Citroën SM – Flamboyant franskmand med italiensk hjerte

Hydraulique fantastique

Hos Citroën arbejdede en opfindsom ung mand ved navn Paul Magés. Magés var ikke specielt skoleflink og fik middelmådige karakterer i skolen. Allerede som 17-årig sendte han sin ansøgning til flere franske bilproducenter og blev kort efter ansat hos Citroën som servicemontør.

I 1936 blev han forfremmet til teknisk ansvarlig for tegninger og konstruktioner, og han begyndte at studere affjedringssystemer og hjulophæng. Den almindelige opfattelse var, at en komfortabel og blød affjedring ikke kunne kombineres med god vejgreb – men Magés satte sig for at løse netop dette problem.

Løsningen blev Citroëns gashydrauliske, selvnivellerende affjedring. Denne teknologi gjorde det også muligt at justere bilens højde, hvilket var en fordel ved lastning, hjulskift og kørsel på dårlige veje.

Citroën SM blev hurtigt ikonisk, og priserne stiger i dag mod én million kroner for de bedste eksemplarer. Endelig har denne misforståede pioner fået sin velfortjente hævn.

Løsningen var en variabel affjedring, som var blød og eftergivende ved lave hastigheder, men strammede op ved høj fart og skarpere sving. Her blev Citroëns største es i ærmet – eller pièce de résistance, hvis vi skal være frankofile – født, nemlig det gashydrauliske eller såkaldt selvnivellerende affjedringssystem. Denne teknologi løste alle Magés’ spørgsmålstegn og gjorde det også muligt at justere bilens højde op og ned, hvilket lettede både ind- og udlæsning, hjulskift ved vejkanten og kørsel på dårlige veje.

Mange er overbeviste om, at monsieur Magés ikke ville have formået at løse affjedringsproblemet, hvis han havde haft en mere klassisk akademisk uddannelse. Den franske forfatter og dramatiker Marcel Pagnol skulle efter sigende have sagt: "Alle troede, det var umuligt – bortset fra idioten, der ikke vidste bedre, og som løste problemet." Magés havde meget passende en kopi af dette citat stående på sit skrivebord.

Bilens futuristiske coupékarosseri, lave cW-værdi, 170 hestekræfter, flade undervogn og dråbeformede design gav den en topfart på 220 km/t, hvilket gjorde den til den hurtigste forhjulstrukne bil nogensinde. Den kunne opretholde en meget høj marchhastighed takket være sin stabile køreegenskaber – noget, man havde stor glæde af på de franske motorveje, L’autoroute, med blikket rettet mod ferieparadiserne Juan-les-Pins eller Cap-Ferrat på den franske riviera.

Vive la France

Citroën SM blev relativt godt modtaget og solgte fint, trods sin høje pris, både i USA og Europa. Men salget faldt drastisk i kølvandet på oliekrisen i 1973, og den sidste bil rullede af samlebåndet allerede i 1975. Det var en bil, der var forud for sin tid – avantgarde i ordets sande betydning. At kunne tilbyde elruder, adaptive forlygter og regnsensorer til vinduesviskerne som standardudstyr allerede i 1970 var helt unikt.

I alt blev der produceret næsten 13.000 eksemplarer, både med en femtrins manuel gearkasse og en tre-trins automatisk. I dag har SM opnået ægte ikonstatus, og kendere verden over er begyndt at forstå, hvor unik denne fransk-italienske skabelse egentlig er. Det afspejles også i de nuværende priser, hvor de bedste eksemplarer nærmer sig én million kroner. Endelig har denne misforståede og til tider ufortjent kritiserede pioner fået sin revanche.