Behind the seams: 7 måder at genkende en blazer af høj kvalitet

Når man taler om kvalitet i konstruktionen, plejer man ofte at tage udgangspunkt i to historiske skrædderier: det engelske og det italienske. Det engelske skrædderi kendetegnes ved struktur, formfasthed og præcision, mens det italienske står for blød konstruktion, naturlige skuldre og lethed. Men på trods af forskellene er kvalitetskriterierne grundlæggende de samme. En velsyet jakke – uanset om den kommer fra Napoli eller Savile Row – bygger på de samme principper: proportioner, balance, konstruktion og materialer, der mødes i en velovervejet helhed.

Præcis som med skjorter er det ofte de små, gennemtænkte løsninger, der afslører niveauet af håndværket. Det handler om mønsterkonstruktion, mellemfor og syningsteknikker – ikke bare etiketten i nakken.

I Behind the Seams-serien viser vi, hvordan du genkender beklædningsgenstande af høj kvalitet. Ved at forstå, hvad der sker bag sømmene, bliver det betydeligt nemmere at vælge en jakke, der holder faconen, strukturen og elegancen år efter år.

1.     Mellemlægget: jakkens skjulte skelet

Mellemlægget er den del af jakken, der opbygger plaggets struktur og form, og som afgør, hvordan det falder og ældes. I bedre konfektion sys mellemlægget som en kanvas - en hånd- eller maskinsyet konstruktion (ofte i hør, bomuld eller uld) med indslag af hest- eller kamelhår. Kombinationen giver jakken en tredimensionel front, der former sig naturligt efter bæreren over tid.

Helkanvas er den mest kvalitetsbevidste metode og strækker sig fra skulderen hele vejen ned over forstykket, hvilket giver maksimal smidighed, holdbarhed og et naturligt fald.

Halvkanvas, almindelig hos kvalitetskonfektionsmærker, strækker sig fra skulderen ned til cirka brystlommens niveau. I kontrast hertil findes der limede fronter, hvor et syntetisk mellemlæg varmpresses fast mod yderstoffet. Metoden er effektiv, men konstruktionen bliver fladere, mangler tredimensionalitet og kan med tiden risikere at boble, når limet slipper.

Tips! Nyp forsigtigt i stoffet bag slaget. Et separat, bevægeligt lag hele vejen ned signalerer helkanvas, kun over brystet indikerer halvkanvas, og intet bevægeligt lag tyder på en limet front.

2.     Stoffet: derfor spiller væveriet en rolle

Stoffet er jakken ydre udtryk, men også en vigtig indikator for kvalitet. Et tydeligt og let tilgængeligt kvalitetstegn er, hvilket væveri der står bag stoffet. Flere og flere konfektionsmærker arbejder i dag med anerkendte producenter som Vitale Barberis Canonico, Loro Piana eller Abraham Moon – væverier som i generationer har forfinet deres teknik og skabt stoffer med en mere balanceret fald, dybere farve og en jævnere finish.

At et mærke bruger stof fra et velrenommeret væveri er ikke blot en æstetisk markør, men viser også, at man har investeret i materialer som holder formen længere, krøller mindre og ældes smukkere. Disse væverier er desuden specialister i netop kostume- og jakke-stoffer, hvilket betyder, at de har fuld kontrol over drapering, vævningsteknik og stabilitet.

Kort sagt: ser du navnet på et kendt væveri i plagget, er det ofte et pålideligt kvalitetstegn!

3.     Handapplicerad krage

Kragen är ett av de mest avslöjande områdena på en kavaj, och en handapplicerad krage är ett tydligt tecken på gott hantverk. I stället för att sys fast med en rak maskinsöm fästs kragen för hand med små, flexibla stygn. Tyget viks tillbaka och formas manuellt i flera moment, vilket ger en tunnare och mer följsam infästning än vid maskinsömnad.

Syftet med en handapplicerad krage är att den ska lägga sig tätare och jämnare mot skjortkragen och behålla sin form över tid. Metoden döljer dessutom överflödigt tyg som en skräddare senare kan justera om kavajen behöver ändras. En handapplicerad krage är därför ett tydligt tecken på en kavaj där man inte har kompromissat med konstruktionen.

