Smokingbukser
/ sorter
Varemærke:
Farve:
Størrelse:
Materiale:
Pris:
Smokingbukser
Smokingbukserne er den stilfulde underdel til smokingjakken, og en obligatorisk del af dresscoden "smoking" eller "black tie". Smokingbukserne er et af de absolut mest stilfulde produkter i den mandlige garderobe, og skal i konservativt klassisk udførelse, bæres uden bælte men med sorte eller hvide seler. En klassisk skræddersyet smokingbuks har ikke stropper til bæltet, men har i visse tilfælde såkaldte "side adjusters" for at tilpasse taljens vidde, og komforten hos bæreren.
Smokingbukserne er vanligvis fremstillet i sort finvævet uld, men kan dog også komme i en midnatsblå. Denne meget mørkeblå farve på smokingbukserne, er som så mange andre stile blevet introduceret af the Duke of Windsor, Prins Edward VIII, da han mente at farven faktisk var "mere sort end sort". Smokingbukserne bør være udstyret med silkegalon langs buksebenenes ydre søm. Den samme slags silke, som man finder på smokingjakkens revers, dog ikke hvis smokingjakken er hvid. Præcis som med jakkesætsbukser er pasformen på dine smokingbukser yderst vigtig.
Selv hvis din smoking har et meget kropsnært og moderne snit, bør dine smokingbukser aldrig have en for tætsiddende pasform. Skoene til smokingbukserne bør være laksko i en oxfordmodel, operapumps i lak eller fløjl, eller fløjlstøfler til mindre sammenkomster hvor du er meget bekendt med omgivelserne.
Læs mere om hvordan du bærer smoking i Carl Magazine.