Carl Magazine

Carl Magazine
Dresscoden: Festdragt (kjole og hvidt)
For de kreative og legesyge vil vi allerede nu understrege, at festdragten primært skal ses som en selskabsuniform. Det vil sige, at det er en påklædning, som man ikke må eller for den sags skyld skal sætte ret meget personligt præg på, men som bare skal bruges til punkt og prikke efter alle kunstens regler. Det kan du lære mere om nedenfor.

Formalitetsgrad

Formelt set er festdragt den mest formelle dresscode, vi har i dag, selv om dresscoden i sig selv er ved at dø ud og erstattes af mindre formelle alternativer som f.eks. smoking.

Hvornår kan man bruge festdragt?

Festdragt eller kjole og hvidt, som det kaldes i folkemunde, bruges til meget formelle fester, f.eks. bal, akademiske sammenkomster, ordensmøder og ceremonielle herremiddage. For dem, det er forundt at blive inviteret til middag hos kongehuset, er det som regel også festdragt, der gælder, selvom mere uformel påklædning som f.eks. smoking eller mørkt jakkesæt også kan forekomme.

LÆS MERE: En kort guide til dresscodes

Festdragten er, når man tager i betragtning, hvilket tid på døgnet den bruges, udpræget aftenbeklædning og kan bruges til eksempelvis bryllupper eller andre former for højtidelig fest, der starter om eftermiddagen og fortsætter om aftenen. Det mest almindelige er dog, at man først bruger festdragt efter klokken 17.

Frack

Hvad kaldes dresscoden i international sammenhæng?

Internationalt er langt den mest almindelige betegnelse for festdragten (kjole og hvidt) white tie. Men dresscoden kan også forekomme i form af tail coat, tails eller i visse tilfælde som full dress suit.

På invitationen

Fordi festdragten kan have mange former såsom kjole og hvidt, folkedragt eller nationaldragt og uniform, kan det være nyttigt at kende et par forskellige formuleringer, der kan forekomme i invitationen.

Civil festdragt:

Indebærer, at der ikke skal bruges uniform, men at folke- og nationaldragt samt kjole og hvidt kan bruges.

Festdragt m.o.:

Festdragten kan bruges med ordener og medaljer, hvis man er berettiget til at bære sådanne.

Festdragt u.o.:

Festdragten skal bruges uden ordener og medaljer.

Festdragt m.a.o.:

Man skal være iklædt festdragt, men man må kun bære akademiske ordener.

Kuriosum:

Før i tiden var det underforstået, at man skulle være iklædt festdragt, hvis der ikke stod andet i invitationen. Det er ikke tilfældet i dag, da dresscoden altid angives. Også selvom en del stilfascister og passionerede brugere af kjole og hvidt påstår noget andet.

Hvordan skal jeg klæde mig efter dresscoden kjole og hvidt?

Festdragten som sådan er ikke bare en enkelt type påklædning såsom et mørkt jakkesæt eller smoking, men kan bruges i form af folkedragt/nationaldragt, militær uniform (forudsat at man har ret til at iføre sig en sådan) eller kjole og hvidt, som er det mest almindelige alternativ og ofte anses for at være synonymt med festdragt. Derfor vil vi i resten af denne tekst fokusere på, hvordan du klæder dig korrekt i henhold til dresscoden festdragt i form af kjole og hvidt.

Kjole og hvidt i korte træk

  • Jakke i sort eller mørk midnatsblå
  • Bukser i sort eller mørk midnatsblå med silkegaloner
  • Hvid vest
  • Hvid skjorte med stivet bryst og høj krave med knækflip
  • Hvid butterfly i vaffelmønstret piqué
  • Hvidt lommetørklæde til brystlommen i hør eller silke
  • Sorte laksko

Jakken

En taljelang og åben jakke i sort eller mørk midnatsblå, der er opdelt i to skøder bagpå, som går til knæhasen, hverken højere eller lavere. Reverset er beklædt med silke, men kraven er ikke. En silkebeklædt krave er forbeholdt doktorander af akademisk grad og er et stort faux pas at bruge, hvis man ikke er berettiget til det.

Jakken bør være åben og ikke blive holdt sammen af knapper eller andre anordninger. Undtagelsen er knapperne forrest på jakken, som har til formål at holde jakken sammen med et bånd, når man rejser til og fra festen. Et levn fra dengang, hvor man kom ridende til festen og ønskede at undgå, at jakken flagrede i vinden og gled af. Dette bånd skal knappes af senest i garderoben, når man kommer frem, og derefter anbringes i en lomme eller et andet passende sted.

