




LOAFERS OG FORSKELLIGE DETALJER


Detaljer som det materiale skoen er fremstillet i, dens farve, form, sål og frem for alt tykkelse, bidrager alle til indtrykket af de loafers du har på. En meget toneangivende del af skoen, som også er stærkt medvirkende til det ry loafers har, er længden af den såkaldte pløs. Pløsen er den del, hvor overlæderet slutter oven på fodryggen. Jo lavere denne del er, jo mere begynder den loafer du bruger, at minde om pumps til kvinder. Loafers med lidt for lav pløs er, kombineret med brugerens attitude, stærkt medvirkende til, at der er blevet set ned på skomodellen.
Der findes naturligvis flotte herreloafers med lav pløs, men det kan være meget nyttigt at have dette i tankerne, hvis du er nysgerrig efter at bruge loafers. Jo længere oppe på foden overlæderet går, og jo længere pløsen er, jo mere maskulin bliver skoens silhuet. Endnu en gang er dette ræsonnement meget groft generaliseret, og som så meget andet, stærkt forbundet med personlig smag og behag.
AFSLAPPEDE OG MERE FORMELLE LOAFERS
Loafers er faktisk en god sko til dig, der er vant til at gå i sneakers, hvis du lærer at vælge de rette modeller. Hvis man ser på loafers rent historisk, er de stilmæssigt blevet betragtet som relativt afslappede sko. Loafers i toner af brunt, måske med lidt grovere sål, fremstillet i ruskind, bliver en meget afslappet sko, der ser casual ud, og du slipper for at snøre dem. Følelsen af at gå med hyttesko af denne type, med blød sål, minder dermed i virkeligheden meget om sneakers. Sorte loafers i en lidt grovere model, giver din påklædning en solid dosis stilmæssig attitude.[SLIDER2 START]
[ARTNR='22669911r']
[ARTNR='22669711r']
[ARTNR='12680311r']
[ARTNR='13780411r']
[ARTNR='22767711r']
[ARTNR='22758711r']
[SLIDER2 STOPP]
Hvis du bruger dine loafers med en noget tyndere, pænere sål, i velpolerede mørke toner af læder, får skoen et mere formelt look. Det passer godt sammen med bukser syet i mere lette og tynde materialer, og er den perfekte partner til med et jakkesæt med et godt snit.
[SLIDER2 START]
[ARTNR='22669511r']
[ARTNR='22670111r']
[ARTNR='21971411r']
[ARTNR='22670311r']
[ARTNR='21901011r']
[ARTNR='12680511r']
[SLIDER2 STOPP]
LOAFERS, STØRRELSE OG PASFORM
En vigtig ting at understrege er, at du altid bør bruge skohorn, når du tager dine loafers på. Hvis du klemmer en finger ned mellem skoens bagkappe og din hæl, kommer du hurtigt og effektivt til at strække bagkappen og ødelægge skoens pasform. Loafers er en skomodel, der stiller lidt større krav til at du bruger den rette størrelse og pasform. Loafers der bare er lidt for store, vil hurtigt resultere i at du taber skoen når du har den på, eller i hvert fald at den sidder underligt løst ved hælen.Hvis du f.eks. bruger UK 9,5 i sko fra én producent, er det normalt at loafers fra samme producent, sandsynligvis sidder bedst på dig i størrelse 9. Velsyede lædersko har også en tendens til at blive blødere og give sig lidt efter noget tid, hvilket påvirker skoens pasform, og følelsen af at have den på.
FORSKELLIGE TYPER LOAFERS

Tassel loafers, det vil sige loafers med små kvaster på overlæderet, er sko med meget høj stilgrad. De kan fremstå både formelle og afslappede, afhængigt af de førnævnte ting såsom farve, model og materiale. Penny loafers har et lille bånd hen over overlæderet, hvor studerende fra Ivy League-universiteterne i halvtredserne var glade for at have en penny-mønt siddende, så de havde til telefonopkald. Horsebit-loafers er den loafer, der har et metalspænde i form af en hestebidsel hen over overlæderet.
STILMÆSSIGE KOMBINATIONER MED LOAFERS