Så känner du igen den: Lyft upp kragen och titta på baksidan. Syns små handstygn och en invikt tygkant är kragen handapplicerad.

4.     Slag med naturlig rullning

Slagets rullning er en direkte effekt af, hvordan kraven og kanvasen er formet, og her er der stor forskel mellem enkel konfektion og højere håndværksniveau. På en veludført jakke er slaget ikke hårdt presset til en flad fold, men bygget med let polstring og tusindvis af små sting i kanvasen, der giver volumen, spændstighed og en naturlig rullning. Denne teknik, kaldet pad stitching, skaber en blød rullning, hvor slaget følger brystets form i stedet for at brydes af i en skarp linje.

Tips! Løft slaget. Et kvalitetslag springer blødt tilbage og har en afrundet, levende form, mens et enklere slag ligger fladt og er hårdt presset i en stiv fold.

5.     Håndsyede knaphuller

Knaphuller er en lille detalje med stor afslørende niveau af håndværk. På mere avancerede jakker er knaphullerne håndsyede med tætte, rullede sting, der giver en tykkere og mere holdbar kant end maskinsyede knaphuller, som er standard i konfektion. Når det kommer til sprættede respektive usprættede knaphuller, er der ikke noget i sig selv, der viser højere kvalitet. Sprættede knaphuller forekommer oftest på højere niveauer, men er i sig selv ikke et direkte kvalitetsmærke – de er primært en æstetisk detalje, der desuden gør ærmet sværere at lægge op. Det virkelige kvalitetsmærke er, hvordan knaphullet er syet: tætte, jævne sting og en rullet kant uden trådsløjfer.

Tip! Gennemgå knaphullet tæt. Et tæt, jævnt og afrundet søm ved knaphullet tyder på håndarbejde.

6.     Mønsterpasning

På en kvalitetskavaj handler mønsterpasning om at skabe et så ubrudt helhedsindtryk som muligt. Striber, firkanter eller fiskebensmønster skal løbe over så mange sømme som teknikken tillader, og især over lommer – et af de tydeligste områder, hvor dygtig skrædderkunst bliver synlig. Når mønsteret fortsætter uden afbrydelse mellem lommer og forstykket, kræver det både præcision og mere håndværkstid.

Også mellem skulderen og brystet stræber man efter at minimere afbrydelserne, men her er der naturlige begrænsninger, da plagget formes tredimensionelt. Mønsterpasning kan derfor aldrig være helt perfekt alle steder – men ambitionen om at skabe en harmonisk helhed er et tydeligt tegn på kvalitet. 

Tip! Hold den mønstrede kavaj op og studer lommer og forstykke. Linjer der fortsætter ubrudt og ligger symmetrisk er et godt tegn. Store huller afslører enklere produktion.

7.     Detaljerne der fuldender helheden

Udover konstruktion og stof findes der små detaljer, der kan signalere ekstra omhu.

Knapper i bøffelhorn eller corozo er en sådan markør, da de både har længere holdbarhed og får en smukkere patina end plastik.

Også priksyer langs slag, skuldre og lommer kan indikere højt håndværk. På bedre jakker laves disse i hånden eller med en mere avanceret maskine, hvilket hjælper med at holde kanterne skarpe og forhindrer, at stoffet ruller sig.

Barchetta-lommen, den svagt bådformede brystlomme, der er almindelig i italiensk skrædderi, er en anden detalje, der kræver mere arbejde end en lige lomme. Den følger brystets form, komplementerer slagets rullende og er et subtilt tegn på dygtigt skrædderi.

Alle disse skræddersyede detaljer vidner om omsorg, kvalitet og solidt håndværk. Jakken er, på trods af sine moderne fortolkninger, et traditionelt plagg, der bærer lag af historie og teknikker fra det klassiske skrædderi. Selvom nutidens versioner varierer i stil og udtryk, er det ofte de samme detaljer, der afslører en rigtig veludført jakke: konstruktionen under overfladen, de skjulte sting, valg af materialer og den tid, der er brugt på at forme plagget.

En kvalitetsjakke handler om balance, præcision og gennemtænkt design – sådanne ting, der ikke altid ses ved første øjekast, men som føles hver gang plagget bæres.