Bukserne

Bukserne skal være sorte eller mørkt midnatsblå og skal matche jakken. De skal være glatte og have to silkegaloner på ydersiden og være uden opslag. Der kan også være tale om bukser med én silkegalon. Det er ikke korrekt at holde bukserne oppe med et bælte. Det må kun gøres med hvide seler, der sidder skjult under vesten.

hängslen till frack

Vesten

Under jakken skal du bære en hvid vest. Du bør undgå andre farver eller mønstre. Vesten skal gå ned til jakkens taljesnit eller sidde højst en til to centimeter under den. Hvis den er længere end det, bør den rettes hos en skrædder. Alle knapper på vesten skal knappes. I akademisk sammenhæng (i dagtimerne), som ved forsvar af en afhandling, kan der bruges en sort vest for at indikere, at det drejer sig om arbejde.

väst till frack

Skjorten

Den skjorte, du bruger til kjole og hvidt, skal være hvid og skal have stivet bryst og en høj krave med knækflip. Der begynder dog at blive blødt noget op på disse krav, og modeller uden stivet bryst og med en almindelig bred skjortekrave kan forekomme. Hvis du vil være klædt helt korrekt, anbefaler vi dog indtil videre, at du vælger førstnævnte.

Skjorten skal knappes med to eller tre synlige, gennemgående brystknapper (de følger som regel ikke med, når man køber skjorten). Disse knapper kan være af perlemor, guld eller andet udsøgt materiale. Det vigtigste at huske angående knapperne er, at kjole og hvidt kræver, at knapperne er lyse. Der kan i visse tilfælde forekomme sorte knapper, men de er forbeholdt begravelser og bør ikke bruges til fest.

Lommetørklædet

Lommetørklædet bør være hvidt og af fin hør eller silke og foldet med formelle spidser eller foldet fladt og pænt.

näsduk till frack

LÆS MERE: Hvordan folder man lommetørklædet?

Hvis du har medaljer eller ordener, som kolliderer med lommetørklædet, skal det udelades (medaljer og ordener skal bæres på venstre side af brystet over brystlommen).

Butterflyen

Ved korrekt brug af kjole og hvidt bør man bære en hvid butterfly og ingen anden farve. Det er en udbredt fejl at vælge en sort butterfly til kjole og hvidt, da det er forbeholdt hovmesteren og kan forekomme i visse ordensselskabers påklædning. Hvis det skal være helt korrekt, skal butterflyens struktur være i vaffelmønstret piqué. Man kan dog også bruge en butterfly i et glat materiale. Før i tiden blev de mest brugt til begravelse, men i dag passer de lige så godt til fest. Du bør selv binde din butterfly for at gøre så velklædt et indtryk som muligt.

fluga till frack

LÆS MERE: Bind din egen butterfly


Skoene

Skoene til jakke og hvidt skal være sorte, glatte og i tyndt læder. Til fest skal man helst bruge laksko i form af eksempelvis oxfords og opera pumps, men velourloafers kan også gå an. Til mere afslappede lejligheder som ordensmøder kan man bruge almindelige glatte, sorte sko. På fødderne skal man desuden helst have et par tynde, sorte, knælange strømper. Gerne fremstillet af silke.

Tilbehør

Til kjole og hvidt er der nogle få former for tilbehør, man kan bruge. Uret er en af de selvfølgelige former for tilbehør. Før i tiden bar man et lommeur, som var placeret i en lomme i vesten. I dag kan det ved mere enkle lejligheder være okay at bruge et formelt armbåndsur til påklædningen. Medaljer og ordener er noget, man kan være iført, hvis man har gjort sig fortjent til dem. De skal i så fald sidde på venstre side af brystet over jakkens lomme. Så tæt på hjertet som muligt.

Hvis man opholder sig udendørs, kan man over kjole og hvidt bruge en læg- eller knælang overfrakke, hvidt silkehalstørklæde, der beskytter skjortens krave mod fnug fra frakken, og høj hat (selvom det betragtes som temmelig gammeldags og overflødigt). Før i tiden brugte man også håndledskorte handsker til kjole og hvidt. Det bruges dog ikke i længere i dag ud over til visse funktioner for ansatte og studerende. I Finland er det dog stadig almindeligt, at man bruger handsker til kjole og hvidt.
Skribenternes juleoutfits
Julen nærmer sig og med dette også juledagene. Nogle er måske allerede begyndt at tænke over hvad de skal have på juleaften og dagene derpå - det er vi på Carl Magazine i hvert fald! Herunder deler vi ud af vores tænker omkring vores påklædning henover julen.

