Livsstil 02.09.2025

Coastal Field Chapters – En tur gennem det engelske landskab

Med efteråret på vej begav vi os ud for at opleve det engelske landskab i overgangssæsonen. En vandretur langs sydkysten blev starten på et døgn, hvor vejret, udsigten og stilheden fik lov til at styre tempoet – fra højdernes udsyn til aftenens lejrplads.

Tekst & Foto: Rasmus Motten Wernerby Video: Leo Prim

Livsstil Outdoor Rasmus Motten Wernerby

The Hillwalk

Vi begyndte til fods. Med støvlerne snøret og rygsækken på ryggen satte vi kurs mod stierne, der løber langs den engelske sydkyst. Ingen højdemeter at prale af, men en udsigt, der gør desto større indtryk. Underlaget skiftede mellem grus, græs og fugtig jord. Luften var kølig, og vinden kraftig. Egentlig det perfekte vejr til en vandretur på en tidlig efterårsdag. Tøjet, vi bar, var valgt med omhu: lag på lag til uventede vejromslag og nemme skift mellem aktivitet og pause.

The View

Efter et par timer nåede vi turens højdepunkt. Kystlinjen bredte sig ud under os, med bølgende marker og hvide klipper, der mødte havet. Vi satte os i græsset, tog rygsækkene af og lod tiden gå et øjeblik. Det var et af de øjeblikke, man ikke planlægger, men som bliver siddende i hukommelsen. Med solen, der varmede bag skyerne, og vinden i ansigtet lod vi stilheden få plads.

The Overland

Vi pakkede os ind i bilen – en Land Rover med god plads til al vores oppakning til aftenens lejrplads. Ruten fortsatte over privat jord, hvor vi havde fået tilladelse til at køre videre. Lave stengærder, snævre sving og marker, der syntes at fortsætte i det uendelige. Dette er England, når det er mest karakteristisk, men samtidig mødte vi et landskab, der overraskede os som kommer udefra. Til tider blev vi mere mindet om den afrikanske vildmark end Europa, med de indplantede træer fra kolonitiden og den usædvanligt røde sand, der hvirvlede op i lyset fra solen, som nu var kommet frem netop i tide til aftenen.

The Campspot

Da vi ankom, havde vores venner allerede slået teltene op og begyndt at lave mad. Udstyret var fundet frem, og bålet tændt. Kaffekanden stod over ilden, og der var en tydelig fornemmelse af, at tempoet var sat endnu mere ned. Vi skiftede tøj og tog et varmende yderlag på. Aftenen ville blive køligere, men ikke ubehagelig. Vi satte vores telte op, inden vi sluttede os til de andre ved bålet og hjalp med det sidste før middagen. Da solen gik ned bag trætoppene, blev lydbilledet mere stille, og vi lod det være sådan. Dagen havde ikke været dramatisk – men præcis det, vi havde søgt på vores eventyr langs den engelske sydkyst.