Som nævnt kan loafers bruges både formelt og afslappet. Du skal tænke i de samme baner, som når du kombinerer andre typer sko med din påklædning, for at eksperimentere med et formelt og afslappet udtryk. Afslappede loafers, som følger ovenstående definitioner, brugt sammen med jeans eller chinos, er en rigtig stilfuld kombination, der giver dine mere afslappede bukser et lidt mere velklædt udtryk. Hvis du i stedet bruger disse mere afslappede loafers til et afslappet jakkesæt, i eksempelvis bomuld, hør, fløjl eller flannel, understreger skoene det afslappede udtryk. På samme måde kan en formel sko øge formalitetsgraden en tand, for en mere afslappet stil. Selvom loafers er et almindeligt syn om sommeren, er det en sko, du sagtens kan bruge hele året rundt. Igen gælder det, at dette afhænger meget af modellens sål, grovhed og materiale.
Generelt kan man sige, at grove loafers passer godt sammen med bukser i de mere tunge og grove stofkvaliteter. De pænere loafermodeller harmonerer godt sammen med bukser i mere tynde og lette materialer. Det er også godt at være opmærksom på balancen mellem vidden på dine bukseben, og de loafers du har på. Jo mere vidde bukser har, jo mere vil de dække dine loafers. Vide bukser harmonerer godt med grove loafers. Generelt fungerer loafers rigtig godt sammen med bukser, hvis benvidde gør det muligt at lade skoens udseende komme til sin ret. Prøv dig frem for at finde de loafers, der passer bedst til din stilidentitet. De bliver hurtigt en favorit i skogarderoben.

Mange sko, især pæne lædersko, leveres ofte snøret med en variant kaldet fabrikssnøring. Den er hurtig og nem at lave på fabrikken og ser flot ud på skoen i æsken. Hvis man beholder denne snøring, når man bruger skoene, kommer den dog ofte til at misdanne skoen, fordi det asymmetriske zigzagmønster betyder, at snøringens højre og venstre side går hver sin vej. Vores råd er derfor, at du altid snører dine sko om og udskifter fabrikssnøringen med en af de varianter, vi præsenterer nedenfor.
Ligesom det er tilfældet med alle andre interesseområder inden for stil og mode findes der, især når det gælder håndsyede og veludførte sko, en meget entusiastisk skare af brugere. En gruppe mænd med meget dybdegående nicheviden om diverse områder relateret til sko. Deriblandt indgår også snøring som et naturligt delmoment. Vi beder alle jer udvise overbærenhed med det, vi kalder de varianter af snøring, som præsenteres nedenfor. Nogle af dem har sandsynligvis flere vedtagne navne på både engelsk og dansk.
Vi opdeler de nedenfor præsenterede fire, i vores øjne mest relevante, flotte og praktiske måder at snøre sko på i to hovedgrupper: horisontal snøring samt krydssnøring. Udførelsen kan variere lidt mellem de forskellige varianter, og der er forskellige fordele og ulemper, men slutresultatet er nogenlunde det samme, når skoen er bundet. Visse varianter kan være nemme og praktiske at snøre, men skaber et virvar af snørebånd på undersiden af snøringen. Det betyder, at de er bedst egnet til sko, der er designet med såkaldt lukket snøring, som f.eks. oxford-sko.
Sko med åben snøring, eksempelvis derbys og mange sneakers, ser sommetider bedre ud med snøringsvarianter, som ikke kræver, at snørebåndene også går diagonalt fra side til side på undersiden af snøringen. Disse måder at snøre sko på kan give et mere rent og pænt udseende, men kan sommetider til gengæld være lidt mere komplicerede at stramme, når man tager skoene på.
Hvis man synes, det er interessant at variere snøringen af sine sko, kan man finde uendeligt mange varianter online. Vi ser dog som sagt disse fire varianter nedenfor som de mest relevante, flotte og funktionelle.
Boston Twostep
Snøringen kaldet Boston Twostep giver en flot horisontal snøring på skoens overside. Den er også let og taknemlig at stramme, når man binder sine sko. Denne snøring giver dog også en større mængde snørebånd under overlæderet. Den passer derfor bedst til sko med såkaldt "lukket snøring" som f.eks. oxfords, hvor de to sider i skoens overlæder næsten mødes på midten under snøringen.
Skjult horisontal snøring
Skjult horisontal snøring, også kaldet Straight Bar Lacing, er en visuelt meget ren og minimalistisk snøring, som giver minimalt med synlig snøring på undersiden af skoens overlæder. Den er dermed meget velegnet til derbys og sko med såkaldt åben snøring. Denne snøring er også noget sværere at stramme, når man tager skoene på, men det kan løses med en eventuel åben snøring, som også bevirker, at man bedre kan justere snøringen på overlæderets underside.
Klassisk krydssnøring
Den klassiske krydssnøring er velegnet til alle typer sko. Den er let og praktisk at stramme og er dermed et ekstra godt valg til sko med mange snørehuller, f.eks. sneakers og forskellige slags støvler.
Bow Tie-lacing
Snøringen kaldet Bow Tie-lacing er endnu en snøring, der er lige velegnet til sko med både åben og lukket snøring. Snøringen giver så at sige et fritliggende X på skoens overside, hvilket fungerer særligt godt på sko i såkaldt Wholecut-model som parret nedenfor. Disse sko har meget få andre forstyrrende detaljer, hvilket betyder, at snøringen i sig selv kan få mere plads rent visuelt.