Fejringen af julen omfatter både familiemiddage, afslapning og hygge med familie og venner. Alle fejrer julen på forskellige måder alt efter hvilke traditioner man har opbygget i familien. Generelt vil vi sige at varme farver som brun, rød og grøn passer utroligt godt til juledagene, samt tøj i varmere kvaliteter som flannel og uld. Herunder kommer vi, skribenterne på Carl Magazine, med hver vores forslag til hvad vi skal have på i juledagene og hvorfor vi har valgt som vi har gjort. 

Mikael Vallin
Traditionen tro, har jeg altid jakkesæt på juleaften - hvilket jeg dog også har på nærmest hvilken som helst anden dag på året. Hvis det er koldt og vinterligt udenfor vælger jeg gerne et jakkesæt i en varmere kvalitet som flannel eller tweed. I år tænker jeg at bære et brunt jakkesæt i flannel, blå seler i tweed med brune læderstropper, hvid skjorte (muligvis i oxfordstof), hvidt lommetørklæde, vinrødt slips med en grovere struktur og brune sko.

Mikael Vallin

[SLIDER2 START]
[ARTNR='13073011r']
[ARTNR='13084910']
[ARTNR='10343010']
[ARTNR='12077511r']
[ARTNR='12740210']
[ARTNR='12049711r']
[ARTNR='13178811r']
[SLIDER2 STOPP]

Jon Carrington
For mig er julen lig med hygge og en højtid man bruger sammen med familien. Vi lægger ikke så stor vægt på påklædningen, men mere på god mad og godt selskab, og så har vi også en årlig tradition med en gåtur i skoven.

Vi fejrer altid jul hos mine forældre i mit barndomshjem, som er et noget ældre hus der er knap så godt isoleret. Det kan ofte være lidt køligt og derfor er det vigtigt at klæde sig på efter dette. Jeg kører efter lag-på-lag princippet og forsøger at vælge tøj i lidt tykkere kvaliteter som eksempelvis uld. Jeg tror at jeg kommer til at vælge en grovstrikket trøje, et par bukser i en lidt tykkere kvalitet og et par gode støvler til julens gåture.

Jon Carrington

[SLIDER2 START]
[ARTNR='13220711r']
[ARTNR='13076811r']
[ARTNR='13082210']
[ARTNR='13253511r']
[ARTNR='13085011r']

[SLIDER2 STOPP]

Olof Nithenius
Julen betyder meget for mig. Det er en herlig tid, hvor man omgås med nære og kære og en god afslutning på året der er gået. Lige så vigtigt som det er at hygge sig, synes jeg også at det er vigtigt at stoppe op og finde tid til reflektion og eftertanke. Ligeledes er julen også et godt tidspunkt at tænke på dem, som ikke har det lige så godt som en selv og gøre en god gerning. Det synes jeg er vigtigt.

Når det kommer til påklædningen juleaften, så går jeg efter noget som er afslappet, men stadig velklædt. Det kunne eksempelvis være et par fløjlsbukser, en flannelskjorte og en trøje. Hvis man skal ud at gå en tur, i det forhåbentligt god julevejr, så kan man supplere med en vest, et par støvler samt hue og halstørklæde. Jeg lægger altid meget vægt på kvalitet, materialer og mønstre og hvis jeg kender mig selv ret, så kommer mine juleoutfits nok i høj grad til at bestå af produkter fremstillet på de britiske øer.   

Olof Nithenius

[SLIDER2 START]
[ARTNR='13090711r']
[ARTNR='13290211r']
[ARTNR='13077211r']
[ARTNR='13079110']
[ARTNR='13078910']
[ARTNR='13179711r']
[ARTNR='13089511r']
[ARTNR='12050811r']

[SLIDER2 STOPP]

Rasmus Motten
Jeg forbinder i høj grad julen med hygge og i og med at jeg har en relativt lille familie her i Sverige, så er vi ikke specielt mange som samles til jul. Stemningen er altid afslappet og det er heller ikke fordi vi gør specielt meget ud af julepynt osv. Vi holder det forholdvist enkelt og elegant, og det er lidt det samme med min påklædning. Jeg kan forestille mig at det bliver et par enkle navy chinos sammen med en langærmet polotrøje i denimblå. Til dette har jeg en brun flannelblazer med et paisleymønstret lommetørklæde i blå, rød og grøn. Blazeren ryger højst sandsynligt af i løbet af julemiddagen og herefter bliver de resterende detaljer i mit outfit endnu vigtigere. Eksempelvis de stribede merinostrømper og armbåndet fra Tateossian i massivt sølv. De små detaljer kan ofte gøre en stor forskel. 

