vil booke en tid med vores personal shopper, send en e-mail til [email protected], hvor du også angiver, om du ønsker et digitalt eller fysisk møde. Vi vender tilbage med flere detaljer og forslag til tider.
Vores stilrådgivere ser frem til at hjælpe dig med at opdatere din garderobe og investere i kvalitetsklæder, der holder over tid!