Inspireret af aftenen og diskussioner, som stille havde ulmet i et stykke tid, opstod tanken om en kollektion af velsyede Crockett & Jones-sko, fremstillet af læderet fra Sveriges mest fremtrædende læderproducent, Tärnsjö Garveri. Glassene blev løftet i flok, mens tanken slog rod hos alle involverede.
Der fulgte måneders planlægning og diskussion med alle parter. Kollektionens æstetik tog form. Sko, som er designet til at give de mænd, der går i dem, en tidløs og stilfuld elegance. En iøjnefaldende stil, der signalerer høj og langsigtet kvalitet og udsøgt håndværk. Der blev nøje udvalgt fem ikoniske Crockett & Jones-modeller: Islay, Pembroke, Camberley, Boston og Grasmere.

I et tilbageblik konstaterer Jonathan Jones: "Det første skridt var at finde ud af, hvilke lædertyper der var egnede, og diskutere alternativer med Care of Carl. De valgte naturligt grain-læder i to farver. Der blev derefter bestilt testlæder, som blev evalueret i produktionen, så man kunne vurdere, hvor meget det gav sig ved tilskæring, og der blev lavet de første testeksemplarer af skoene, som derefter blev sendt til Care of Carl til bekræftelse og præsentation af det endelige resultat."

Tärnsjö Garveri har stor erfaring med at arbejde med meget prestigefyldte producenter af premium og luksuriøse lædervarer. "Alligevel var det en virkelig spændende og unik tanke at få mulighed for at levere læder til et samarbejde med en virksomhed som Crockett & Jones," forklarer Andreas Drugge, som er administrerende direktør hos Tärnsjö Garveri, da samtalen falder på gennemførelsen. Drugge beskriver samarbejdet med Crockett & Jones i meget rosende vendinger: "Kommunikationen mellem vores virksomheder var altid meget behagelig og problemfri," forklarer han.

Tärnsjö Garveri fremstiller vegetabilsk garvet læder. Et bæredygtigt produkt med en meget naturlig og miljøvenlig fremstillingsproces, som set i den store sammenhæng belaster miljøet meget lidt. Tärnsjö Garveri har fremstillet læder af den allerbedste og højeste kvalitet siden 1873. Crockett & Jones har lavet nogle af verdens bedste sko siden 1879. Begge virksomheder har hver for sig over 140 års erfaring inden for deres område.
Jonathan Jones tilføjer: "Vegetabilsk garvet læder kræver ekstra omhu under produktionen, fordi det er varmefølsomt og har andre egenskaber ved indfarvning, så processen tager længere tid end normalt. Det tager også længere tid at skære læderet, fordi det er naturligt garvet og farvet, hvilket betyder, at mærker fra dyrets liv, f.eks. rynker og naturlige skavanker, bliver mere synlige. Det kan give skoene mere karakter og et unikt udtryk, men det kræver også mere omhu og viden hos tilskæreren." Hvert enkelt par sko i Care of Carl-jubilæumskollektionen bliver dermed unikke.

Både Care of Carl, Crockett & Jones og Tärnsjö har samme syn på værdier, når det gælder kvalitetsprodukter og langsigtet tænkning. Dele, som indgår i et bæredygtigt forbrugsmønster, hvor produkter fremstilles, købes og efterfølgende bruges og plejes omhyggeligt og trofast. Forudsætninger, der skaber en cirkulær økonomi, hvor velfremstillede sko vedligeholdes og repareres hos skomageren i stedet for at blive smidt ud, når de begynder at være slidte.
Jonathan Jones opsummerer på fornemste vis projektet: "Det bliver en unik kollektion af støvler og sko, som kommer til at ældes smukt og bliver virkelige behagelige at gå i, takket være de naturlige egenskaber ved denne type læder. Den ultimative kombination af britisk og svensk håndværk!" Hos Care of Carl er vi ydmygt stolte over, nu at kunne præsentere jer for vores 10-års jubilæumskollektion. Et stykke historie i en verden af håndsyede herresko.
[SLIDER START]
[ARTNR='19859011r']
[ARTNR='19859211r']
[ARTNR='19859411r']
[ARTNR='19859611r']
[ARTNR='19859811r']
[ARTNR='19859911r']
[SLIDER STOPP]