Rasmus Motten

[SLIDER2 START]
[ARTNR='13254211r']
[ARTNR='13456211r']
[ARTNR='13134311r']
[ARTNR='13062310']
[ARTNR='13102211r']
[ARTNR='12286411r']

[SLIDER2 STOPP]

Philip Conradsson
Det har altid været vigtigt for mig, at være velklædt juleaften og som senest, når Disneys juleshow eller middagen begynder. På formiddagen lader vi altid op til julemaden med en lang gåtur og her har jeg ofte en mere afslappet påkældning med jeans, skjorte, kashmirtrøje og en lang frakke med halstørklæde. 

På eftermiddagen/aftenen skifter jeg så til jakkesæt og et mere formelt outfit. I år tror jeg at det bliver et lysegråt jakkesæt i flannel med bred revers sammen med en hvid skjorte med en bred cut-away krave og et lidt grovere uldslips. Jeg foretrækker mønstrede slips og i dette tilfælde tror jeg at det bliver et med blandt andet vinrøde farver - ikke at forveksle med de klassiske "morfarjuleslips" i rød. På fødderne kommer jeg til at bære et par klassiske sorte oxfordsko.  

Philip Conradsson

[SLIDER2 START]
[ARTNR='13091211r']
[ARTNR='13082210']
[ARTNR='12283911r']
[ARTNR='12049811r']
[ARTNR='13062210']

[SLIDER2 STOPP]

Billede: Evelina Svantesson, Ted Olsson
Nytårsoutfittet
Nytår – årets store fest. En højtid som vi fejrer i stor stil med elegant og festligt tøj, champagne og bulder og brag. Men hvilket outfit skal man egentligt have på til nytår? Vi har forsøgt at komme med et par forslag. 

Når det kommer til nytårsoutfittet, findes der både de mere stilkonservative som regelret hævder, at den eneste korrekte påklædning er smoking, mens andre vælger at være mere løsslupne og gå helt andre veje.

Uanset hvem du er og hvilket syn du har på nytår, så vil du altid kunne finde noget der passer til din stil. Vi har sammensat fire forskellige nytårsoutfits ud fra fire forskellige formalitetsgrader. Se dem herunder og find ud af hvilket som passer bedst til dig.

Smoking
Smokingen er det mest klassiske og formelle alternativ til nytårsoutfittet. Her bør man ikke gå på kompromisser og har man valg at bære smoking, så bør man også supplere denne med en klassisk selvbinder butterfly og et par laksko. Seler som på billedet herunder er også en mulighed. Smokingen vil oftest være sort, men man kan også sagtens vælge en stilfuld variant i midnatsblå. 

Smokingoutfit för nyår
Närbild på smokingoutfit

[SLIDER2 START]
[ARTNR='19970511r']
[ARTNR='12291411r']
[ARTNR='13234911r']
[ARTNR='12734610']
[ARTNR='12734310']
[ARTNR='12739910']
[ARTNR='11005210']
[SLIDER2 STOPP]


Jakkesæt
Jakkesættet er et lidt mindre formelt og prætentiøst alternativ end smokingen, men er stadig et elegant valg til nytårsfesten. Sammensæt eventuelt et klassisk formelt blåt jakkesæt med hvid skjorte og pæne sko, såsom et par oxford- eller derbysko. Du kan både vælge at bære jakkesættet med butterfly og slips, alt efter hvad du selv foretrækker.

Kostymoutfit för nyår
Kostym för nyårsafton

[SLIDER2 START]
[ARTNR='11410811r']
[ARTNR='12290011r']
[ARTNR='12049711']
[ARTNR='14954310']
[ARTNR='19731810']
[SLIDER2 STOPP]


Blazer og bukser
Blazeren er en utrolig alsidig beklædningsgenstand som kan bæres på mange forskellige måder og i mange forskellige sammenhænge. Tag eksempelvis en marineblå club-blazer med slips og kombiner med et par grå flannelbukser. Du kan også eksperimentere med at bære en hvid t-shirt under blazeren i stedet for en skjorte. Ens outfit skal selvfølgelig vælge med tanke på, hvordan man forventer at de resterende til festen kælder sig på. Hvis der er dresscode, så bør man respektere dette, men ellers har man fri leg. 

Kostymoutfit för nyår
Närbild på sammetskavaj

[SLIDER2 START]
[ARTNR='19865911r']
[ARTNR='17130711r']
[ARTNR='15788911r']
[ARTNR='16024010']
[ARTNR='12051011r']
[SLIDER2 STOPP]


Casual med et tvist
Føler du dig ikke tilpas med nogle af ovenstående forslag og ønsker du at være velklædt, men med et outfit som er anderledes og specielt? Så er nedenstående outfit en mulighed, hvor du stadig har et strejf af smoking over outfittet med denne anderledes og vovede trøje. Tilføj et par pæne jakkesætsbukser og et par elegante loafers for at fuldføre outfittet. Afslappet, interessant og elegant.

Enklare outfit till nyår
Tröja med smokingklädd nallebjörn

[SLIDER2 START]
[ARTNR='20222111r']
[ARTNR='12290011r']
[ARTNR='12743811r']
[ARTNR='16646411r']
[ARTNR='13341511r']
[SLIDER2 STOPP]


Tekst: Jon Carrington
Billede: Evelina Svantesson
4.70/5 5005 Bedømmelser

Super kvalitet lidt oversize men top

Amr E

2026-03-26

Køber

2026-03-17

Hej flot indpakning. og hurtigt levering..Det eneste minus var at poloen var en del krøllet...

2026-03-23

Køber

2026-03-11

Altid så ordentligt, professionel og hurtig service!

Lise P

2026-03-14

Køber

2026-03-05

.

Ole B

2026-03-14

Køber

2026-03-05

Super hurtig levering 👏🏼

Anne Marie C

2026-03-06

Køber

2026-02-25

Super hurtig levering. Bestilte ca kl 11 og fik allerede pakken dagen efter.

Frederik M

2026-03-03

Køber

2026-02-18

Jeg er fast kunde hos CoC. Fedt sortiment og god service.

Kristian K

2026-03-01

Køber

2026-02-20

Hurtig og problemfri forsendelse - problemfri retur pga størrelse.

Kim B

2026-02-27

Køber

2026-02-18

Meget komfortable og lidt specielle bukser

Troels J

2026-02-22

Køber

2026-02-12

Super let at handle her! Gode produkter!

Christian R

2026-02-21

Køber

2026-02-12

Nemt

Troels J

2026-02-15

Køber

2026-02-04

Sætter pris på den hurtige levering.

Leon Ingolf N

2026-02-14

Køber

2026-02-05

God kvalitet til den lidt kraftige side. Stor i størrelse.

Mads Brønden W

2026-02-13

Køber

2026-02-04

Lækker

Steffen Max S

2026-02-08

Køber

2026-01-30

Fin taske, men dyr .

Nina Hein B

2026-02-08

Køber

2026-01-30

🌟🌟🌟🌟🌟🌟🌟 alt spiller

Peter B

2026-01-28

Køber

2026-01-19

Hurtig levering!

Nicolas J

2026-01-21

Køber

2026-01-12

Lækker kvalitet. Passer godt. 1.88 købte en XL. Den er tæt i ulden så den holde vinden ude.

Søren M

2026-01-16

Køber

2026-01-07

Købte et par sko og de blev sendt allerede dagen efter de blev bestilt. Pakket pænt ind og alt ok

Lone H

2026-01-14

Køber

2026-01-05

Rigtig fint produkt. Bemærk, at den er lidt stor i størrelsen.

Henrik L

2026-01-11

Køber

2026-01-02

Flot service

Theis N

2026-01-07

Køber

2025-12-29

Supergod kundeservice

Eva T

2026-01-06

Køber

2025-12-28

Super lækker kvalitet

Emil R

2026-01-06

Køber

2025-12-28

Super fint

Pia S

2025-12-28

Køber

2025-12-19

Nem hjemmedide og hurtig levering

Kirsten N

2025-12-26

Køber

2025-12-16

Hurtig respons og forsendelse

Louise J

2025-12-26

Køber

2025-12-17

God og effektiv vejledning

Jørgen N

2025-12-10

Køber

2025-12-01

Altid hurtig forsendelse!

Steffen B

2025-12-06

Køber

2025-11-27

Super god service

Jeanette L

2025-12-05

Køber

2025-11-26